Marine Service
xx
Bredgaard Bådeværft Aps
xx

TripleNine Fish Protein a.m.b.a. kan nu - som den eneste fiske-melsfabrik i verden - rense både fiskeolie og fiskemel for dioxin

 

TripleNine Fish Protein a.m.b.a. - 999Over de seneste år har TripleNine investeret over 130 millioner kroner i disse rensningsanlæg.

Olierensningsanlægget har været i drift de seneste par år, og nu er også ekstraktionsanlægget, som kan rense fiskemelet for dioxin mv., klar til daglig drift.

Det blev indviet mandag den 4. april af fødevareminister Hans Chr. Schmidt, der herved markerede anlæggets store betydning både for miljøet og for det danske fiskerierhverv.

 

Dioxin ophobes hos dyr og mennesker

Når fiskemelet har været en tur gennem det nye ekstraktionsanlæg, er det blevet renset for bl.a. dioxin. Det er et giftstof, der er mistænkt Nyt fiskemelsprodukt - Triple Nine 999 - ekstraktionsanlægfor at kunne påvirke bl.a. udviklingen af fostres immunforsvar og i visse tilfælde fremskynde kræftsygdomme.

Dioxin stammer bl.a. fra vulkanudbrud, papirproduktion og andre menneskeskabte forbrændingsprocesser og ophobes gennem føden i fedtvævet hos fisk, pattedyr og mennesker.

Der er således tale om et farligt giftstof. Og EU har da også sat maksimumgrænser for, hvor meget dioxin der må findes i fiskemel og -olie, der jo bl.a. indgår i foderstoffer til opdrættede fisk og pattedyr, der efterfølgende tjener til føde for mennesker. For fiskeolies vedkommende er grænsen 6 ng/kg. Det er det samme som 0,000000006 gram pr. kg. For fiskemels vedkommende er grænsen 1,25 ng/kg.

 

Nyt fiskemelsprodukt

Nyt fiskemelsproduktDioxinindholdet i råvaren og dermed i fiskemelet og olien er afhængig af årstiden, fiskearten og fangststedet. Men med de nye rensningsanlæg kan TripleNine Fish Protein nu til enhver tid levere både fiskeolie og fiskemel, der lever optil EU's krav - og også til de skærpelser, der forventes.

Det fiskemelsprodukt, der er resultatet er renseprocessen, vil være et mere proteinrigt og mere oliefattigt produkt. Ud over de positive miljømæssige aspekter forventes det, at der er store markedsmæssige muligheder i at tilbyde et dioxinfrit fiskemelsprodukt med et lavt olieindhold og et højt proteinindhold.

TripleNine's olierensningsanlæg kan rense ca. 120.000 tons fiskeolie årligt, mens melrensningsanlægget kan rense godt 80.000 tons fiskemel årligt.

 

Download folder om Dioxinanlægget

 

FiskerForum - 11. April 2005

 

VestjyskBANK
xx
Besrad
xx
Alle billeder, tekster og data på FiskerForum er beskyttet af dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder tilhører eller varetages
af FiskerForum. Det er ikke tilladt at kopiere eller bruge tekster, data eller billeder fra FiskerForum uden tilladelse. ©

Fiskerforum • www.fiskerforum.dk • CVR 20075376 • info@fiskerforum.dk • Tlf 9731 1946

www.worldfishingtoday.com :  World Fishing Today - Commercial Fishing News - World Wide

www.fiskeskibe.dk : Forum og galleri for og om erhvervsfiskeriet i skandinavien

www.trawlerphotos.co.uk : Trawler Photos is a forum and online gallery of
photographs and images covering everything to do with commercial fishing

Privatlivspolitik • Siderne ses bedst i 1024 * 768 pixels opløsning

Sommerhuse til lystfiskere | Billige sommerhuse