|
|
|
 xx |
|
 xx |
|
|
Udenrigshandel med fisk i perioden januar til august 2005
|
Lille fremgang på handelsbalanceoverskuddet for fisk i forhold til sidste år
Handelsbalanceoverskuddet for fisk og fiskeprodukter blev i perioden januar – August 2005 opgjort til 3.986 mio. kr. hvilket var 1 % højere end samme periode sidste år. De to varegrupper, der udgjorde den største andel af det samlede handelsbalanceoverskud, var Tilberedt eller konserveret og Filet. For Tilberedt eller konserveret var handelsbalanceoverskuddet på 1.203 mio. kr., hvilket udgjorde 30 % af den samlede værdi. Varegruppen Filet udgjorde 26 % af den samlede værdi med 1.034 mio. kr. Danmark havde et handelsbalanceoverskud i forhold til EU på 6.894 mio. kr., men et underskud i forhold til 3. lande på 2.907 mio. kr. Danmark havde i perioden en samlet eksport af fisk og fiskeprodukter på 11.162 mio. kr., hvilket var 7 % mere end sidste år. Der blev eksporteret 686.085 tons. Importværdien af fisk og fiskeprodukter udgjorde 7.175 mio.kr., svarende til en stigning på 11 %. Importmængden steg med 1 % og udgjorde 919.286 tons.
|
|
|
Eksport: De vigtigste varegrupper i forhold til den samlede eksportværdi var Tilberedt eller konserveret, Filet, Krebs- og Bløddyr og Hel Saltvandsfisk. For varegruppen Tilberedt eller konserveret udgjorde eksportværdien 2.455 mio. kr. svarende til 22 % af den samlede eksport. I forhold til sidste år, var eksportværdien steget med 10 %. Der blev eksporteret Filet for 2.258 mio. kr., hvilket udgjorde 20 % af den samlede eksportværdi, en stigning på 10 % i forhold til sidste år. Eksportværdien af varegrupperne Krebs- og bløddyr og Hel Saltvandsfisk, var på hhv. 1.712 mio. kr. og 1.670 mio. kr. Hver varegruppe udgjorde 15 % af den samlede eksportværdi, eksportværdien for de to varegrupper er forøget med hhv. 12 % og 8 % i forhold til sidste år.
Import: Varegrupperne Tilberedt eller konserveret, Filet og Hel Saltvandsfisk repræsenterede 51 % af den samlede importværdi. Alle 3 varegrupper udgjorde hver især 17 % af den samlede importværdi med hhv. 1.252 mio. kr. , 1.224 mio. kr. og 1.188 mio. kr. I forhold til sidste år var importværdien af Tilberedt eller konserveret forøget med 9 %, importværdien af Filet steg med 31 % og varegruppen Helt Saltvandsfisk blev forøget med 5 %.
|
| |
EU: Til EU-landene blev der eksporteret for 8.859 mio. kr. Eksportmængden udgjorde 458.709 tons. Målt i værdi var den vigtigste varegruppe Tilberedt eller konserveret, hvor eksportværdien udgjorde 2.215 mio. kr. svarende til 25 % af den samlede eksport. Tyskland var med 541 mio.kr. det vigtigste eksportland for varegruppen Tilberedt eller konserveret. Tysklands andel udgjorde 24 % af den samlede eksport af varegruppen . Den samlede import fra EU udgjorde 1.966 mio.kr. og mængden udgjorde 300.540 tons. Målt i værdi var de vigtigste varegrupper Hel saltvandsfisk og Filet. Importværdien for Hel Saltvandsfisk var på 447 mio. kr., hvilket udgjorde 23 % af den samlede import. For Hel Saltvandsfisk var det vigtigste importland Sverige. Importværdien var på 160 mio. kr., hvilket udgjorde 28 % af den samlede importværdi fra Sverige. Af varegruppen Filet blev der importeret for 415 mio. kr. svarende til 20 % af den samlede import. Det vigtigste importland var Polen, hvorfra der blev importeret for 85 mio. kr., hvilket udgjorde 60 % af den samlede importværdi fra Polen .
|
| |
De tre vigtigste eksportlande i EU var Tyskland med 2.276 mio. kr., Italien med 1.282 mio. kr., og Frankrig med 1.053 mio. kr. Disse lande stod for 52 % af den samlede eksportværdi fra EU. De tre vigtigste Importlande i EU var Sverige med 573 mio. kr., Tyskland med 371 mio. kr. og England med 288 mio. kr. Disse lande stod for 63 % af den samlede importværdi fra EU-landene.
3. lande: Den samlede eksport til 3. lande udgjorde 2.303 mio. kr. Eksportmængden udgjorde 227.376 tons. Målt i værdi var de to vigtigste varegrupper Krebs- og Bløddyr og Fiskemel, olie m.v. Eksportværdien af varegruppen Krebs- og bløddyr var på 769 mio. kr. svarende til 33 % af den samlede eksportværdi. Rusland var det vigtigste eksportland indenfor varegruppen Krebs- og bløddyr med en eksportværdi på 274 mio.kr. hvilket udgjorde 77 % af den samlede eksport til Rusland. Den næst vigtigste varegruppe var Fiskemel, olie m.v. med 608 mio. kr. svarende til 26 % af den samlede eksportværdi. Norge var det vigtigste eksportland indenfor denne varegruppe med en eksportværdi på 262 mio. kr. Eksportværdien udgjorde 50 % af den samlede eksportværdi til Norge.
Samlet blev der fra 3. lande importeret for 5.210 mio. kr., og 618.746 tons. Målt i værdi var de tre vigtigste varegrupper Tilberedt eller konserveret med 987 mio. kr., Krebs- og bløddyr med 864 mio. kr. samt varegruppen Filet med 810 mio. kr. Disse 3 grupper udgjorde 51 % af den samlede import fra 3. lande.
Målt i importværdi var de tre vigtigste 3. lande: Norge med 1.316 mio. kr., Grønland med 1.273 mio. kr. og Færøerne med 589 mio. kr.. Tilsammen udgjorde disse lande 61 % af den samlede importværdi fra 3. lande. Målt i eksportværdi var de tre vigtigste 3. lande: Norge med 521 mio. kr., Rusland med 356 mio. kr. og Kina med 295 mio. kr. De tre lande udgjorde 51 % af den samlede eksportværdi til 3. lande.
Kilde: Fiskeridirektoratet
|
| |
| |
| |
| |
|
FiskerForum - |
|
 xx |
|
 xx |
|
|
|
|