|
AKF afviser uden forbehold biologernes nye
rådgivning for søtunger i Kattegat/Skagerrak. Deres vurderinger
har intet med virkeligheden at gøre.
Der er rigtig mange tunger i Kattegat og det
forhold har biologerne ikke givet nogen fornuftig forklaring på.
”Tungekvoten for 2004
kunne uden problemer sættes op til 1200 tons, dvs. 3 gange så stor
som den er” siger tungefisker Per Rasmussen. Per Rasmussen har
fanget tunger i Kattegat i mange år, han ved hvad han taler om. Og
Per Rasmussen har også tidligere år oplevet, at biologerne halter
bagefter i deres vurderinger.
Og da tungebestanden er meget svingende fra år
til år, har tungefiskerne været med til at blive stoppet i
fiskeriet pga. af små kvoter - og da kvoterne så blev sat op var
der ingen tunger.
Tungefiskeriet er vitalt for kystfiskeriet i
Kattegat, særlig i år hvor alle andre fiskerier er slået fejl og
da der heller ikke er tegn til rødspætter i Kattegat, har fiskerne
ingen alternativer. Nu må de fange 50 kg. Tunger over 2 uger hvor
de sagtens kunne fange 1000 kg.
AKF foreslår derfor, at der hurtigst muligt
sættes gang i et forsøgsfiskeri for 20-30 tungeafhængige fartøjer
Kattegat, som over de kommende 4 måneder får lov til at fiske
efter ”Færømodellen” hvor de bringer alt det de fanger i land.
Selvfølgelig for at få en fornuftig økonomi i tungefiskeriet, men
også for at få syn for sagen - at der er mange tunger. Denne model
har været i brug tidligere da tungefiskeriet stod i de samme
problemer.
I år, hvor politikerne har udtrykt deres store
interesse for den fiskeriregulering man har på Færøerne, vil det
være oplagt at gennemføre et forsøg for en afgrænset gruppe
tungefiskere i de kommende 4 månederne.
For flere oplysninger
Skipper Per D. Rasmussen, Bønnerup
AKF’s talsmand i spørgsmålet om søtunger
Telefoner 8638 6331 el. 2179 3664
|