Ministerens tale ved
Danmarks Fiskeriforenings generalforsamling

Sidste år indledte den daværende fiskeriminister med at sige at dansk fiskeri har haft et hårdt år.
Jeg må desværre konstatere at situationen endnu ikke er vendt.
Dansk fiskeri står over for økonomiske problemer.
Samtidig skal vi bevare troen på at dansk fiskeri har en fremtid.
Vi skal aktivt kæmpe for dansk fiskeri.
Både på den korte bane og den lange bane.
Det kræver tilpasninger for at skabe bedre økonomiske forhold i fiskeriet.
Og det kræver at vi holder fast i den langsigtede udvikling af dansk fiskeri, der allerede er i gang.

Der er grundlæggende behov for at gøre fiskeriet mere lønsomt.
Det er et vigtigt mål for regeringen.
Den enkelte fisker skal kunne drive et fiskeri, der passer bedre til den pågældendes fartøj og fangstmetoder.
Vi skal finde frem til nye metoder til regulering af fiskeriet, der forbedrer den enkelte fiskers mulighed for at erhverve og sammenlægge kvoter.
Det vil fremme dynamikken i erhvervet.
Og det vil skabe grobund for et mere lønsomt erhverv.
Arbejdet med at finde konkrete løsninger er startet op.
Det glæder mig at vi i fællesskab kan arbejde sammen om dette mål.

Inden 1. juli skal vi kunne fremlægge mulighederne for en ny fiskeriregulering.
Jeg vil også gerne understrege, at kystfiskeriet indgår i overvejelserne om den fremtidige regulering af fiskeriet.
Vi skal bevare et alsidigt og bredt fiskeri i fremtiden.
Hvis vi skal sikre lønsomheden i fiskeriet må erhvervet fortsætte med at udvikle sig i forhold til tidens krav.

 

Fødevareministeriet har givet tilskud til projekter til både forskning og udvikling inden for fiskerisektoren:
Det kan være projekter i forhold til den enkelte fisker.
For eksempel en automatisk kroghaler, der sparer fiskeren for flere timers arbejde hver dag.
Eller udskiftning af de farlige ”tyskertræk”.
Sådanne moderniseringer af fartøjerne er med til at forbedre sikkerhed og arbejdsmiljø ombord.

Visse projekter har også været til gavn for hele havnen.
For eksempelvis investeringer i bedre køleanlæg og bedre logistik, så fiskene holdes friske hele vejen frem til forbrugerne.

Et godt eksempel er investeringerne i kølefaciliteterne i Hanstholm Havn og i Thyborøn Havn, hvor man har etableret en ubrudt kølekæde fra fisken landes til første salgsled.
Dette er en vigtig forudsætning for at bevare dansk konsumfisks høje kvalitet.
Og dermed prisen.
For fisk der behandles godt er mere værd.

Vi har også opnået resultater set i et større perspektiv.
Fiskeriforskningen er blevet samlet og styrket.
En målrettet fiskeriforskning kombineret med et tæt samarbejde mellem forskningen og erhvervet er en vigtig forudsætning for den videre produktudvikling af fiskerivarer.

Vi skal ikke kun fokusere på konsumfiskens kvalitet.
Der er også god grund til at forbedre råvarekvaliteten for industrifisk.
For eksempel når industrifisk bruges som foder i fiskeopdræt.
Eller hvis bestemte industriarter kan markedsføres som konsumfisk.

Jeg er klar over, at en sådan omstilling kræver både tid og investeringer.
Men disse nye muligheder forskes der allerede i.
Jeg håber at vi en dag ser nye spændende fiskeprodukter på markedet.
Råvarer af høj kvalitet, en effektiv distribution og en pålidelig leverance er vigtige konkurrenceparametre for dansk fiskeri.

Et andet vigtigt element er uddannelse.
Selvom fiskeriet er økonomisk trængt må vi tænke på næste generation af fiskere.
Derfor har vi igangsat informationskampagner over for de unge.
Det er Minna. Det er Gunnar – og det er naboens søn Emil, der har set lyset og kastet sig ud i en fremtid i fiskeriet.
Jeg er meget glad for det gode samarbejde med Danmarks Fiskeriforening i fiskericirklen.

Jeg er meget glad for at vi har kunnet fortsætte tilskuddet fra FIUF-ordningen til lærlingeuddannelsen i 2005.
Et tilskud på 9,5 millioner kroner vil nedsætte udgifterne for praktikophold på fartøjerne.
Dermed kan der skabes flere praktikpladser i fiskeriet.
På længere sigt må vi finde en mere varig løsning på finansieringen af lærlingeuddannelsen.
De unge kan stole på, at jeg har en klar interesse i deres forhold, og hvordan det går dem.

Vi har ligeledes givet et tilskud på 17,4 millioner kroner til et undervis-ningsskib til Nordvestjysk Uddannelsescenter i Thisted.
Vi støtter også en småhavnskonsulentordning, der skal forbedre vilkårene for kystfiskeriet i de små havne.
For samspillet mellem kystfiskeriet og de små havne er vigtigt.

Alle disse projekter som jeg har nævnt, der vedrører udvikling og ud-dannelse, støttes af EU’s Finansielle Instrument til Udvikling af Fiskeriet (FIUF).
Herudover giver FIUF betydelige tilskud til mange andre investeringer inden for fiskeriet, forarbejdningsindustrien og akvakultur.

Jeg har noteret, at formanden er klar over, at Danmark har fået en større pulje af penge i EU end de fleste andre fiskerinationer. Jo Danmark for-handlede sig faktisk frem til et godt EU støtteprogram i 2000, hvor ram-merne for FIUF blev fastlagt i EU for 2000 til 2006.
Målet var, at EU midlerne ikke skulle være begrænsende for vore natio-nale indsats – og det er jo nået. Som bekendt fastsættes den nationale medfinansiering på de årlige finanslove ud fra en vurdering af behov og muligheder og naturligvis i en samlet prioritering heraf. De fornuftige behov, der kan være for at støtte fiskerierhvervet fremover vil også blive vurderet i arbejdet med den kommende finanslov.

I mellemtiden drøfter jeg gerne mulighederne for at anvende de midler, der allerede er til rådighed.
Rent faktisk har vi jo omkring 400 millioner kroner til rådighed i 2005. Nogle af pengene er der allerede sat formål på, men der er absolut plads til nye ideer og forslag.

Så lad os få dem på bordet! Det er jo altid at god idé at begynde med at bruge de penge vi har.
Jeg har tidligere sagt, at jeg ikke er tilhænger af ophugning. Jeg har svært ved at se, hvorfor det skulle være en fiskeriministers fornemste opgave at reducere fiskeflådens kapacitet. Men jeg er ikke afvisende over for at kigge på det i forbindelse med den kommende nye fiskeriregulering.

Danmark er en stolt fiskerination.
Det bliver måske nogen gange overset i debatten.

Jeg vil derfor komme med et konkret forslag til alle organisationer i det danske fiskerierhverv:
Hvorfor ikke afholde en ”Fiskens dag” og invitere danskerne ombord på fiskefartøjerne, inden for i auktionshallerne og på besøg i virksomhederne?
Lad danskerne møde fiskeriet som det er: En vigtig del af dansk er-hvervsliv og den danske kultur.
For som Thorkild Førby har sagt:
”Vi har det image, som vi fortjener!”

Jeg synes, dansk fiskeri fortjener et godt image, og jeg stiller mig gerne til rådighed fra tidlig morgen til sen aften, hvis nogen skulle ønske at se mig til et arrangement ude i landet.
Det nytter ikke at sidde i små cirkler og diskutere fiskeriet. Mange danskere bliver stolte, når jeg fortæller hvilken stor fiskerination vi er, og hvor fiskeeksporten er. Mange ved det ikke. Fiskeriet mister opbakning i samfundet, hvis andre ikke ved, hvad der foregår i erhvervet.

Lad mig nu tage fat på en række konkrete problemstillinger for dansk fi-skeri.
Tobisfiskeriet er efter en svag start kommet lidt bedre i gang.
Men meget tyder på at 2005 ikke bliver det gode år vi havde håbet på.
De seneste tal viser en bestand lige under den mindstegrænse Rådet har fastsat.
Jeg forventer i næste uge en afklaring af om fiskeriet kan fortsætte, og hvordan Kommissionen forholder sig.
Problemerne for tobisfiskeriet gør det samtidig nødvendigt at se nærmere på fremtiden for industrifiskeriet generelt.
Jeg vil derfor tage kontakt til fiskeriets organisationer for at drøfte beho-vet for en analyse af industrifiskeriets fremtid.

Jeg kan vel næppe stå her i dag uden at sige et par ord om torskefiskeriet og havdageordningen.
Mange her i dag vil nok mene at mange problemer vil løses ved at af-skaffe havdageordningen.
Dette er imidlertid ikke realistisk.
Vores fælles opgave består derfor i at gøre havdageordningen så god som muligt.
Jeg er meget enig med Danmarks Fiskeriforening i at vi skal have ”historikken” pillet ud af havdageordningen.
Havdageordningen skal gøres fremadrettet og mere fleksibel.
Det vil give den enkelte fisker et incitament til at ændre sit fiskeri væk fra torsk og i stedet rettet mod andre arter, der har det bedre.
Og er det ikke netop det, der er meningen med havdageordningen?

Et andet vigtigt element er incitamenter til et mere selektivt fiskeri.
Med den rette dokumentation er det faktisk muligt at få flere havdage hvis man anvender redskaber, der fanger færre og større torsk.
Den mulighed blev indføjet i dette års havdageordning for Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.
Desværre valgte et flertal at støtte Kommissionen i at fjerne de tre dage for Nordsøen.
Det synes jeg er ærgerligt.
Men jeg vil forsat kæmpe for at fremme selektivt fiskeri. Og jeg har en klippefast tro på, at vi vil vinde til sidst.
Det er også grunden til, at jeg har afsat 30 millioner kroner til et udvik-lingsprogram over tre år med det formål at udvikle mere selektive fiske-rimetoder. Det kan være med til at reducere udsmid af god spisefisk. Og den vej skal vi. Ting der ikke kan forklares, kan sjældent ej heller forsvares.
Nogen af jer vil sikkert tænke om vi ikke snart får lov til at fange flere torsk.

Der er tegn på at torskebestanden er i bedring i de nordlige farvande, især i Skagerrak.
Vi må naturligvis afvente biologernes vurdering af torskebestanden.
Men vi kan godt overveje hvordan vi kan gøre havdageordningen mere fleksibel for at tage højde for denne situation.
Det kan heller ikke udelukkes at torsken fredes i visse områder.
Eventuelt som led i en samlet løsning.
Det er vigtigt, at vi ikke lægger os fast på en bestemt holdning.
Vi skal gå ind i forhandlingerne om fremtidige kvoter med et åbent sind. Det er den måde man får indflydelse på.
Meget vil afhænge af den biologiske rådgivning.
For den biologiske rådgivning er grundlaget for at fastsætte kvoter, der giver en fornuftig udnyttelse af havets ressourcer.
Men det er ingen hemmelighed, at jeg gerne vil have at den biologiske rådgivning bliver bedre og mere aktuel.
Det kan ikke ske uden hjælp fra fiskerne.

Et godt eksempel er rådgivningen for tunge i Kattegat.
Samarbejdet mellem Danmarks Fiskeriundersøgelser og Danmarks Fi-skeriforening gav dokumentation for en tungebestand i Kattegat, der er bedre end hidtil antaget af biologerne.
Derfor lykkedes det at opretholde tungekvoten på uændret niveau i 2005.
Selvom biologerne oprindeligt havde anbefalet en lavere kvote.
Og der er udsigt til en fremtidig forøgelse af tungekvoten. Det er min klare forventning.
Det er også et godt eksempel på at der bliver lyttet til Danmark i Bruxelles, når vi fremlægger dokumentation til løsning af et konkret problem.
Danmarks Fiskeriforening har del i æren for Danmarks position.
For I bidrager med en konstruktiv tilgang til problemerne. Og hvordan det end ser ud, må det fortsætte.

Det vil jeg gerne takke jer for!

Da EU’s fiskerikommissær, Joe Borg, kom til Danmark i april var vi derfor også godt forberedt.
Det gav mig anledning til som minister for fiskeriet at vise den maritime side af Danmark frem.
Trods aktuelle problemer er Danmark en af verdens førende fiskerinatio-ner.
Joe Borg og jeg havde en god drøftelse af mulige løsninger på forskellige problemstillinger.
Jeg ser gerne at fiskeriforhandlingerne i EU gøres mere smidige.
Det er også vigtigt, at give fiskerne bedre mulighed for en mere langsig-tet planlægning af fiskeriet.
Jeg fik det indtryk, at Joe Borg lyttede grundigt til de danske argumenter.
Én ting kan vi imidlertid ikke ændre ved:
Når 25 medlemslande skal blive enige vil fiskeriforhandlingerne ende med et kompromis.
Mit arbejde består i at gøre det kompromis så godt som muligt for Dan-mark.
Jeg har også haft gode og konstruktive drøftelser med ministerkollegaer fra de andre EU-lande såvel som fra vigtige tredjelande som eksempelvis Norge.
Det er vigtigt, at vi har et godt forhold til de andre fiskerinationer.
For eksempel er jeg glad for, at det er lykkedes for Danmark – ikke mindst med en stor indsats fra Danmarks Fiskeriforening - at bytte sig til samtlige tre baltiske landes overskydende torskekvote.
Vi har også byttet os til torsk med Sverige.
Og jeg forventer at vi kan bytte os til torsk med Polen.
Det glæder mig også, at det regionale rådgivende råd for Nordsøen er etableret.
Snart vil det regionale rådgivende råd for Østersøen også være etableret.
Jeg håber at de regionale rådgivende råd på EU-plan vil skabe grobund for en bedre dialog mellem fiskere og biologer.

For ikke så længe siden var der indvielse af ”Fiskens Hus” på H.C. An-dersens Boulevard.
Det er godt at se at fiskeriet fra hav til bord kan finde sammen under samme tag.
Nogen spørger måske sig selv om dansk fiskeri – ligesom i eventyrerne - skal gå grueligt meget igennem før alting bliver godt.
Lad mig slå én ting fast:
Situationen bliver ikke bedre hvis vi ikke samarbejder om at finde kon-krete løsninger på fiskeriets aktuelle problemer.
Danmarks Fiskeriforening spiller en vigtig og konstruktiv rolle når Danmark skal opnå resultater i EU.
Det har jeg allerede givet flere eksempler på.
I Danmark har Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Fiskeriundersø-gelser et etableret samarbejde om den biologiske rådgivning.
Det er vigtigt, at vi styrker dette samarbejde.
Jeg glæder mig også over det gode samarbejde, der er mellem Danmarks Fiskeriforening og Fødevareministeriet.
Jeg håber derfor, at fremtiden vil byde på en styrkelse af Danmarks Fi-skeriforening og ikke en svækkelse.

Lad mig slutte hvor jeg startede.
Vi skal stå sammen om at kæmpe for dansk fiskeri.
Både på den korte bane og den lange bane.
På kort sigt skal vi løse en række problemer:
- For tobis viser de seneste tal en bestand lige under den mindstegrænse Rådet har fastsat. Jeg forventer i næste uge en afklaring af om fiskeriet kan fortsætte.
- Havdageordningen skal gøres mere fleksibel og fremadrettet.
- Selektivt fiskeri skal fremmes og udsmid skal reduceres.

På længere sigt skal vi finde nye metoder til regulering af fiskeriet, der kan fremme lønsomheden i erhvervet.
Det er også nødvendigt at se strukturen i industrifiskeriet efter i sømmene.
Vi skal bevare troen på at fiskeriet har en fremtid. Det har det.
Derfor skal dansk fiskeri fortsætte med at udvikle sig.

Og vi skal sikre en attraktiv uddannelse for de unge, der gerne vil være fiskere.
Dette forudsætter et godt og konstruktivt samarbejde med Danmarks Fi-skeriforening. Og det føler jeg vi har.

Jeg bruger alle jer fiskere nogle gange, når jeg i andre sammenhænge er ude at debattere. Jeg fortæller, at jeg tror, der findes et særligt fiskergen. Det er helt umuligt for jer at pakke noget ind. Det kan ind imellem give nogle varme aftener rundt om i landet, men det tager jeg gerne med.

FiskerForum - 06/06/2005