Westdiesel
xx
Smed Marine Service
xx

Målet er at inddrage bevillingen

 

Fiskeridirektoratet mener det alvorligt med sagen mod Fiskernes Fiskesortering i Hirtshals – målet er at inddrage bevillingen.

 

- Det her er noget af det grove.
Ledende fiskeriinspektør ved Fiskeridirektoratet, Mik Jensen, lægger ikke fingrene imellem, når han skal karakterisere sagen fra Hirtshals, hvor direktoratet onsdag i en pressemeddelelse anklager Fiskernes Fiskesortering for adskillige lovbrud og truer med at inddrage bevillingen til førstegangsomsætning.

- Denne sag skiller sig ud fra de øvrige. Der har været fortilfælde – endda med personlige bøder – men det er altså ikke én af de sager, der går 12 af på dusinet, siger Mik Jensen, og fortsætter: - Det er jo også klart, at vi mener det alvorligt, når vi melder virksomheden til politiet.

Samtidig afviser Mik Jensen, at direktoratet inddrager fiskesorteringens bevilling her og nu. Men han lægger ikke skjul på, at det er målet.

- Det er en længere proces, vi er gået i gang med, hvor der skal være sagsbehandling og høring af parterne, men det er helt klart målet, siger Mik Jensen til Fiskeri Tidende.

Omkring ulovlighederne, der er overdraget til politiet i Hjørring, siger Mik Jensen, at de er vidtfavnende og nævner forkerte indberetninger, ikke overholdte påbud, chikane af personale fra direktoratet, manglende transportpapirer og ulovlig omsætning af torsk.

- Vi havde et møde med bestyrelsen og direktøren i efteråret 2004, og her tilkendegav de klart, at de ville overholde reglerne. Det har vi så givet dem lejlighed til at bevise, og vi må så bare konstatere, at det ikke er sket.

 

Offentliggjort på www.fiskeriforening.dk 9. juni 2005

 

FiskerForum - 9. Juni 2005

 
Fiskeskibe.dk
xx
Strandby Net A/S - En stærk partner
xx
Alle billeder, tekster og data på FiskerForum er beskyttet af dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder tilhører eller varetages
af FiskerForum. Det er ikke tilladt at kopiere eller bruge tekster, data eller billeder fra FiskerForum uden tilladelse. ©

Fiskerforum • www.fiskerforum.dk • CVR 20075376 • info@fiskerforum.dk • Tlf 9731 1946

www.worldfishingtoday.com :  World Fishing Today - Commercial Fishing News - World Wide

www.fiskeskibe.dk : Forum og galleri for og om erhvervsfiskeriet i skandinavien

www.trawlerphotos.co.uk : Trawler Photos is a forum and online gallery of
photographs and images covering everything to do with commercial fishing

Privatlivspolitik • Siderne ses bedst i 1024 * 768 pixels opløsning

Sommerhuse til lystfiskere | Billige sommerhuse