Fiskemelsforeningen, Danmarks Pelagiske Producentorganisation og Danmarks Fiskeriforening har i dag været samlet for at drøfte første del af rapporten om industrifiskeriet.
Organisationerne er enige om, at der skal udarbejdes en ny reguleringsform i 2006. Denne regulering skal udformes på en sådan måde, at mængder kan opsplittes mellem fartøjer.
Endvidere anbefales, at der vedtages en ophørsordning til industrifartøjer, og i den forbindelse skal der også ses på en refinansiering af den tilbageblevne flåde.
Arbejdet skal samtidig fortsættes med bestræbelser på at nedsætte omkostningssiden.
Desuden skal der ske en optimering og bedre udnyttelse af industriarter.
Organisationerne er endvidere enige om, at anden del af arbejdet omkring industrifiskeriet skal igangsættes med henblik på at analysere landsiden, herunder produktudvikling.
|