Fødevareminister Hans Chr. Schmidts talev ved Dansk Fisk Generalforsamling og årsdag på Aalborg Hotel Hvide Hus
Tak for invitationen til at komme her i dag og tale om udfordringer og muligheder for den danske fiskeindustri.
Egentlig er det jer der skal fortælle mig om udfordringerne for fiskeindustrien!
I er globaliseringens frontløbere!
I ved hvad der rører sig på markederne – ude som hjemme.
Det er fiskeindustriens indkøbere, der skal finde de gode råvarer til den rigtige pris.
Min opgave er at give indkøberne de bedste muligheder for at sikre en stabil forsyning af råvarer.
Fisk handles globalt.
Men desværre forhindrer det ikke andre lande i at tænke lokalt !
Derfor arbejder jeg konstant for frihandel og på at bekæmpe handelshindringer.
Jeg har for nylig besøgt min norske ministerkollega.
Det var et godt og konstruktivt møde, der giver håb om at vi snart igen kan få forsyninger af atlantoskandisk sild.
Jeg er også glad for, at Fødevareministeriet er i tæt dialog med branchen, når toldkontingenter for vigtige arter for den danske fiskeindustri forhandles i EU.
Og fiskeindustrien gør selv en stor indsats for at fremme danske synspunkter i EU.
På det overordnede plan håber jeg, at WTO-konferencen i Hong Kong bliver startskuddet på en ny global frihandelsaftale.
Det er vigtigt, at fremme frihandel inden for alle sektorer.
Det vil også gavne handelen med fisk.
Selvom fiskeindustrien i stigende grad importerer fisk, er forsyningen af friskfangede danske fisk stadig vigtig.
Det er af stor betydning, at den danske fiskerisektor er en sund forretning hele vejen fra hav til bord.
Jeg er derfor glad for, at vi har indgået en politisk aftale om en ny fiskeriregulering, der sikrer fiskerne en fast andel af den årlige kvote i form af en såkaldt fartøjskvoteandel.
Det vil give mulighed for at både fartøjer og kvoteandele kan sammenlægges.
Det vil understøtte en strukturudvikling i dansk fiskeri hen imod et mere rentabelt erhverv.
Det er ikke nok at vi sikrer en fortsat råvareforsyning.
Vi skal skabe mest mulig værdi ud af råvaren.
Jeg ønsker derfor en strategisk satsning på mere innovation.
På fødevareområdet er innovationsloven et af de helt centrale virkemidler.
Innovationsloven er for nyligt blevet evalueret og konklusionen er meget klar:
Innovationsloven giver virksomhederne en god håndsrækning.
For eksempel kan man se, at de deltagende virksomheder gør meget mere ud af innovation.
Virksomhederne bliver bedre til at fastholde og skabe nye arbejdspladser.
Og hver tredje innovationsprojekt har så høj nyhedsværdi, at der kan udtages patent.
Værdien af ordningen understreges også af de mange samarbejdsprojekter mellem forskningen og erhvervet.
Disse projekter er unikke i det offentlige system.
Unikke, fordi det her er virksomhederne, som identificerer forskningsfeltet og derefter inddrager den forskningskompetence, der er behov for.
Jeg mener, at innovationsloven yder et væsentligt bidrag til det danske velfærdssamfund.
Loven er et godt instrument til at omsætte ny viden og nye ideer til produktion og nye arbejdspladser.
Og evalueringen af loven dokumenterer, at ordningen virker efter hensigten.
Fødevareministeriet har også givet tilskud til projekter til både forskning og udvikling inden for fiskerisektoren.
Behovet for omstilling til nye markedskrav gennem innovation og forskning er således ikke nogen nyhed.
Men jeg er glad for, at vi har opnået resultater.
Fiskeriforskningen er blevet samlet og styrket.
Takket være initiativer som Fishnet, der samler forskningen i netværk.
Og skaber samarbejdsrelationer til erhvervslivet.
I 2004 startede ligeledes det internationale og ambitiøse SEAFOOD-plus.
Som I ved er målet at skabe samarbejde på tværs af landegrænser og faggrænser.
Med deltagelse af både forskere og virksomheder inden for fiskeindustrien.
Både Fishnet og SEAFOOD-plus har en fælles ambition:
Nemlig at forskningsresultaterne skal formidles ud af laboratorierne og ud til virksomhederne.
En målrettet fiskeriforskning, kombineret med et tæt samarbejde mellem forskningen og industrien er en vigtig forudsætning for den videre produktudvikling.
Konkrete projekter har forbedret fiskeindustriens konkurrenceevne og effektivitet.
Fiskeindustrien har også investeret i bedre behandling af fangsten, bedre opbevaring og hurtigere leverancer.
Til gavn for produkternes kvalitet og dokumentation af kvaliteten.
Et godt eksempel er investeringerne i kølefaciliteterne i Hanstholm Havn og i Thyborøn Havn.
Her har man har etableret en ubrudt kølekæde fra fisken landes til første salgsled.
Det er en vigtig forudsætning for at bevare dansk konsumfisks høje kvalitet.
Og dermed sikre prisen.
For fisk der behandles godt er mere værd.
Vi skal ikke kun fokusere på konsumfiskens kvalitet.
Der er også god grund til at forbedre råvarekvaliteten for industrifisk.
For eksempel når industrifisk bruges som foder i fiskeopdræt.
Eller hvis bestemte industriarter kan markedsføres som konsumfisk.
Jeg er klar over, at en sådan omstilling kræver både tid og investeringer.
Men der forskes allerede i disse nye muligheder.
Jeg håber, at vi en dag ser nye spændende fiskeprodukter på markedet.
Råvarer af høj kvalitet, en effektiv distribution og en pålidelig leverance er vigtige konkurrenceparametre for den danske fiskeindustri.
Når vi taler om international arbejdsdeling melder der sig straks et spørgsmål:
Hvilken type produktion kan opretholdes og udvikles i Danmark ?
Og hvilken produktion vil med høj sandsynlighed outsources til andre lande ?
Jeg har tidligere spurgt til potentialet på andre markeder end de fire lande som 50 procent af vores eksport går til.
Her er der måske behov for en mere målrettet indsats !
Det peger globaliseringsrapporten også på.
Fødevareministeriet har foreløbig bidraget med flere penge via FIUF-ordningen til investeringer i forarbejdningsindustrien.
Sidste år øgede jeg støtten til udvikling af forarbejdningssektoren til 84 millioner kroner, og jeg forventer, at alle kvalificerede projekter kan få støtte i år.
I 2006 er der sket en væsentlig forøgelse af finanslovsbevillingen til FIUF. Men en væsentlig del af bevillingen er bundet til den ophugning af fiskerfartøjer, der blev et resultat af aftalen om Ny Regulering.
En aftale, som jeres forening har støttet aktivt.
Det betyder også, at der må forventes færre midler til rådighed på de traditionelle FIUF ordninger.
Jeres forening vil blive inviteret til at drøfte fordelingen af midlerne i 2006.
Vi skal imidlertid se længere frem.
Jeg forventer, at EU's nye fiskerifond, som skal træde i kraft 1. januar 2007 kan blive besluttet i løbet af foråret.
Vi skal selvfølgelig gribe de muligheder, fiskerifonden giver.
Ministeriet vil derfor snart invitere erhvervet til at deltage i arbejdet med det udviklingsprogram, der skal sikre den bedst mulige udnyttelse af den nye europæiske fiskerifond fra 2007 til 2013
Samtidig vil jeg igangsætte arbejdet med den handlingsplan, som blev aftalt mellem regeringen og Dansk Folkeparti i forbindelse med Ny Regulering.
Jeg ønsker, at planen skal sætte helt konkrete mål for produktion, beskæftigelse og udvikling.
Og planen skal definere de nødvendige midler, hvad enten det drejer sig om penge, regelændringer eller andet.
Jeg vil gerne invitere erhvervet til at deltage i arbejdet med at sætte disse mål.
Jeg forventer, at man både sætter ambitiøse mål og samtidig sandsynliggør, at disse mål kan nås gennem en fælles indsats.
Kvaliteten af dette arbejde vil være afgørende for om det kan indgå i den endelige handlingsplan.
Vi har gennem det sidste halvandet år analyseret fiskeindustriens nuværende situation og fremtidige muligheder.
Vi har derfor et solidt grundlag for at skride til konkrete handlinger.
Jeg mener, at der er behov for en overordnet strategisk indsats i fiskeindustrien !
Jeg ved godt at I også er konkurrenter.
Men på en række områder er der god logik i et tættere samarbejde.
Der er behov for en fælles vision for den danske fiskeindustris fremtid !
Hvilke styrker har dansk fiskeindustri – hvilke traditioner skal bevares ?
Og hvordan skal dansk fiskeindustri omstille sig til de fremtidige markedsbetingelser – hvor er der brug for fortsat fornyelse ?
Som fiskeriminister mener jeg, at visionen for dansk fiskeindustri kunne være at sikre sig en position som international udbyder af dokumenterede kvalitetsprodukter rettet mod højprismarkeder.
Dette kan eksempelvis ske ved:
- At sikre råvarekvaliteten af fisk fra et bæredygtigt fiskeri og en miljøvenlig akvakultur,
- At udvikle et effektivt og konkurrencedygtigt erhverv hvor produktionen kan kontrolleres og dokumenteres,
- Og ved at markedsføre fiskeprodukter tilpasset udviklingen i efterspørgslen.
Det tror jeg er vigtige elementer.
Men det er Jeres holdninger og indsats, der afgør om en sådan vision bliver omsat til nye produkter og nye arbejdspladser.
Og vi skal samarbejde.
Virksomheder, brancheorganisationer, forskningsinstitutioner og myndigheder imellem.
og der skal udformes en strategi med konkrete målsætninger.
Det vil være oplagt at Dansk Fisk og Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening i fællesskab fremlægger et oplæg til en konkret samarbejdsmodel for dette arbejde.
En samarbejdsmodel, der lægger en konkret plan for vision, strategi, målsætninger og handling.
I skal fortsætte det gode arbejde på eksportmarkederne.
Det kræver en fortsat omstilling til nye markedskrav i fiskeindustrien.
Det kræver kvalitetsprodukter, der kan dokumenteres og synliggøres.
Og så kræver det et styrket samarbejde.
Et samarbejde om en vision for dansk fiskeindustri i en global verden.
Vi har brug for langsigtede og strategiske målsætninger for fiskeindustriens udvikling.
Så vi kan arbejde med den globale arbejdsdeling og ikke imod den !
|
