VestjyskBANK
xx
Thyborøn Havns Fiskeriforening
xx

Danmarks Fiskeriforening mister ikke medlemmer

 
De sønderjyske og fynske fiskere går sammen i en fælles forening og fortsætter som medlemmer af Danmarks Fiskeriforening
 

En lang række sønderjyske og fynske lokalforeninger under Danmarks Fiskeriforening er i færd med at ændre struktur og gå sammen i en fælles forening, der har fået navnet Bælternes Fiskeriforening. Den nye fælles forening kommer således i fremtiden til at repræsentere samtlige sønderjyske og fynske fiskere i forhold til centralforeningen, Danmarks Fiskeriforening.

Den nye formand for Bælternes Fiskeriforening, Allan Buch, afviser, at Danmarks Fiskeriforening mister medlemmer, som det ellers fremgik af flere nyhedsartikler torsdag d. 23. juni.

- Det er en misforståelse af de helt store. Tværtimod forventer jeg, at Danmarks Fiskeriforening får flere medlemmer med den nye struktur, hvor vi samler lokalforeningernes kræfter i Bælternes Fiskeriforening, siger Allan Buch og uddyber:

- Der er mange fiskere, der af den ene eller anden årsag ikke er medlemmer af deres lokale forening, og som nu får en mulighed for at blive medlem af Bælternes Fiskeriforening og ad den vej også blive medlemmer af Danmarks Fiskeriforening.

Rent formelt skal de nuværende 14 sønderjyske og fynske lokalforeninger først melde sig ud af Danmarks Fiskeriforening – det kræver foreningens vedtægter ganske enkelt. Men derpå melder fiskerne sig igen ind via Bælternes Fiskeriforening.

Danmarks Fiskeriforening mister altså ikke medlemmer – hverken i stor eller lille stil – tværtimod fortsætter Danmarks Fiskeriforening i flot stil!

 
For yderligere oplysninger kontakt:
Formand Allan Buch, Bælternes Fiskeriforening,
på tlf. 64 41 60 01 eller 20 46 16 01.
Med venlig hilsen
Kim Vejrup
Kommunikationschef
+ 45 76 10 96 61
+ 45 20 19 46 78
kv@dkfisk.dk
 

FiskerForum - 24. Juni 2005

 
Simrad a Kongsberg Company
xx
Thyborøn Trawldoor
xx
Alle billeder, tekster og data på FiskerForum er beskyttet af dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder tilhører eller varetages
af FiskerForum. Det er ikke tilladt at kopiere eller bruge tekster, data eller billeder fra FiskerForum uden tilladelse. ©

Fiskerforum • www.fiskerforum.dk • CVR 20075376 • info@fiskerforum.dk • Tlf 9731 1946

www.worldfishingtoday.com :  World Fishing Today - Commercial Fishing News - World Wide

www.fiskeskibe.dk : Forum og galleri for og om erhvervsfiskeriet i skandinavien

www.trawlerphotos.co.uk : Trawler Photos is a forum and online gallery of
photographs and images covering everything to do with commercial fishing

Privatlivspolitik • Siderne ses bedst i 1024 * 768 pixels opløsning

Sommerhuse til lystfiskere | Billige sommerhuse