Brugere Online : 710

Øster Hurup Båd-& Garnhandel
xx
Seatech
xx

Kommissionen opfordrer til hurtige forbedringer

Kommissionen opfordrer til hurtige forbedringer, fordi en beretning afslører stor stigning i overtrædelserne af den fælles fiskeripolitiks bestemmelser i 2003

Europa-Kommissionen offentliggjorde i dag sin fjerde årsberetning om alvorlige overtrædelser af den fælles fiskeripolitiks bestemmelser og beretningen afslører, at antallet af konstaterede overtrædelser steg fra 6 756 i 2002 til 9 502 i 2003. Tallene er baseret på rapporter fra medlemsstaterne og viser, at der på trods af store forbedringer af de berørte parters deltagelse i fiskeriforvaltningsprocessen og bestræbelserne på at forbedre håndhævelsen af bestemmelserne skal gøres en større indsats for at afskrække potentielle regelbrydere. Tallene viser også vedvarende svagheder i kvaliteten og ensartetheden af medlemsstaternes indsamling og indberetning af relevante data, hvad der gør det vanskeligt at sammenligne og vurdere tallene på en fornuftig måde. Kommissionen vil derfor rådføre sig med medlemsstaterne for at finde frem til måder, hvorpå man kan forbedre indsamlingen af data om afsløring og opfølgning af de 19 alvorlige overtrædelser af den fælles fiskeripolitiks bestemmelser, der blev påvist i marts 1999, og fremsendelsen af data til Kommissionen. Formålet med foranstaltningen var at gøre bestemmelserne mere gennemsigtige og dermed øge fiskernes tillid til, at bestemmelserne anvendes retfærdigt og ensartet i hele EU og således tilskynder til, at bestemmelserne bedre overholdes. Af beretningen fremgår det også, at der er meget store forskelle mellem de anvendte sanktioner, fra 282 EUR i Finland til 77 922 EUR i Det Forenede Kongerige. Den gennemsnitlige bøde steg dog fra 1 757 EUR til 4 664 EUR i 2003, selv om beløbet fortsat er for lavt til at virke afskrækkende. Det samlede beløb af bøder i 2002 udgjorde kun 4/1000 af værdien af de landede fangstmængder det år
 

 

“Et bæredygtigt fiskeri forudsætter en bedre overholdelse af bestemmelserne. Overtrædelse af fiskeripolitikkens bestemmelser medfører biologiske, økonomiske og sociale omkostninger og udgør derfor ikke kun en harmløs praksis. Alle parter, der oprigtigt går ind for at fremme et bæredygtigt fiskeri, bør derfor gøre deres bedste for at overholde fiskeripolitikkens bestemmelser og bidrage til, at andre også overholder dem”, sagde Joe Borg, kommissær med ansvar for fiskeri og maritime anliggender.

Ifølge beretningen blev 88 % af de indberettede overtrædelser afsløret af fem medlemsstater, nemlig Spanien, Italien, Portugal, Grækenland og Frankrig. De tre førstnævnte lande, der har det største antal fartøjer, indberettede de fleste tilfælde. Ulovligt fiskeri tegner sig for 22 % af sagerne, mens fiskeri uden licens tegnede sig for 17 %. I 84 % af tilfældene blev der opkrævet bøder. Beløbet svinger i betydelig grad fra 375 EUR i Belgien til f. eks. 19 255 EUR i Det Forenede Kongerige for ulovligt fiskeri. I 4 720 tilfælde blev fiskegrejet beordret beslaglagt.

 

 

Kommissionen mener, at en administrativ sanktion som f.eks. suspension af fiskerilicens kan være en effektiv metode til at tilskynde til overholdelse af bestemmelserne, fordi en sådan metode kan anvendes hurtigt. Den beklager derfor, at de fleste medlemsstater ikke anvender denne metode oftere.

De ofte store forskelle mellem indberettede data skyldes en række forhold, herunder at nogle data også omfatter fritids- og andre fiskeriaktiviteter, som ikke er omfattet af den fælles fiskeripolitik. Hvad bøderne angår, vedrører nogle data tilfælde, hvor de indberettede beløb sandsynligvis omfatter værdien af konfiskerede redskaber eller fangster, som burde være indberettet særskilt.

En mere ensartet og effektiv håndhævelse af bestemmelserne blev af de berørte parter udpeget som en af prioriteringerne for reformen af den fælles fiskeripolitik i december 2002. Større transparens er en vigtig forudsætning for denne proces, som også vil blive styrket af EU’s fiskerikontrolagentur, der skal etableres i Vigo i Spanien, og de regionale rådgivende råd.
 

 
 
 
 
 

 

FiskerForum - 06/06/2005

 
Nordjyske Bank
xx
Safir Shipbrokers
xx
Alle billeder, tekster og data på FiskerForum er beskyttet af dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder tilhører eller varetages
af FiskerForum. Det er ikke tilladt at kopiere eller bruge tekster, data eller billeder fra FiskerForum uden tilladelse. ©

Fiskerforum • www.fiskerforum.dk • CVR 20075376 • info@fiskerforum.dk • Tlf 9731 1946

www.worldfishingtoday.com :  World Fishing Today - Commercial Fishing News - World Wide

www.fiskeskibe.dk : Forum og galleri for og om erhvervsfiskeriet i skandinavien

www.trawlerphotos.co.uk : Trawler Photos is a forum and online gallery of
photographs and images covering everything to do with commercial fishing

Privatlivspolitik • Siderne ses bedst i 1024 * 768 pixels opløsning

Sommerhuse til lystfiskere | Billige sommerhuse