Ultisat Europe A/S
xx
Gunnar Utbults Fiskekonsult
xx

En sund fiskerby

Tre måneder i arbejdsmiljøets tegn har gjort Hanstholm til en sundere by. Resultaterne skal gøre arbejdsmiljøet bedre for alle fiskere.

Hanstholm-fiskerne har sat fokus på arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed. Det har givet en holdningsændring og nedsat deres risiko for at blive slidt ned, skadet og komme ud for en ulykke.

Det er sket ved, at fartøjer er blevet gjort skridsikre både inde og ude. Der er skruet ned for støjen, og der er lavet risikovurderinger over det mest farlige og nedslidende arbejde. Fiskerne har fået massage og gode råd om arbejdsstillinger, løfteteknik og indretning af arbejdspladserne. Og de og deres familier har haft mulighed for at få en snak med en arbejdspsykolog og en diætist.

Desuden har fiskerne arbejdet på at lave B-kisten billigere og enklere. Og så har de snakket om værnemidler, redningsmidler og meget, meget andet.

 

Bedre helbred og større sikkerhed

Lobster-liften og trawlstyrsvognen – det er blot to konkrete ting, der skåner dit helbred og gør dit arbejde mere sikkert

Lobster-liften er blevet en succes. Det er den, fordi den gør de ensformige og tunge løft overflødige og således forebygger skader.

Mellem 1990 og 1999 mistede 17 fiskere livet, mens de bjærgede redskaber, reparerede dem, gjorde dem klar eller satte dem ud. Det gør indhaling og udsætning af trawl og skovle til noget af det farligste arbejde om bord. 

Derfor har Arbejdsmiljørådet været med til at udvikle en hydraulisk trawlstyrsvogn, så I ikke længere behøver at komme i nærheden af nettromlen. Vognen har desuden den sidegevinst, at den også skåner ryggen, fordi I slipper for at bakse rundt med de tunge styrestænger.

 

God stabilitet

Arbejdsmiljørådet har lavet en videofilm om stabilitet og et idékatalog, der hjælper fartøjerne med at løse deres problemer med tyskertræk. Begge dele forbedrer sikkerheden.

De seneste ti år har 141 fartøjer lidt totalforlis. Mange af dem pga. dårlig stabilitet, og det har kostet 39 fiskere livet. Der er især problemer på de små fartøjer, der er blevet rigget om eller bygget om. Men alle fartøjer bør få testet deres stabilitet!

Det er hovedbudskabet i den videofilm, Arbejdsmiljørådet har lavet. Den hedder ”Væltepeter til Søs” og viser, hvor vigtigt det er med en god stabilitet. Den viser også, hvordan I kan opnå det.  

Det kan I fx ved at flytte tyngdepunktet ned i fartøjet, lave mere opdrift og ved at hæve agterdækket. I skal bl.a. undgå lavt fribord, frie væskeoverflader, slagside og et højt trækpunkt.

Sidste år skærpede Søfartsstyrelsen kravene til tyskertræk, så trækpunktet skal ned til lønningen. Langt de fleste mindre trawlere lever uden problemer op til det. Men det er ikke praktisk muligt på alle fartøjer – typisk fordi de mangler plads på agterdækket.   

Derfor har Arbejdsmiljørådet lavet et idékatalog til dem. Løsningen kan fx være at ændre tyskertrækket – fx med en udvendig køreskinne eller en stålbøjle i skanseklædningen. En anden løsning er at forbedre fartøjets stabilitet fx med ballast, sponsers eller ved at bygge opdrift over dækket. En tredje løsning er at vælge tyskertrækket fra og erstatte det med en anden model – fx Lindesnes-modellen.

 

Mange og gode resultater

Arbejdsmiljørådet har i de foregående ni år opnået mange og gode resultater. Det har vi gjort i samarbejde med jer fiskere og de syv Havnesikkerhedsudvalg. Men der ligger fortsat vigtige opgaver foran os, så vi fortsætter det gode arbejde

I det kommende år vil vi bl.a. gøre en indsats for at forebygge kollisioner og gøre det mere sikkert at være enmandsfisker.

Vi har allerede så småt taget hul på en nyttig snak om godt sømandskab. Det gør vi, fordi der er mistanke om, at nogle af totalforlisene netop skyldes dårligt sømandskab. Godt sømandskab handler bl.a. om at lære den kommende generation omtanke og rettidig omhu, så de undgår at få brug for redningsmidlerne.

 

- Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed – det er fremtiden for dansk fiskeri!

 
Fiskeriets Arbejdsmiljøråd
Auktionsgade 1b
6700 Esbjerg
Tlf.: 75 18 05 66
Fax: 75 18 05 75
www.f-a.dk
post@f-a.dk

Fiskeriets Arbejdsmiljøråd - Nyhedsbrev oktober 2004


FiskerForum - 30. September 2004

 

Nordjyske Bank
xx
Landbobanken
xx
Alle billeder, tekster og data på FiskerForum er beskyttet af dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder tilhører eller varetages
af FiskerForum. Det er ikke tilladt at kopiere eller bruge tekster, data eller billeder fra FiskerForum uden tilladelse. ©

Fiskerforum • www.fiskerforum.dk • CVR 20075376 • info@fiskerforum.dk • Tlf 9731 1946

www.worldfishingtoday.com :  World Fishing Today - Commercial Fishing News - World Wide

www.fiskeskibe.dk : Forum og galleri for og om erhvervsfiskeriet i skandinavien

www.trawlerphotos.co.uk : Trawler Photos is a forum and online gallery of
photographs and images covering everything to do with commercial fishing

Privatlivspolitik • Siderne ses bedst i 1024 * 768 pixels opløsning

Sommerhuse til lystfiskere | Billige sommerhuse