Service Teamskagen Havn
xx
Henry Allt i Allt
xx

Nordsøens Skraldemænd

Det er hvad en håndfuld fiskere og havneadministrationen i Hvide Sande har påtaget sig frivilligt i samarbejde med mange andre lande som har kyster mod Nordsøen. I 1990 blev den frivillige organisation KIMO stiftet i Esbjerg, som nu er en international organisation, med over 100 medlemmer i 10 lande. Formålet er klart - at få nedbragt mange års forurening af Nordsøen. Organisationens hovedformål er at udveklse information om effektiv beskyttelse mod, og effektiv fjernelse af forureningen i Nordsøen, både i praksis og ved lobbyarbejde i EU, og ved andre lovgivende instanser som kunne få indflydelse på Nordsøens miljø - under mottoet "Save the Northsea" - "Red Nordsøen"

På et tidspunkt er nogen jo nødt til at tage sagen i egen hånd og få noget gjort ved sagen, som havnechefen i Hvide Sande, Erik Clausen udtaler, affaldet vil jo på intet tidspunkt forsvinde af sig selv, da meget af det som bringes i land af Hvide Sande fiskerne ikke just er let forgængelige emner, det er alt fra malerbøtter, over plastikdunke, store tønder og meget andet, og hvad værre er - til tider ser nogle af de indfangede emner ud som om de er forsøgt dumpet i havnet med fortsæt, punkterede malerdunke, malerspande der er gennemhullede med hammer eller lignende, og så er navne og andet som kan føre tilbage til synderen simpelthen skrabet af - så dette billed taler sit helt tydelige sprog - om at ikke alle brugere af nordsøen behandler den med lige stor repsekt og omtanke som ønskeligt.

Hvide Sande fiskerne og havneadminstration har været med i det internationale miljøprojekt i et årstid, og man må sige at resultaterne har været overvældende. Det var ikke svært at skaffe fartøjer der ville deltage i projektet.

Over årene har der bredt sig en størrer og størrer harme blandt fiskerne på havnen over den tiltagende forurening, og anden aktivitet i Nordsøen, som har afskåret fiskerne fra mange gode fiskepladser, sammen med faldende kvoter, og forekomster på enkelte arter - har man ønsket at være med til at sætte ind hvor man kunne.

Over en 7 måneders periode er der i Hvide Sande blevet indsamlet 82 tons affald fra 10 fartøjer. Et enkelt fartøj havde for en enkelt fangstrejse ikke mindre end 2,6 tons affald med i havn. Så der kommer mellem 12 - 14 tons affald i havn i Hvide Sande hver måned - en overvældende mængde. På havnen indsamles affaldet af havnens ansatte, og bringes til "affaldscentralen" på nordhavnen, hvor det sorteres i mange kategorier, som brændbart, metal osv, og andet affald går til permanent deponering. Man forsøger endvidere at identificere hvor affaldet kommer fra. Og mængden af affald der bringes iland ser desværre ikke ud til at falde lige med det samme - men vi forsætter siger Erik Clausen.

Det evigt tilbagevende spørgsmål er så - hvem er synderne. Der er mange muligheder, og på havnen i Hvide Sande står der flere tons affald og venter på "afsendere", som i disse dage er blevet kontaktet for at redegøre for deres affald, og ikke mindst hvordan det ende i Hvide Sande fiskernes grejer - og tilsidst på havnen i Hvide Sande.

© Foto af Carl PoulsenEn af de helt store operatører på Nordsøen, Mærsk Olie og Gas har været meget opmærksomme på hvad der foregik her i Hvide Sande siger Erik Clausen, og de har såmænd været her på havnen for at besigtige affaldet, og til deres store glæde kunne de konstatere at der ikke var noget som førte tilbage til Maersk, hvilket glædede de udsendte meget.

I ordningen som vi deltager i her på havnen i Hvide Sande, er målet ikke kun at gøre en indsats for de fiskere som er her nu, men selvfølgelig også med fremtidens fiskeri og miljø for øje. Affaldet kan give mange gener i hverdagen for fiskerne på havet, ekstra arbejde for at håndtere affaldet, ødelagte grejer, og enkelte er kommet til skadet på noget af affaldet, så argumenterne for at gøre noget ved sagen er mange slutter Erik Clausen, og fortæller at ordningen desværre kun kører året ud i samarbejde med KIMO - men vi fortsætter, også i fremtiden med indsamlingen som vi har gjort i en del år nu.

 

Save The Northsea

 
Hvide Sande Havn www.hvidesandehavn.dk
Save The North Sea    www.savethenorthsea.com
Kimo www.zetnet.co.uk/coms/kimo
 
 

FiskerForum - 7. juni 2004

 

AS SCAN
xx
Niels Jørgen Winther Skibselektro
xx
Alle billeder, tekster og data på FiskerForum er beskyttet af dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder tilhører eller varetages
af FiskerForum. Det er ikke tilladt at kopiere eller bruge tekster, data eller billeder fra FiskerForum uden tilladelse. ©

Fiskerforum • www.fiskerforum.dk • CVR 20075376 • info@fiskerforum.dk • Tlf 9731 1946

www.worldfishingtoday.com :  World Fishing Today - Commercial Fishing News - World Wide

www.fiskeskibe.dk : Forum og galleri for og om erhvervsfiskeriet i skandinavien

www.trawlerphotos.co.uk : Trawler Photos is a forum and online gallery of
photographs and images covering everything to do with commercial fishing

Privatlivspolitik • Siderne ses bedst i 1024 * 768 pixels opløsning

Sommerhuse til lystfiskere | Billige sommerhuse