Forvaltning af det danske konsumfiskeri

I efteråret 2004 anmodede Danmarks Fiskeriforening Fødevareøkonomisk Institut om en redegørelse for den gældende danske regulering med særlig vægt på, hvordan reguleringen kunne udvikles ved anvendelse af ikke omsættelige kvoter. Dette skulle gælde for den del af fiskerflåden, som ikke underlagt regulering med årsmængder, individuelle omsættelige kvoter og særlige adgangsbegrænsninger. Den gældende regulering for denne del af flåden bygger på tildeling af rationer, som er en tidsbegrænset tilladelse til at fange en given mængde fisk.

Ved udgangen af 2004 anmodede Danmarks Fiskeriforening om, at regulering medrationer blev særligt belyst, herunder hvordan regulering med rationer skal ses i relation til, at de samlede kvoter for hver art lægger en begrænsning for den samlede fiskeriaktivitet.

Disse problemstillinger kan imidlertid ikke analyseres meningsfuldt uden også at inddrage fiskerflådens struktur udtrykkeligt. Fiskeriet er underlagt generelle adgangsbegrænsninger for hvor mange fartøjer, der kan tillades. Disse fartøjer er registreret i Fartøjsregistret, der således danner fundament for hele reguleringen. Samtidig medfører den generelle adgangsbegrænsning i samspil med den specifikke regulering, at der skabes særlige værdier, som indbygges i fartøjernes værdi. Derfor er Fartøjsregistret og fiskerflåden inddraget med henblik på at klarlægge dette grundlag.
Rapporten er udarbejdet af forsker Jesper Andersen, seniorrådgiver Hans Frost og forskningschef Jørgen Løkkegaard fra afdelingen for Fiskeriøkonomi og –forvaltning.
Sekretær Elsebeth Vidø har forestået den afsluttende redigering af rapporten.

Formålet med rapporten er at bidrage til de i efteråret 2004 og foråret 2005 igangværende drøftelser vedrørende ændringer af reguleringen af det danske fiskeri.
Fiskeriet er underlagt en række forskellige reguleringsformer, som præsenteres i oversigtsform i rapporten. Der fokuserer imidlertid på den del af konsumfiskeriet, der ikke allerede er reguleret med individuelle omsættelige kvoteandele, individuelle kvoteandele eller særlige fartøjslicenser. Rapporten indeholder vurderinger og generelle beregninger
samt oversigter over flåden og fangstsammensætningen med henblik på at belyse problemstillinger for denne del af konsumfiskeriet.
Da dansk fiskeri tillige er underlagt generelle adgangsbegrænsninger med hensyn til antal fartøjer, der har tilladelse til fiskeri, spiller denne adgangsbegrænsning en helt central rolle som fundament for reguleringen. Samtidig betyder adgangsbegrænsningen i samspil med de specifikke reguleringer, at der forekommer værdiskabelse i fiskeriet som følge af disse reguleringer. Denne værdiskabelse akkumuleres i fartøjernes værdi. Imidlertid betyder en række af de anvendte og påtænkte reguleringer, at der sker en adskillelse mellem fartøjets værdi og værdien af fiskeressourcerne, dvs. værdien af fiskerimulighederne, som ikke har optrådt tidligere.

Derfor lægges der indledningsvis i rapporten vægt på at belyse flådestrukturen medudgangspunkt i fartøjsregistret, hvor alle fartøjer med tilladelse til at drive fiskeri er registreret. Denne fremgangsmåde sigter på at fremhæve indsatssiden i form af fartøjernes
fysiske karakteristika med henblik på at bestemme omkostningerne ved at fiske og identificere fartøjernes reelle værdi i relation til de fangstmuligheder, der fastlægges på grundlag af kvoterne.
Rapporten afsluttes med en belysning af en regulering af konsumfiskeriet baseret på henholdsvis generelle rationsandele og individuelle rationsandele med fokus på de begrænsninger, der fastlægges af de samlede kvoter for hver art/farvand, med hensyn til hvordan rationerne kan udnyttes, samt hvordan en tilpasning af flådestruktur herunder omkostninger kan indbygges i et system med regulering med rationer. Denne del er bygget op om en ’bestandstilgang’ (model 1), en ’fartøjstilgang’ (model 2) og en ’individuel rationstilgang’ (model 3).

Adgangen til at fiske på de danske kvoter er betinget af, at der anvendes et registreret fiskefartøj. Den danske fiskerflåde består dermed af de fartøjer, der er registreret i det danske register over fiskefartøjer.
Et fartøjs identifikation som fiskefartøj er baseret på et EU registreringsnummer (EUidentifikation), hvortil der er knyttet en række fysiske karakteristika herunder fartøjets kapacitet målt i tonnage (BT) og motorkraft (kW) samt længde. Endvidere indeholder registreringen oplysninger om type, byggeår og hjemhørshavn samt bemanding og forsikringsværdi. Endelig indgår der oplysninger, om fartøjet er aktivt, og om det har status af erhvervs- eller bierhvervsfiskefartøj. For udgåede fartøjer indgår oplysninger om ophørstilskud.


Disse oplysninger er sammen med bestemmelserne i kapacitetsbekendtgørelsen1 og reguleringsbekendtgørelsen2 medbestemmende for fartøjets værdi. Fartøjsværdien bestemmes grundlæggende af fire ting:
1. egenværdi i form af skrog, motor, udstyr m.v. uafhængigt af fiskerimulighederne
2. fartøjets kapacitet uafhængigt af det fysiske fartøj, jf. bestemmelserne i kapacitetsbekendtgørelsen om adgangsbegrænsning og overdragelse
3. fiskerimulighederne i fremtiden herunder priser og omkostninger
4. opretholdelse (begrænsning) af fiskerimulighederne, hvilket bestemmes afreguleringerne

Opretholdelse af fiskerimulighederne er i flere af de hidtidige forvaltningssystemer baseret på individuelle tildelinger på grundlag af fartøjernes historiske fiskeri. Det gælder specielt reguleringer med tildeling af individuelle kvoter (IK’er) som i torskefiskeriet i Østersøen, makrel- og industrifiskeriet samt individuelle omsættelige kvoter (IOK) for fiskeriet efter sild. Endelig er flere fiskerier reguleret ved licenssystemer, der udelukker deltagelse af fartøjer uden særlig licens. Dette gælder muslinge- og hesterejefiskeriet samt fiskeriet efter rejer ved Grønland, hvor der i sidstnævnte samtidig reguleres med en individuel kvote. Fartøjerne kan ligeledes reguleringsmæssigt være afhængige af en aktiv deltagelse i fiskeriet og i omfanget heraf.

1 Bekendtgørelse nr. 124 af 27. februar 2004.
2 Bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2004

Hertil kommer den anvendte redskabstype og maskestørrelse i henhold til regulering med havdage, hvor havdage under hensyn til en række begrænsninger kan overdrages. Og endelig indgår fartøjets længde (kapacitet) i grundlaget for tildeling af rationer, der sammen med kvoternes størrelse fastlægger niveauet for fartøjets mulige fangstmængde. Alle disse forhold er således af betydning for værdifastsættelsen af fartøjets potentielle fiskerimuligheder.
Forvaltningssystemer, hvor der anvendes individuel tildeling af fangstmuligheder, synliggør værdifastsættelsen af mulighederne. Dette fremgår tydeligst ved reguleringer med individuelle omsættelige kvoter (IOK) som i sildefiskeriet og i mindre grad ved reguleringerne af kapaciteten og havdagene.
I konsekvens heraf vil et fiskefartøjs værdi udover værdien af det fysiske fartøj herunder kapaciteten indeholde en værdi, der afspejler den mulige fremtidige indtjening ved at deltage i det danske fiskeri, som er afhængig af forvaltningen samt adgangsbegrænsningen til fiskeriet generelt og til særlige fiskerier. Den samlede værdi af fartøjet indeholder således en række elementer, der imidlertid helt grundlæggende er baseret på registreringen som fiskefartøj.

Der er præsenteret 3 modeller til fordeling af rationer i det demersale fiskeri. I modellerne tager tildelingen udgangspunkt i de gældende rationer - og ikke i historisk fiskeri.
I model 1 og model 2 kan overdragelse ikke finde sted. I model 3 forudsætte

FiskerForum -