|
I disse uger kører det danske tobisfiskeri på lånt tid.
Reguleringen af tobisfiskeriet i 2005 blev besluttet i en såkaldt
rådserklæring på EU-ministerrådsmødet i december 2004. Ifølge denne
rådserklæring skal tobisfiskeriet lukkes d. 15. maj, hvis 2004 årsklassen af
tobis bestemmes til under 300 milliarder. Grænsen på de 300 milliarder er en
del af et regelsæt, de såkaldte Harvest Controll Rules, som EU ønsker at
tobisfiskeriet skal reguleres efter. Størrelsen af 2004 årsklassen bestemmes
ud fra et såkaldt Real Tids Moniterings program ,
som er en metode der beregner 2004 årsklassen ud fra bla. fangstrater af
1-årige tobis i 2005 til og med uge 17 (til og med april). Ved anvendelse af
denne metode blev 2004 årsklassen af tobis beregnet til 150 milliarder
0-årige tobis i 2004, altså væsentligt under grænsen hvor fiskeriet skal
lukkes hvis EU rådserklæring følges.
EU Kommission har på grundlag af de seneste ugers fangster udskydt
beslutningen omkring tobisfiskeriets for resten 2005. Fiskeriet har haft
meget svært ved at komme i gang i år, hvad dette kan skyldes kender vi endnu
ikke den præcise årsag til siger Henrik Jensen fra Danmarks
Fiskeriundersøgelser, temperaturen er ganske rigtig lavere i år end de
sidste par år, men måler man over en længere tidshorisont er temperaturen
omkring middel af normaltemperaturen på dette tidsspunkt af året forklarer
Henrik Jensen. På fiskemelsfabrikken Triple Nine i Esbjerg har man i år målt
et lavt indhold af olie i tobisen, dette kunne pege i retningen af små
forekomster af fødeemner, uden at nogen dog endegyldigt kan sige at dette er
årsagen.
I disse dage lægges hånden på de sidste data hvor man har valgt at måle i 18
og 19 også, blandt andre efter pres fra Danmarks Fiskeriforening, for at
kunne få verificeret tallene op til uge 17, de var ikke fyldestgørende da
fiskeriet på dette tidspunkt overhovedet ikke var kommet i gang endnu,
hævdede Danmarks Fiskeriforening. I ugerne er fiskeriet så blevet gradvist
bedre og har rettet sig til et tåleligt fiskeri, og man nærmer sig nu
grænsen på de 300 milliarder 0-årige tobis.
Danmarks Fiskeriundersøgelser har været med i den internationale
arbejdsgruppe som har udviklet den metode der anvendes til at beregne 2004
årsklassen af tobis. Grænserne, de såkald te
Harvest Controll Rules, der definerer hvornår fiskeriet skal reguleres, er
defineret af EU. Man skal over 300 milliarder 0 årige tobis, er det vedtaget
i denne forordning for at fiskeriet kan fortsætte med det samme antal
kilowatt dage som var fiskeripresset på tobis i 2004. Denne værdi er vi
knapt nået op på endnu, vi er kun nået op på 273 milliarder 0 årige når også
tallene fra uge 18-19 inkluderes i beregningerne. Danmarks
Fiskeriundersøgelser har tal for de sidste 17 års tobisfiskeri, og her har
man aldrig tidligere set et mere atypisk fiskerimønster end i år.
Beregningerne viser at 2004 årsklassen er lille, En gennemsnitsårgang er på
godt 600 milliarder tobis, så 300 milliarder er halvdelen af en
gennemsnitsårgang, så det ser ikke godt ud.
Vi har fortsat overvågningen af fiskeriet ud over den planlagte periode, på
grund af det meget atypiske fiskerimønster, og for at imødekomme
fiskerierhvervets bekymring om at fiskeriet er kommet meget sent i gang
fortæller Henrik Jensen. Resultaterne af disse nye beregninger bliver
formidlet videre i det politiske system, så at beslutningstagerne har et så
godt grundlag som muligt at træffe beslutningerne på. Her på Danmarks
Fiskeriundersøgelser håber vi selvfølgelig stadig på, at fiskeriet vil
udvikle sig positivt, så at både tobisbestanden og fiskeierhvervet kan komme
ud af den nuværende krise. Men de nuværende beregninger peger altså på at
2004 årsklassen er lille og omkring grænsen på 300 milliarder siger Henrik
Jensen.
Flemming Kristensen fra Danmarks Fiskeriforening er heller ikke glad ved
situationen, men han maner til besindighed, og han håber at man fra EU og
Danmarks Fiskeriundersøgelser side fortsat vil lytte til hvad vi i Danmarks
Fiskeriforening har at sige. Vi har et indgående kendskab til fiskeriet, og
er hele tiden i nærkontakt med fiskerne, intet tobis år er som andre, og i
år da slet ikke. Der har heller ikke været øget en særlig stor indsats
i tobisfiskeriet endnu, en del skibe som ligger i mix fiskeri afventer
situationen, og er klar til at gå ind i fiskeriet så snart det viser sig
rentabelt, brændstof priserne, de lavere priser på industrifisk, og de endnu
ikke store forekomster gør at folk bliver i det fiskeri hvor de i det
mindste kan drive et udgiftsneutralt fiskeri.
Flemming Kristensen fortæller videre at den samlede indsats i tobisfiskeri
indtil nu i år kun udgør cirka. 12 % af den samlede indsats i hele 2004,
eller cirka 900.000 KW dage mod cirka 7.400.000 KW dage i hele sæsonen 2004,
dette gør også, at man uanset hvad der sker, er nødt til at give fiskeriet
en chance, og ikke mindst på indsatssiden forholde sig til disse faktiske
tal, som alt andet lige giver lidt mening i
forhold til den fangede mængde.
Vi tror stadig på at fiskeriet vil rette sig, og de sidste meldinger vi har
fra nogle af vore medlemmer på havet også peger i retning af en bedring i
fiskeriet.
Der har de sidste år været forlydender fremme omkring det faktum at de store
forekomster af sild i Nordsøen kan være en af årsagerne til de lave
forekomster af tobis i Nordsøen. Henrik Jensen fra Danmarks
Fiskeriundersøgelser bekræfter ikke forlydenderne om dette, men han
fortæller at der er igangsat undersøgelser der kan af, eller bekræfte denne
teori, og om hvorvidt silden fouragerer på andre konsumarter yngel, der er
de sidste ved flere lejligheder fundet blandt andet mange tobis i sild. |