|
Nyt fartøj i ”dansk fiskeri”. Lars Hejlesen fra Hirtshals
har taget springet og investeret i tysk indregistreret fartøj med hjemhavn i
Heiligenhafen på Fehmahr.
Fartøjet
er en 24 meter kombineret trawler og flyshooter med fuld shelter, skibet er
også udrustet med RSW tanke, som benyttes når der drives fiskeri efter
konsumsild i Østersøen.
Skibet er blevet tildelt 10 havdage i Skagerrak og
Nordsøen, da der fiskes med 120 mm grejer. Men det tyske system er sådan
indrettet at havdagene i Østersøen ikke tæller med, ydermere kan der når der
fiskes i Østersøen spares dage op i Nordsøen. Da fartøjet forventes at fiske
mellem 5 og 6 måneder i Østersøen, kan der optjenes dage, så der kan fiskes
op til 20 dage i Nordsøen og Skagerrak når fiskeriet foregår i disse
farvande.
Fartøjet er som nævnt hjemmehørende i Tyskland, nærmere
bestemt Heiligenhafen på Fehmahr, det var oprindeligt hjemmehørende på Rügen
i Sassnitz.
Besætningen på det nyindkøbte skib er alle danskere. Vi
stod dog og manglede en bedstemand der kunne lidt af hvert, da vi både
flyshooter og fisker med trawlgrejer. Her gjorde vi brug af Danmarks førende
forhyringskontor, Haraship i Frederikshavn.
Firmaet har flere hundrede mand
i deres database, så de fandt lynhurtigt en mand der kunne bruges. Blot
tanken om at skulle gå i havn og vente på at der dukkede kyndige folk op var
næsten ikke til at bære for skipper Lars Hejlesen, med nyindkøbt fartøj
gælder det om at komme på havet i en fart.
Når man får besætning igennem
Haraship har disse allerede været igennem en evaluering, så man er sikker på
papir og kvalifikationerne er i orden. |