Overkapaciteten i den danske fiskerflåde

Rapporten udspringer af projektet ’An Economic Management Model for the Fisheries in Denmark’ (EMMFID) finansieret af en bevilling fra Direktoratet for FødevareErhverv.
Rapporten markerer afslutningen på projektet og henvender sig til erhvervet og forvaltningen.
Rapporten indeholder resultater af anvendelsen af den i projektet opbyggede EMMFID -model, jf. rapport nr. 159 fra Fødevareøkonomisk Institut.

Modellen er velegnet til at belyse kapacitetsspørgsmål og de dertil knyttede økonomiske problemer i forhold til de forslag om udnyttelse af fiskebestandene, der fremlægges i form af kvotebegrænsninger, begrænsning af indsats med videre.
I nærværende rapport er modellen anvendt til at beregne den bedst mulige flådestruktur for den danske fiskerflåde under hensyn til kvotebegrænsningerne. Denne flådestruktur defineres ved det antal fartøjer, fordelt på en række fartøjsgrupper, der fører til den bedst mulige rentabilitet på kortere sigt.

Modellen omfatter hele den danske fiskerflåde og gør omfattende brug af Fødevareøkonomisk Instituts oplysninger om fiskeriet indtjenings- og omkostningsforhold samt Fiskeridirektoratets oplysninger om landinger af fisk, landingssammensætninger for forskellige fartøjsgrupper og kvotebegrænsninger. Modellen er i den sammenhæng ret enestående på internationalt plan.
Rapporten indeholder en fremstilling af forskellige kapacitetsbegreber samt kapacitetsreguleringen i EU og i Danmark. Endvidere præsenteres operationelle målemetoder til bestemmelse af overkapacitet. Endelig indeholder rapporten en kortfattet gennemgang af den komplekse danske fiskeriregulering under hensyn til de rammer, der udstikkes af Den Fælles Fiskeripolitik i EU.
Rapporten er forfattet af seniorrådgiver, lektor, cand. polit. Hans Frost bistået af ph.d. studerende. cand. scient. oecon. Jens Kjærsgaard, der har udført et stort arbejde med at udbygge EMMFID-modellen, oparbejde datagrundlaget, tilpasse data til modellen og udføre beregninger. Sekretær Elsebeth Vidø har forestået den afsluttende redigering af rapporten.

Diskussionen om kapacitet har gennem tiden været ført med et biologisk og et økonomisk udgangspunkt. Fra den biologiske synsvinkel har kapacitet i sig selv ikke været i fokus. Det har derimod fiskebestandene, og hvad disse kunne give i afkast. Interessen har samlet sig om at undgå ’overfiskning’, det vil sige at holde fiskeridødeligheden på et tilpas lavt niveau.

Der har været foreslået flere midler herunder kvoter, ligesom en reduktion af fartøjskapaciteten har indgået. Diskussionen fra det biologiske udgangspunkt om kapacitetsbegrænsninger har været ført siden første verdenskrig, men dog først med en vis styrke siden 60’erne under NEAFC (Den Nordøstatlantiske Fiskerikommission). Fra EU’s side er kapacitet og kapacitetsreduktion i realiteten først bragt i fokus med vedtagelsen af fiskeripolitikken i januar 1983, Andersen, Frost og Løkkegaard (2003).

Selv om de økonomiske problemer har været erkendt i snart 100 år, kan det diskuteres om kapacitetsreduktioner søges gennemført fra en biologisk eller en økonomisk synsvinkel. Fra det økonomiske udgangspunkt har diskussionen om kapacitet haft et andet fokus end det biologiske. Fiskeressourcerne betragtes her som en del af de nationale formuer. Sigtet har været at sikre, at der ikke er blevet anvendt flere produktionsfaktorer til udnyttelse af fiskebestandene end højst nødvendigt. Herved skabes de størst mulige værdier for samfundet.

Det fremføres ofte, at fiskeriets dårlige rentabilitet skyldes overkapacitet. Det er ikke rigtigt. Der må skelnes mellem samfundets tilpasning og den enkelte fiskers tilpasning.
Den enkelte fisker udøver som hovedregel ikke sit fiskeri med for stor fartøjskapacitet.
I økonomisk sprogbrug betyder det, at omkostninger ved at fange et ekstra kg fisk er lavere end eller lig med indtægterne. Hvis samfundet imidlertid udnyttede sit ret som eneejer af ressourcen, hvilket kan ligestilles med, at samfundet planlægger hvor mange fartøjer, der bør indsættes i fiskeriet, så ville der med fordel kunne ske en betydelig nedskæring af flåden og hermed kapaciteten, Frost (2004).

Problemstillingen kan belyses i forenklet form i figur 1. Det antages her, at der fiskes på en enkelt art, at alle fartøjerne er ens, og at hver især søger at maksimere sit overskud.
Lægges alle fartøjernes omsætning sammen ved forskellige aktivitetsniveauer (kapacitet), fås fiskeriets totale omsætning. På samme måde kan fiskeriets totale omkostninger bestemmes ved forskellige aktivitetsniveauer. Hvis det tillades, at fiskeriet tilpasser sig under almindelige markedsvilkår, ville tilstrømningen af fartøjer (kapacitet) være nøjagtig så stor at fartøjernes totale omsætning ville være lig med fartøjernes totale omkostninger.

Studiet af overkapaciteten i den danske fiskerflåde har påpeget, at en række begreber, definitioner og metoder bør klarlægges. Der foregår et samspil mellem fiskebestande og fiskerflåder, som søges reguleret gemmen indgreb fastlagt af EU og nationale myndigheder.

Fiskeriet tilpasser sig disse reguleringer. Resultaterne fra studiet viser, at fastlægges en målsætning om at maksimere det økonomiske udbytte fra fiskebestandene, er der overkapacitet i dansk fiskeri med de givne kvoter. Samtidig er flådestrukturen ikke optimal. Beregningerne viser endvidere, at der er betydelige omkostningsbesparelser og dermed også fortjenester at hente ved en effektiv forvaltning af kapaciteten i flåden. Disse besparelser er af samme størrelsesorden, som de fortjenester, der kan vindes ved
genopretning af bestandene.

På den baggrund burde flådeforvaltning påkalde sig langt større interesse, end det er tilfældet i dag, hvor der først og fremmest fokuseres på at forvalte og genoprette bestande. En effektiv fokusering på flådeforvaltning herunder især kapacitetstilpasning vil i sig selv formindske risikoen for overudnyttelse af fiskebestandene og ikke mindst gøre erhvervet langt mindre økonomisk sårbart over for kortere eller længerevarende nedgange i rekrutteringen til bestandene.

Den af Fødevareøkonomisk Institut udviklede EMMFID-model sigter på at opfylde behovet for viden i forbindelse med kapacitetsregulering. Modellen, samt modellens datagrundlag, er meget veludviklet i et globalt perspektiv, dels fordi den omfatter et helt lands fiskeri, og derved inddrager alle flådebevægelser, og dels fordi datagrundlaget på det økonomiske og biologiske område til stadighed opdateres. Sidstnævnte er en vigtig og krævende forudsætning for, at en model som EMMFID kan fungere. Dette er vanskeligt at opfylde i internationalt perspektiv, hvorfor modeller af EMMFIDtypen er sjældne. Modellens bioøkonomiske tilgang, som sammenkobler økonomiske og biologiske informationer, sikrer, at samspillet mellem fiskebestande og fiskerflåder inddrages.
Modellen baserer sig på økonomisk adfærd blandt fiskerne og respekterer de begrænsninger i form af kvoterestriktioner, der fastlægges fra naturens side.

Det kan anføres, at en svaghed ved EMMFID-modellen er, at der ikke foregår en gensidig påvirkning fra bestande til fiskerflåder og omvendt. Mens der er en direkte påvirkning fra fiskebestande via biologiske bestandsvurderinger til fiskerflådens kapacitet, er der ikke en direkte påvirkning fra kapacitet til bestande. Det skyldes, at bestandsvurderinger foregår på overnationalt plan, mens fiskerflåderne er nationale. En udbygning
af modellen til at være international vil imidlertid bidrage til at løse dette problem, men vil kræve et højt dataniveau på internationalt plan inden for økonomi. EMMFIDmodellen er i sin nuværende form udformet, så den direkte kan arbejde med biologiske bestandsvurderinger i forhold til dansk fiskeri eller andre fiskerier med tilsvarende højt dataniveau.

Når den optimale flådestruktur er beregnet, er der relativ lille forskel på antallet af fartøjer på kort sigt og på langt sigt med genoprettede bestande. Det gør kapacitetsregulering til en robust reguleringsform. Resultatet fremkommer, fordi bestandstætheden påvirker fangstrater og omkostninger og dermed det nødvendige antal fartøjer for at kunne opfiske kvoterne.
Afslutningsvis bør det påpeges, at skønt EMMFID-modellen fremkommer med robuste løsninger med hensyn til optimalt antal fartøjer, så viser beregningerne, at en række økonomiske indikatorer er næsten ens økonomiske resultater med forskellige flådestrukturer. Derved bliver det et politisk problem at foretage en række valg. Modellen kan således bidrage til at klarlægge forudsætninger for sådanne valg.

Kilde: Fødevareøkonomisk Institut

FiskerForum -