|
For tiden ligger et kæmpe fiskefartøj til kaj i Esbjerg, 105 meter i længden
og 20 meter i bredden. Fartøjet er et af tre fartøjer fra rederiet Sjola
Skip som er hjemmehørende på Island.
Skibet er en flydende fiskefabrik med
forarbejdningsanlæg ombord.
Grunden til at skibet er i Esbjerg for tiden, skyldes at firmaet Esbjerg
Dock Services A/S har fået en stor ordre på et sted mellem 13-15 millioner
kroner for ombygning af to fartøjer som skal have udskiftet
fiskeforarbejdningsfabrikken, søpaknings-delen og køleanlægget med nye anlæg
ombord.
Leverandørerne er både danske og udenlandske, blandt andre skal IRAS
levere vaccumpumper, dybvad stålindustri, pladefryserne, selve pakkelinien
kommer fra et hollandsk firma, og endelig transportbåndene som kommer fra et
islandsk firma.
Arbejdet forventes at tage mellem 7 og 8 uger for hvert skib med hele
ombygningen. Om fjorten dage kommer fartøj nummer 2 fra rederiet også til
Esbjerg, og skal have foretaget samme ombygning.
Svend Andersen fra Esbjerg Dock Services A/S fortæller at man er meget
glad for opgaverne, og siger at rederiet har luftet muligheden for at deres
tredje fartøj også skal en tur om Esbjerg for at få samme omgang.
Det er meget vigtigt med sådanne opgaver, som det ser ud i øjeblikket for
danske fiskeri, hvor en nedgang her, med det samme har en negativ effekt på
virksomhederne i land.
Esbjerg Dock Services A/S forfølger med opgaver som disse, en strategi
som firmaet har lagt, hvor man ønsker at skaffe, og koordinere sådanne
opgaver til virksomhederne på havnen i Esbjerg. Opgaver af denne størrelse
skaber meget arbejde i en del firmaer.
Fartøjerne som har islandsk besætning på broen, og russisk besætning på
arbejds- og trawldækkene, skal primært drive fiskeri efter hestemakrel ud
for mauritaniens kyst i Afrika. Fartøjerne er på fiskeri i 2 år ad gangen
mellem hvert værftsophold. Rederiet har eget forsyningsskib som bunkrer på
Gran Canaria, og herefter forsyner, og omlader fisk fra de tre fartøjer mens
de er på søen. Fangsten sælges hovedsaligt på det afrikanske marked.
|