Fiskeriets indtjening vender i 2006

Prognosen for fiskeriets indtjening 2006 er baseret på de vedtagne TAC’er og danske kvoter for 2006, der blev resultatet af rådsmødet for EU’s fiskeriministre den 20.-22. december 2005.
Prognosen er en forløber til beregningerne i rapporten vedrørende Fiskeriets Økonomi 2006. Til beregningerne anvendes den samme model som blev brugt til rapporten for Fiskeriets Økonomi 2005 (samt forudgående år).
I modellen anvendes Fiskeriregnskabsstatistikken, flådens struktur i 2005, gennemsnitspriser for 2005, samt de for 2006 vedtagne kvoter for det danske fiskeri.
Prognosens resultater skal vurderes på baggrund af de anvendte forudsætninger, der er angivet i bilag 2 til rapporten.

På grundlag af de vedtagne kvoter for 2006 viser beregningerne for fiskeriets indtjening i 2006 en skønnet total fangstværdi på 2,90 mia. kr., hvilket er en lille stigning på 1% svarende til 22 mio. kr. i forhold til 2005.

I forhold til det lave niveau i 2004 er stigningen i fangstværdien på ca. 200 mio. kr. svarende til en forbedring på 7%. Dermed ser de seneste års faldende tendens ud til at være brudt, men den totale fangstværdi i 2006 ligger dog fortsat godt 25% under niveauet på 3,76 mia. kr. i 2002.

For de kommercielle fartøjer ventes den samlede indtjeningsevne at stige med 1% i forhold til 2005. Niveauet er på 1,39 mia. kr., svarende til 65% af niveauet for indtjeningsevnen i 2002. Selvom fangstværdien stiger med 1% eller 30 mio. kr. for de kommercielle fartøjer, overføres denne stigning ikke fuldstændigt i en øget indtjeningsevne.

Stigningen i indtjeningsevnen ventes således at blive på 10 mio. kr., idet den øgede fangst kombineret med høje brændstofpriser medfører øgede omkostninger.
Danmark gennemfører løbende kvotebytter med andre EU-lande, hvilket medvirker til at forøge fangstværdien og indtjeningsevnen i det danske fiskeri.
Gennemførslen af kvotebytter i 2006 forventes således at forbedre økonomien i fiskeriet. Omvendt trækker en række usikkerheder dog i den modsatte retning, herunder blandt andet størrelsen af tobisfiskeriet, som forudsættes fastholdt på 2005-niveauet, og brændstofpriserne i 2006.
Endelig er effekten af justeringerne i havdagereguleringen heller ikke umiddelbart til at forudsige.
Kvotegrundlaget i 2006 for konsumfiskeriet indebærer fald i kvoterne for mørksej, rødspætte og tunge, mens det stiger for jomfruhummer, dybvandsrejer, kuller og havtaske i forhold til 2005.
For torsk sker der en reduktion i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, mens den stiger i Østersøen. Samlet ændres den totale kvote dog ikke.
For det pelagiske fiskeri falder kvoterne på sild, mens makrelkvoten er uændret. For industrifiskeriet er der ikke for nuværende fastsat en kvote for tobis. Kvoten for blåhvilling reduceres markant, brislingekvoten holdes stort set uændret, og kvoten for hestemakrel stiger.
Begrænsningen i industrifiskeriet er dog i mindre grad påvirket af kvoterne, men derimod af muligheden for at udnytte fiskerigrundlaget. Den forskelligartede udvikling i fiskerigrundlaget påvirker fartøjerne forskelligt. Således stiger indtjeningsevnen for fartøjerne under 40 meter. Årsagen kan henføres til udviklingen i kvoterne for konsumfiskeriet. Indtjeningsevnen for de store fartøjer over 40 meter påvirkes derimod negativt af den forventede udvikling i sildefiskeriet.

Fiskerigrundlag og fiskerflåde
De på rådsmødet, for EU’s fiskeriministre i december 2005, vedtagne totale tilladelige fangstmængder (TAC’er) og danske fiskekvoter for 2006 danner rammen for analysen.
I det samlede fiskerigrundlag for det danske fiskeri 2006 indgår kvoter fordelt på arter og farvande. Bilag 1 indeholder en oversigt over udgangssituationen for kvoterne i 2006 i forhold til situationen ultimo 2005, samt kvoteudnyttelsesrater for hele den aktive flåde.
Kvoterne ultimo 2005 indeholder de ændringer i 2005-kvoterne, som har fundet sted i løbet af året bl.a. via kvotebytter.
De forventede kvoteudnyttelser for 2006 er baseret på vurderinger af udnyttelsesraterne i 2005 sammenholdt med kvotestørrelsen i 2006.
Den i 2003 etablerede havdageregulering, som supplement til TAC/kvotereguleringen, er justeret i forhold til den fastlagte havdageregulering for 2005.
På flere områder, som for eksempel bomtrawlsfiskeriet og fiskeri med maskestørrelse under 100 mm (i Kattegat og Skagerrak under 90 mm), er reglerne skærpet. Omvendt vil anvendelse af mere selektive redskaber give mulighed for et forøget antal havdage i 2006.
De hidtidige konsekvenser af havdagereguleringen fra 2003 til 2005 afspejles i fangstniveauet og kvoteudnyttelsen samt i ændringer i fordelingen på fartøjsgrupper. De samlede konsekvenser af de gennemførte justeringer for 2006 kan hverken kvalitativt eller kvantitativt inddrages i vurderingen af udnyttelsen af fiskerimulighederne i 2006 som følge af de modsatrettede effekter af justeringerne.
Nogle justeringer vil begrænse antallet af havdage, mens andre kan medvirke til at forøge antallet af havdage i 2006. Rammen for det danske fiskeri omfatter mere end 60 kvoter fordelt på forskellige arter og forvaltningsområder.
Givet fiskerflådens varierende fiskerimønstre er der, for forskellige fartøjer, stor forskel på betydningen af ændringer i fiskerigrundlaget og medfølgende konsekvenser for indtjeningen.

De fastsatte kvoter for 2006 indebærer en række ændringer i fiskerigrundlaget for danske fiskere. I gruppen af torskefisk sker der samlet set reduktion i kvoterne på 3%. Samlet set øges kvoterne på torsk med 1%, men dette dækker dog over at torskekvoten i Nordsøen reduceres med 38%, mens den øges i Østersøen med 16%. Kvoten for mørksej i Nordsøen reduceres med 35% svarende til godt 2.800 tons, mens kvoterne for kuller og kulmule forøges med henholdsvis 23% (1.050 tons) og 3% (70 tons).

Gruppen af fladfisk reduceres samlet set med 4%, hvilket primært skyldes at rødspætte og tunge kvoterne samlet reduceres med 3% og 15%. For rødspætte sker reduktionen primært i Nordsøen med godt 700 tons, mens kvoten for tunge reduceres i Nordsøen med 216 tons eller 24%. De andre kvoter for fladfisk, herunder ising/skrubbe, pighvar/slethvar og rødtunge/skærising reduceres dog også. I det pelagiske fiskeri efter sild og makrel øges grundlaget med 3% for makrel svarende til 700 tons, mens det for sild reduceres med 28% i Norskehavet og Nordsøen og med 16% i de indre farvande, hvilket samlet set svarer til en reduktion på 31.000 tons.

En beskrivelse af rammen for industrifiskeriet må grundet den specielle situation i tobisfiskeriet opdeles. For fiskeriet efter blandt andet brisling, blåhvilling og hestemakrel er der på nuværende tidspunkt fastsat kvoter for 2006. Disse indebærer en reduktion på i alt 55.500 tons eller 11% for disse arter, hvilket dog dækker over en betydelig reduktion for blåhvilling (52%), mens hestemakrel forøges med 181% svarende til godt 26.000 tons. Brislingekvoterne reduceres med 2%, hvilket i mængde er godt 5.500 tons.

For tobis er der endnu ikke fastsat en kvote for 2006. Dette vil ske i løbet af 2006, hvis monitoreringen af fiskeriet indikerer, at der er basis for et fiskeri. I de foretagne beregninger er det derfor antaget, at fangsten i 2006 vil ligge på niveau med fangsten i 2005.
Generelt kan det for industrifiskeriet nævnes, at det i dette fiskeri mere er et spørgsmål om muligheden for udnyttelse af fiskerigrundlaget end den formelle kvotestørrelse. Af de resterende kvoter skal nævnes de værdifulde jomfruhummer- og rejekvoter. For jomfruhummer bliver det i 2006 muligt at fange 600 tons mere, hvilket er en forøgelse på 10% i forhold til 2005. Også rejekvoterne forøges en smule (2%), når kvoterne gældende for farvandene omkring Grønland ikke medtages.

Fiskerflåde
Fiskerflådens størrelse og struktur har betydning for indtjeningen i fiskeriet i 2006. Indtjeningsberegningerne foretages med en opdeling af flåden i 26 grupper, jf. opdelingen i tabellerne i bilag 3 og 4. Størrelsesmæssigt er flåden opdelt i 6 længdegrupper, samt en gruppe med specialfiskerier.
Længdegrupperne er endvidere opdelt mht. redskabstyper (fartøjstyper). Typen bestemmes i overensstemmelse med registreringen i Fiskeridirektoratets fartøjsregister. I Fiskeriregnskabsstatistik 2004 fra Fødevareøkonomisk Institut, som er den senest tilgængelige, indgår kun fartøjer med en årlig omsætning på mindst 230.282 kr. Disse fartøjer udgør gruppen af kommercielle fartøjer. Denne grænse anvendes også i henholdsvis 2005 og 2006.
Det forudsættes at den aktive del af den danske flåde ved udgangen af 2005 fortsætter fiskeriet i 2006. Den resterende del af den aktive flåde, bestående af ikke-kommercielle fartøjer, står for en mindre del at den samlede fangstværdi (ca. 2% i 2005).

Alligevel er det værd at bemærke, at disse fartøjer fanger en ikke ubetydelig andel af nogle af de værdifulde arter, hvor kvotestørrelsen er af central betydning for indtjeningen i fiskeriet. I særdeleshed stod disse fartøjer for ca. 6% af henholdsvis tunge- og torskelandingerne i 2005 svarende til ca. 31 mio. kr. i værdi. Kapitel 2 omhandler fangstværdien for hele den danske flåde (inkl. ikkekommercielle fartøjer), hvorefter fokus skifter til de kommercielle fartøjer i den resterende del af rapporten. Kapitel 3, prognosen for indtjeningen i 2005, indeholder beregnede forventninger til fangstværdi, indtjeningsevne, bruttooverskud og rentabilitet.
Resultaterne præsenteres med udgangspunkt i opdeling på længdegrupper. I kapitel 4 flyttes udgangspunktet til fartøjstypen, med henblik på at præsentere de økonomiske resultater på en måde, hvor betydningen af kvoteudviklingen indenfor de forskellige redskabsanvendelser belyses.

FiskerForum -