Prognosen for fiskeriets indtjening 2005

Prognosen for fiskeriets indtjening 2005 er baseret på de vedtagne TAC’er og danske kvoter for 2005, der er resultatet af rådsmødet for EU’s fiskeriministre i december 2004.

Prognosen er en forløber til beregningerne i rapporten vedrørende Fiskeriets Økonomi 2005. Til beregningerne anvendes den samme model som blev brugt til rapporten for Fiskeriets Økonomi 2004 (samt forudgående år). I modellen anvendes Fiskeriregnskabsstatistikken, flådens struktur i 2004, gennemsnitspriser for 2004, samt de for 2005 vedtagne kvoter for det danske fiskeri.

Prognosens resultater skal vurderes på baggrund af de anvendte forudsætninger, der er angivet i bilag 2 til rapporten.

Sammenfatning

På grundlag af de vedtagne kvoter for 2005 viser beregningerne for fiskeriets indtjening i 2005 en skønnet total fangstværdi på 2,64 mia. kr., hvilket er et svagt fald på 2% svarende til 45 mio. kr. i forhold til 2004. Dermed fortsætter den totale fangstværdi den faldende tendens og fangstværdien er således blevet reduceret med 30% siden 2002, hvor niveauet var 3,76 mia. kr.

For de kommercielle fartøjer ventes den samlede indtjeningsevne at falde med 3% i forhold til 2004. Niveauet er på 1,13 mia. kr., svarende til 53% af niveauet for indtjeningsevnen i 2002. Til trods for at de kommercielle fartøjer samlet får en stigende fangstværdi på 1%, betyder bl.a. høje brændstofpriser, at indtjeningsevnen falder.

I prognosens beregninger tages ikke hensyn til stramningerne i havdagereguleringen og kontrolregimet, hvorfor fangstværdi og indtjening overvurderes for dele af fiskerflåden, hvilket samtidig medfører en overvurdering for den samlede flåde.

Siden 2002 har lavere kvoter på en række arter, herunder den for dansk fiskeri vigtige torsk, kombineret med fejlslagent industrifiskeri primært efter tobis medvirket til det betydelige fald i fiskeriets indtjening siden 2002. Selvom bl.a. kvoterne på flere arter er i fremgang, er dette ikke nok til at modvirke fortsættelsen af den negative tendens i 2005, der samtidig påvirkes af faldende priser på flere arter.

Kvotegrundlaget i 2005 for konsumfiskeriet indebærer fortsat fald for torsk, mørksej, rødspætte og tunge, mens det stiger for kuller, kulmule og havtaske i forhold til  2004. For det pelagiske fiskeri stiger kvoterne på sild, mens makrelkvoten reduceres. For industrifiskeriet bortfalder kvoten for sperling, mens tobis reduceres med over 200.000 tons i forhold til 2004. Begrænsningen i industrifiskeriet er dog i mindre grad påvirket af kvoterne, men derimod af muligheden for at udnytte fiskerigrundlaget, hvor lempelsen af bifangstreglerne for sild forventes at få en positiv virkning i 2005.

Den forskelligartede udvikling i fiskerigrundlaget påvirker fartøjerne forskelligt. Således stiger indtjeningsevnen for de små og mindre fartøjer under 18 meter, hvilket også er tilfældet for de store fartøjer mellem 24 og 40 meter. For de førstnævnte fartøjer kan stigningen henføres til udviklingen i kvoterne for konsumfiskeriet, mens det for de store fartøjer primært skyldes de øgede sildekvoter. Indtjeningsevnen for de mellemstore fartøjer mellem 18 og 24 meter og de store fartøjer over 40 meter påvirkes derimod negativt af den forventede udvikling i industrifiskeriet.

Fiskerigrundlag og fiskerflåde

De på rådsmødet, for EU’s fiskeriministre i december 2004, vedtagne totale tilladelige fangstmængder (TAC’er) og danske fiskekvoter for 2005 danner rammen for analysen. I det samlede fiskerigrundlag for det danske fiskeri 2005 indgår kvoter fordelt på arter og farvande. Bilag 1 indeholder en oversigt over udgangssituationen for kvoterne i 2005 i forhold til situationen ultimo 2004, samt kvoteudnyttelsesrater for hele den aktive flåde. Kvoterne ultimo 2004 indeholder de ændringer i 2004-kvoterne, som har fundet sted i løbet af året bl.a. via kvotebytter. De forventede kvoteudnyttelser for 2005 er baseret på vurderinger af udnyttelsesraterne i 2004 sammenholdt med kvotestørrelsen i 2005.

Den i 2003 etablerede havdageregulering, som supplement til TAC/kvotereguleringen, påvirker kvoteudnyttelsen i det omfang begrænsningen i  havdage virker stærkere end kvotebegrænsningen. Konsekvensen af havdagereguleringen i 2003 og 2004 afspejles i fangstniveauet og kvoteudnyttelsen samt i ændringer i fordelingen af fangsten på fartøjsgrupper. Den fastlagte havdageregulering for 2005 må forventes at medføre en stramning i forhold til 2004, hvilket samtidig forstærkes af en opstramning af kontrolregimet i 2005. I prognoseberegningerne er der ikke direkte inddraget eventuelle konsekvenser, som følge af den ændrede begrænsning i fiskeriindsatsen via havdageregulering. Prognosens resultater vil således overvurdere fangstværdi og indtjening for dele af fiskerflåden, og dermed medføre en overvurdering af den samlede flådes fangstværdi og indtjening.

Rammen for det danske fiskeri omfatter mere end 60 kvoter fordelt på forskellige arter og forvaltningsområder. Givet fiskerflådens varierende fiskerimønstre er der, for forskellige fartøjer, stor forskel på betydningen af ændringer i fiskerigrundlaget og medfølgende konsekvenser for indtjeningen.

De fastsatte kvoter for 2005 indebærer en række ændringer i fiskerigrundlaget for danske fiskere. For gruppen af torskefisk sker der samlet set en forøgelse af de tilgængelige kvoter med 2%, hvilket dog skyldes, at der som noget nyt foretages en udspecificering af ’Others’-kvoten i norsk zone af Nordsøen, således at kvoterne for brosme, havtaske og lange (og dybvandshummer) nu angives som  selvstændige kvoter. Samlet set reduceres kvoterne på torsk med 9%, hvilket primært skyldes et fald i Nordsøen med 26% svarende til 1.600 tons. Desuden mindskes kvoten på mørksej i Nordsøen med 26%, hvilket er en reduktion på 2.600 tons Til gengæld sker der en forøgelse af kvoterne på kuller på 1.400 tons svarende til 26%. Gruppen af fladfisk reduceres samlet set også med 9%, hvilket primært skyldes at rødspætte og tunge kvoterne samlet reduceres med 9% og 12%. For rødspætte sker reduktionen primært i Skagerrak med godt 1.400 tons, mens kvoten for tunge reduceres i Nordsøen med 164 tons eller 19%.

I det pelagiske fiskeri efter sild og makrel reduceres grundlaget med 13% for makrel svarende til 2.400 tons, mens det for sild forøges med 19% i Norskehavet og Nordsøen og med 31% i de indre farvande, hvilket samlet set svarer til en forøgelse på 32.000 tons. Rammen for industrifiskeriet reduceres med 27% i 2004, ikke mindst på grund af at kvoten på sperling i Nordsøen og lodde i grønlandske farvande bortfalder. Derudover reduceres kvoten for tobis med 26% eller 224.000 tons. Forøgelser finder derimod sted for blåhvilling, brisling og hestemakrel, primært i Nordsøen. Reelt set er problemet for industrifiskeriet mere et spørgsmål om muligheden for udnyttelse af fiskerigrundlaget end den formelle kvotestørrelse, hvilket mest markant slår igennem på de varierende udnyttelsesrater i tobisfiskeriet. Endvidere kan lempelsen af bifangstreglerne for sild i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat medvirke til en øget udnyttelse af kvoterne på industrifisk, hvilket vil påvirke fangstværdien positivt.

Fiskerflåde

Fiskerflådens størrelse og struktur har betydning for indtjeningen i fiskeriet i 2004. Indtjeningsberegningerne foretages med en opdeling af flåden i 26 grupper, jf. opdelingen i tabellerne i bilag 3 og 4. Størrelsesmæssigt er flåden opdelt i 6 grupper, samt en gruppe med specialfiskerier. Længdegrupperne er endvidere opdelt mht. redskabstyper (fartøjstyper). Typen bestemmes i overensstemmelse med registreringen i Fiskeridirektoratets fartøjsregister. I regnskabsstatistikken fra Fødevareøkonomisk Institut indgår kun fartøjer med en årlig omsætning på mindst 230.282 kr. i 2004. Disse fartøjer udgør gruppen af kommercielle fartøjer. Det forudsættes at den aktive del af den danske flåde ved udgangen af 2004 fortsætter fiskeriet i 2005.

Den resterende del af den aktive flåde, bestående af ikke-kommercielle fartøjer, står for en mindre del at den samlede fangstværdi (ca. 2% i 2004). Alligevel er det værd at bemærke, at disse fartøjer fanger en ikke ubetydelig andel af nogle af de værdifulde arter, hvor kvotestørrelsen er af central betydning for indtjeningen i fiskeriet. I særdeleshed stod disse fartøjer for ca. 6% af henholdsvis tunge- og torskelandingerne i 2004, svarende til ca. 30 mio. kr. i værdi.

Kapitel 2 omhandler fangstværdien for hele den danske flåde (inkl. ikkekommercielle fartøjer), hvorefter fokus skifter til de kommercielle fartøjer i den resterende del af rapporten.

Kapitel 3, prognosen for indtjeningen i 2004, indeholder beregnede forventninger til fangstværdi, indtjeningsevne, bruttooverskud og rentabilitet. Resultaterne præsenteres med udgangspunkt i opdeling på længdegrupper. I kapitel 4 flyttes udgangspunktet til fartøjstypen, med henblik på at præsentere de økonomiske resultater på en måde, hvor betydningen af kvoteudviklingen indenfor de forskellige redskabsanvendelser belyses.