|
Som
meddelt efter bestyrelsesmødet d. 25. februar har havnebestyrelsen
truffet beslutning om besættelse af den ledige stilling efter
havnemester Børge Kristensen. De praktiske forhold vedrørende
stillingsbesættelsen er nu afsluttet, og Freddy Andersen tiltræder
som havnekaptajn ved Thyborøn Havn den 1. april 2004.
Freddy
Andersen er 48 år, har en maritim uddannet som fiskeskipper og
sætteskipper af 1.grad, hvorefter han senere har afsluttet
styrmands- og skibsførereksamen fra Fanø Navigationsskole.
Efter afsluttet skibsførereksamen har Freddy Andersen som
styrmand og kaptajn sejlet flere forskellige skibstyper, for
rederierne Terkol, Mortensen og Lange, J. Poulsen Shipping, Elite
Rederi og altså senes Alcatel Submarine Networks – Marine.
Opgaverne til søs er i en periode fra 1998 – 2000 suppleret med
erfaringerne fra en stilling som viceforstander og afdelingsleder
ved fiskeriskolen i Thyborøn.
Senest har Freddy Andersen været ansat i en stilling som
styrmand i Alcatel Submarine Networks – Marine.
Freddy Andersen, der bor i Lemvig, har en lang og tæt
tilknytning til Thyborøn og Thyborøn Havn, idet han er født og
opvokset i Thyborøn, hvor han også har boet i 35 år.
Freddy Andersen skal varetage den daglige ledelse af
havnekontoret og sikre en smidig afvikling af den daglige trafik
på havnen. Han skal deltage i ledelsgruppen, med henblik på
videreudvikling af Thyborøn Havn som regional kraftcenter, og
videreudvikling af Thyborøn Havns service koncept: ”Superservice”
Bestyrelsen ser med denne ansættelse frem til en ledelsesmæssig
styrkelse, på det maritime område, og ser frem til at
havnekaptajnen vil videreføre og udvikle det gode samarbejde med
havnens brugere. |