|
|
|
 xx |
|
 xx |
|
|
Igen nul fangst af torsk anbefaler ICES
|
Nu på fredag offentliggør Det Internationale Råd for Udforskningen af Havet (ICES) en rapport, hvor der som sædvanlig er gode og dårlige nyheder for fiskebestande i nordsøen, og som nødvendiggør en grundig gennemgang og undersøgelse af dybhavsfiskeriet.
Gode og dårlige nyheder for nordsøen Nyhederne for fiskebestande er det sædvanlige mix af gode og dårlige nyheder. På den positive side vil ICES fortælle, at kullerbestanden i Nordsøen stadig er rigelig (anslået til 266.000 tons i 2005), som følge af den store årsklasse i 1999 (den mængde yngel, der udklækkes på et år). Forskerne advarer derimod om, at siden 1999 årsklassen har mængden af yngel været under gennemsnit, så medmindre der kommer endnu en stor årsklasse, vil fangstmængden højst sandsynligt falde i fremtiden. Den blå hvillingsbestand – et medlem af torskefamilien – er også stabil på nuværende tidspunkt på grund af et par gode årsklasser. Bestanden nåede en rekordstor størrelse på over 5 mio. tons i 2003, men er siden faldet. Ud fra ICES’ synspunkt er det nuværende fiskeripres for stort, og det er derfor nødvendigt at reducere det, sådan som den langsigtede handlingsplan for denne bestand, indgået af EU, Færøerne, Island og Norge i 2002, anbefaler. ICES anbefaler også at foranstaltninger, lavet for at beskytte ikke-fuldtudvoksede fisk, implementeres, at bestanden skal overvåges mere nøje, og at der skal ske en øjeblikkelig reduktion af fiskeriet, såfremt antallet af nye unge fisk i bestanden falder de kommende år. En anden bestand, der klarer sig godt, er den norske forårsynglende sild, som fortsætter med at trives (bestanden er nu på over 6 mio. tons), selvom fiskeripresset er øget de sidste par år. Den langsigtede handlingsplan forudsætter, at fiskeripresset på denne bestand mindskes. Samtidig er torskebestanden i Nordsøen, Det Irske Hav og vest for Skotland fortsat et godt stykke under det anbefalede minimumsniveau. Derfor er rådet for disse bestande, samt for den iberiske kulmule, hvis tilstand stadig er kritisk, et nul-niveau for fangst. Tilstanden af hvillingsbestanden i Det Irske Hav er fortsat dårlig, så rådet er den mindst mulige fangstkvote, indtil bestanden har haft en chance for at komme sig. ICES vil også råde til at fangstmængden af rødspætte og tunge i Nordsøen nedsættes yderligere, eller i hvert fald at lave den ynglende rødspættebestand stiger, og at forhindre, at den ynglende tungebestand falder i den nære fremtid.
|
|
|
Havtaske – tid til anderledes handling? Havtaskefiskeri bliver mere og mere indbringende overalt i ICES-området, men forskerne har så dårlige data til rådighed om antallet af fangede fisk, at det er umuligt at give nøjagtige vurdering af denne bestands tilstand. Poul Degnbøl, formand ICES’ rådgivende komite om fiskerimanagement, siger i dag: ”Vi, og med dette mener jeg ledere, fiskere og forskere, er alle fanget i en ond cirkel af utilstrækkelige data, hvilket resulterer i unøjagtige råd, og deraf følgende dårlig ledelse. For at forstå og ændre dette, foreslår vi, at håndteringen af havtaskefiskeri ændres fra at være baseret på et totalt antal tilladte fangster til at være baseret på præstationsrestriktioner. Herved reduceres den mængde tid, fiskerne har til at fange havtaske. Selvom dette ikke vil løse alle problemer, skulle det hjælpe med til, at reducere incitamentet til at fejlrapportere og udsmide, hvilket forhåbentlig resulterer i bedre data at basere vores råd på. Vi ønsker også meget mere stringent overvågning, så vi kan få en bedre idé om, hvad der foregår i disse fiskerier.”
Industrifiskeri: tobis og norsk sperling Tobis- og norsk sperlingsbestandene er begge under minimumsgrænserne i Nordsøen. Den anbefalede minimumsgrænse for tobis er 600.000 tons, men bestandens størrelse vurderes til blot 446.000 tons i det tidlige 2006. Den norske sperlingsbestand er anslået til for øjeblikket at være omkring 58.500 tons, mens den anbefalede minimumsgrænse er 150.000 tons. Der blev indført fiskeforbud på begge bestande i 2005, og ICES anbefaler at dette opretholdes, indtil bestandene viser tegn på genoprettelse. Industrifiskeri er fiskeri, hvor de fangede fisk bruges til at producere fiskemel eller fiskeolie, og ikke til menneskelig spise.
Hvad betyder det, at en fiskebestand er under den anbefalede minimumsgrænse? Når en bestand er under den anbefalede minimumsgrænse, fiskes den for hårdt, bestanden levnes ikke nok chance for at yngle og bestanden er ikke så produktiv i økosystemet, som den ellers kunne have været. Dette betyder ikke nødvendigvis, at bestanden er tæt på at uddø, men det betyder, at det nuværende fiskeri er nødt til at blive reduceret til et mere bæredygtigt niveau.
Dybhavsfisk Forskerne anbefaler, at al dybhavsfiskeri nedskæres, indtil bestandene har vist sig bæredygtige. De råder til et stop for fangst af den formindskede dybhavshaj-bestand, og ligeledes bør intet nyt dybhavsfiskeri tillades, førend det kan bevises, at dette er bæredygtigt. David Griffith, generalsekretær for ICES siger i dag: ”Dybhavsfisk, såsom den rundnæsede grenader, lever længe og formerer sig langsomt, hvorfor de kun kan klare et lavt fiskeriniveau. Alle vores undersøgelser peger på, at det nuværende fiskeripres på disse bestande er for højt. Vi er specielt bekymrede for dybhavshajer, såsom den portugisiske hundehaj. Disse bestande er for tiden særdeles reducerede.
Kristian Lund Kofoed
|
| |
| |
| |
| |
| |
| |
|
FiskerForum - |
|
 xx |
|
 xx |
|
|
|
|