|
|
|
 xx |
|
 xx |
|
|
Triple Nine - Nyhedsbrev - Juni 2005 |
| |
| TripleNine lukker en hel produktionsafdeling i Esbjerg |
| På grund af strukturændringer i flåden er det besluttet at lukke
produktionsafdeling I med virkning fra tobissæsonens ophør. |
| |
|
Med baggrund i de senere års stadigt faldende kapacitet i
den esbjergensiske industrifiskerflåde og de dermed følgende mindre
råvaretilførsler har TripleNine's ledelse følt sig nødsaget til at tilpasse
produktionskapaciteten med henblik på at opnå en samlet rentabel drift på
virksomhedens to fabrikker i henholdsvis Thyborøn og Esbjerg.
- Vores råvaretilførsel er efterhånden blevet så begrænset, at det vil være
urentabelt for virksomheden og dermed også for fiskerne, der er andelshavere
i den, at fortsætte produktionen med fuld kapacitet, forklarer adm. direktør
Nils Chr. Jensen. - Derfor har vi besluttet at tilpasse kapaciteten ved at
lukke produktionsafdeling I i Esbjerg efter udløb et af dette års tobissæson.
- Samtidig beder vi fra samme dato samtlige vore leverandører om at lande
til TripleNine's fabrik i Thyborøn, hvis nuværende kapacitet vi ønsker at
udnytte så godt som overhovedet muligt, fortsætter Nils Chr. Jensen. - Og
kun hvis der skulle opstå en urimelig stor kødannelse i Thyborøn, vil nogle
både blive dirigeret til Esbjerg. |
| |
Fabrikken i Esbjerg skal forarbejde råvarer fra Østersøen |
|
Når produktionsafdeling I med en kapacitet på 3.000 tons
råvare i døgnet lukker i Esbjerg, er det i henhold til ledelsens planer
meningen at fortsætte produktionen på afdeling II, der har en kapacitet på
1.800 tons i døgnet.
Herefter skal fabrikken i Esbjerg udelukkende forarbejde afskær fra f.eks.
sildefabrikken samt fisk fra Østersøen, der forarbejdes til fiskemel og
-olie, som fabrikken efterfølgende kan rense for dioxin i sine nye
rensningsanlæg, der netop er etableret for en samlet investering på ca. 130
mio.kr.
TripleNine Fish Protein er den eneste fabrik i verden, der kan rense
fiskemel og -olie for dioxin - og dermed også den eneste, der er i stand til
at forarbejde fisk fra Østersøen, så slutprodukterne overholder EU's
bestemmelser vedr. dioxinindhold.
Fisken fra Østersøen landes af fortrinsvis svenske og polske fiskere i
østdanske havne og køres på lastbil til Esbjerg. |
| |
Der kan opnås en bruttobesparelse |
|
- I den meget trængte situation, som virksomheden og
andelshaverne befinder sig i, har vi været nødt til at foretage disse
kapacitetstilpasninger for ikke bare at se en langsom død i møde for hele
virksomheden, forklarer produktionsdirektør Christian Bisgaard. - Men hvis
vi kan få tilført i alt 5-600.000 tons råvarer årligt, hvoraf mindst 40.000
tons skal komme fra Østersøen, så kan vi opnå bruttobesparelser i forhold
til den nuværende situation på 8-9 øre pr. kg råvare. Det svarer til
8-900.000 kroner for et skib, der i løbet af sæsonen lander ca. 10.000 tons
fisk til TripleNine.
- Men det er jo en forudsætning for regnestykket, at vi virkelig får tilført
en tilstrækkelig mængde råvarer til de to fabrikker, understreger Christian
Bisgaard.
- Og de 40.000 tons fra Østersøen skulle samtidig meget gerne blive
væsentligt forøget, tilføjer han. |
| |
Mange mennesker berøres |
|
- Lukningen af produktionsafdeling I i Esbjerg vil
naturligvis komme til at berøre mange mennesker både i og uden for
fabrikken, og det beklager vi dybt, siger Nils Chr. Jensen. - Det gælder
først og fremmest nogle af virksomhedens medarbejdere i produktionen og i
administrationen, som der desværre ikke længere vil være job til. Men også
havnens servicevirksomheder rammes, idet de mister en væsentlig del af deres
naturlige marked, når industribådene ikke længere kommer ind til Esbjerg.
Men vi har holdt et møde med virksomhederne om situationen, og vi håber, at
parterne vil finde veje til at opretholde deres handelsrelationer.
- Endelig berører beslutningen naturligvis Esbjerg-fiskerne, som givetvis
ikke vil synes godt om at skulle lande i Thyborøn, når man har sin familie
og sit øvrige netværk i Esbjerg, tilføjer Nils Chr. Jensen. Han tror dog, at
fiskerne vil kunne forstå og acceptere beslutningen, som jo i sidste ende
også er til deres eget bedste.
I øvrigt vil man søge at råde bod på de værste ulemper for Esbjerg-fiskerne,
bl.a. ved at give et tilskud til transport fra Thyborøn til Esbjerg og
retur.
- Beslutninger er meget ubehagelig, men i ledelsen er vi sikre på, at det er
det rigtige at gøre for helheden i den givne situation, slutter Nils Chr.
Jensen. |
| |
|

Produktionsdirektør Christian Bisgaard: - I den nye situation kan vi opnå
bruttobesparelser svarende til 8-9 øre pr. kg. råvare. (tv)
Det er en meget ubehagelig beslutning, men vi er sikre
på, at det er det rigtige for helheden, siger administrerende direktør
Nils Chr. Jensen. (th)
|
| |
EU’s fiskerikommissær lærte om dansk industrifiskeri |
| Der var fornemt besøg på Esbjerg Havn den 18. april. EU’s fiskerikommissær,
Joe Borg, startede sit travle to-dages program i Danmark med et
virksomhedsbesøg på TripleNine. |
| |
|
Ved middagstid ankom den maltesiske fiskerikommissær
sammen med fødevareminister Hans Christian Schmidt, formanden for Danmarks
Fiskeriforening, Flemming Kristensen, og et større følge af embedsmænd og
pressefolk til TripleNine.
Under en let frokost gav adm. direktør Nils Chr. Jensen en række basisfacts
om TripleNine og den danske fiskemelsindustri understøttet af en
slidepræsentation med tegninger og hovedtal.
Han fortalte blandt andet fiskerikommissæren om tobisen og dette fiskeris
afgørende betydning for både fiskerne og fabrikken. Også brisling, sperling,
hestemakrel og blåhvilling, som er de vigtigste fiskearter for
fiskemelsfabrikken, fik kom missæren mulighed for at blive klogere på,
ligesom han fik forelagt udviklingen i fangsttallene for de pågældende
fiskearter. Fiskerikommissær
Joe Borg og fødevareminister Hans Chr. Schmidt blev budt velkommen til
TripleNine af bestyrelsesformand Erik Bonde Pedersen og adm. direktør Nils
Chr. Jensen. |
| |
Hurtig afklaring nødvendig |
|
Nils Chr. Jensen understregede over for kommissæren, at
det er vigtigt, at de lande, der fisker efter blåhvilling, hurtigst muligt
kommer til enighed, da det ellers nemt kan føre til overfiskeri. Det kræver,
at de implicerede lande skal blive enige om præmisserne - herunder
fastsættelse af en tidsperiode for blåhvillingfiskeriet.
- Vi håber, at I gør det godt, så Danmark får sin andel, sagde Nils Chr.
Jensen direkte henvendt til Joe Borg, som lovede, at man i EU vil arbejde på
at få afklaret situationen hurtigst muligt. Han gjorde samtidig opmærksom
på, at han vil byde vejledning på området fra TripleNine endog meget
velkommen.
Fødevareminister Hans Christian Schmidt indskød, at det vil være godt, hvis
Foreningen for Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri, som Nils Chr. Jensen
er formand for, vil drøfte problemstillingen
med de andre lande, for selv om
fiskemelsforeningerne ikke decideret kan bestemme noget, kan de komme med
anbefalinger og yde vejledning, som efterlyst af fiskerikommissæren.
Jeg vil meget gerne have råd og vejledning fra TripleNine vedrørende
blåhvillingfiskeriet, sagde fiskerikommissær Joe Borg til Nils Chr.
Jensen. |
Vi har brug for, at EU tror på vores fremtid |
|
Nils Chr. Jensen kom også ind på EU-forbudet fra 2000,
hvor det blev bestemt, at fiskemel ikke må bruges til kvægfoder på grund af
frygten for kogalskab.
- Forbudet har mindsket eksporten til især Italien og Spanien betydeligt, og
derfor håber vi, I vil få en god diskussion på EU-mødet den 26. april, sagde
han til fiskerikommissæren og bemærkede, at Danmark har brug for, at EU tror
på en fremtid for den danske fiskemels- og fiskeolieindustri, som leverer
60% af den samlede produktion i EU.
Nils Chr. Jensen kunne med slet skjult stolthed tilføje over for
fiskerikommissæren, at fabrikken hvad angår certificeringer rent faktisk er
forud i forhold til forventede krav fra EU. |
| |
Hvad er endekravet? |
|
Også TripleNines nye ekstraktionsanlæg mere end
imødekommer EU's krav om maksimalt indhold af dioxin i fiskemelet og -olien,
men da det er dyrt hele tiden at være på forkant med kravene, kunne Nils
Chr. Jensen alligevel godt tænke sig at vide, hvornår EU når til det
endelige krav?
- Det er umuligt at sige, svarede Joe Borg. - Det afhænger blandt andet af
forbrugernes opførsel plus en række andre faktorer. Så dette svar måtte Nils
Chr. Jensen stille sig tilfreds med, selv om han ikke blev klogere af det!
Hans Chr. Schmidt, Joe Borg og Nils Chr. Jensen havde en
livlig debat på den korte fodtur til ekstraktionsanlægget. |
| |
Tydeligt interesseret |
|
Kommissær Borg og resten af følget fik ved selvsyn
mulighed for at opleve det nye ekstraktionsanlæg.
TripleNine har investeret 130 millioner kroner i anlæggene, der kan fjerne
dioxin fra fiskemel og -olie. Og Nils Chr. Jensen understregede, at
investeringen er sket uden EU-støtte, og at TripleNine renser den giftige
dioxin væk, selv om virksomheden ikke er forureningskilden.
Produktionsdirektør Christian Bisgaard stod for selve rundvisningen, og både
kommissæren og fødevareministeren, der også for nylig var på rundvisning i
anlægget i forbindelse med indvielsen, var tydeligt interesseret i anlæggets
funktioner. Hans Chr. Schmidt, Joe Borg og Nils
Chr. Jensen havde en livlig debat på den korte fodtur til
ekstraktionsanlægget. |
| |
De unge skal støttes |
|
Som led i programmet for kommissær Joe Borgs besøg på
TripleNine fortalte formanden for Fiskeriets Generationsskifteselskab, tidl.
fiskeriminister Kent Kirk, om Esbjergs historiske baggrund som fiskeriby, og
om hvordan fiskeriet bedst bevares i fremtiden. Han understregede bl.a.
vigtigheden af at støtte de nye, unge fiskere, så de kommer godt i gang.
- Vi står over for et ungdomsproblem, og derfor er hjælp til
generationsskifte af fiskere og skibe et afgørende mål for at sikre
erhvervets overlevelse, understregede Kent Kirk.
- Generationsskifteselskabet forsøger at støtte med lån og råd, men vi ved
alle, at de største udfordringer i dag først og fremmest handler om
restriktioner, fastslog han.
- Hjælp til generationsskifte af fiskere og skibe er af afgørende betydning,
sagde formanden for Fiskeriets Generationsskifteselskab, Kent Kirk til
kommissær Joe Borg. |
| |
Film om ekstraktionsprocessen og det nye anlæg kan lånes |
|
Der er fremstillet en kort, meget informativ film om
ekstraktionsmetoden, der kan fjerne dioxin fra fiskemelet, samt om
TripleNine's nye ekstraktionsanlæg. |
| |
|
Filmen findes i flere forskellige versioner. Den fås på
VHS, på CD Rom og på DVD, og der er netop fremstillet en højkvalitetsversion
til brug i TV.
Klubber og foreninger m.fl., der har interesse i det, kan låne filmen i den
version, der teknisk passer bedst til formålet - og måske kan man endda
lokke en af anlæggets medarbejdere til at komme med og fortælle mere om det
nye ekstraktionsanlæg.
Hvad gemmer der sig inden for disse mure? Det kan man nu låne en lille film,
der fortæller om. |
| |
Projekt "rensning af Østersøen for dioxin" afventer ministeriel rapport
|
| |
|
Det forslag, som TripleNine's administrerende direktør,
Nils Chr. Jensen, har stillet til fødevareminister Hans Chr. Schmidt om, at
TripleNine ville kunne "rense" Østersøen for dioxin ved at forarbejde
dioxinholdige sild og brisling til fiskemel, der efterfølgende renses for
dioxin i det nye ekstraktionsanlæg, har ministeren modtaget så seriøst, at
han har bedt en af sine topembedsmænd om at udarbejde en rapport om
forslaget.
Det fortalte ministeren Nils Chr. Jensen, sidst de to mødtes i Esbjerg
sammen med EU's fiskerikommissær, Joe Borg.
- Jeg er selvfølgelig meget spændt på, hvad rapporten munder ud i. For
projektet kan jo kun gennemføres, hvis vi virkelig får lov til at fange
øgede mængder af både sild og brisling i Østersøen til industribrug,
pointerer Nils Chr. Jensen. |
| |
Lugtkortlægning ved hjælp af "kunstig næse" |
|
Når der skal udføres lugtkortlægning for fabrikken i
Thyborøn, så anvendes en såkaldt "kunstig næse", som kan registrere lugten i
en luftstrøm. |
| |
|
Det nye termiske anlæg på fabrikken i Thyborøn er blevet
teknisk modificeret, så det nu skulle fungere helt efter hensigten. Og i
løbet af maj måned er der igen blevet gennemført lugtmålinger for at sikre,
at det nye anlæg kører helt perfekt.
Samtidig monteres en såkaldt "kunstig næse" på mellagerskorstenen. Den
kunstige næse er et apparat, der kan registrere lugten i en luftstrøm, og
som Force har udviklet sammen med en række andre teknologivirksomheder.
- Force og deres samarbejdspartnere har selvfølgelig behov for at få
kalibreret deres kunstige næse, og det har vi så aftalt, at vi lægger
skorsten til i Thyborøn, fortæller miljøchef Ewan Worck Nielsen. |
| |
Måske også andre anvendelsesområder |
|
- Det har samtidig den fordel, at vi kan bruge de
målinger, som "næsen" foretager af luften fra den 45 meter høje
mellagerskorsten, til vores lugtkortlægning til Ringkøbing Amt, og derme d
har vi de målinger, vi skal bruge for at kunne færdiggøre hele
lugtkortlægningen, tilføjer han. - Der foreligger nemlig allerede målinger
af luften fra det termiske forbrændingsanlæg, der udledes gennem en 80 meter
høj skorsten, og fra kedelanlægget, der udledes gennem en 64 meter høj
skorsten.
Ewan Worck Nielsen oplyser i øvrigt, at den kunstige næse også kan være
interessant for TripleNine på andre områder, idet den måske blandt andet vil
kunne anvendes til løbende kontrol af råvarekvaliteten.
Udledningsluften fra fabrikken i Thyborøn skal måles på tre punkter, for at
lugtkortlægningen kan færdiggøres. |
| |
| |
| |
| |
|
Ovenstående meddelelser er gengiver uredigeret fra
TripleNine Fish Protein og uden ansvar for FiskerForum. |
| |
 |
|
TripleNine Fish Protein a.m.b.a. Fiskerihavnsgade 35 6700 Esbjerg Tlf. 79 12 09 99 |
|
| |
|
FiskerForum - 16. Februar 2005 |
|
 xx |
|
 xx |
|
|
|
|