Danmarks Fiskeriforening
DF beder derfor regeringen og EU om økonomisk støtte til
brændstoffet. Priserne på dieselolie er nu så høj, at trawlerne ikke kan
få økonomien til at hænge sammen. Derfor foreslår DF, at EU hæver
grænserne for støtte til det enkelte fartøj fra 3000 Euro til 100.000 Euro
over en 3 års periode.
Dertil siger Levende Havs
formand Kurt Bertelsen Christensen, Ferring Strand: ”Danmarks
Fiskeriforening er helt ude af kurs, hvis foreningens formand virkelig
mener, at EU fiskerne skal have mere energistøtte end de får i dag. I
forvejen betaler fiskerne af alle erhverv den allerlaveste energipris, da
de er fritaget for at betale moms og energiafgifter og som en særregel
også er fritaget for at betale CO2 afgiften. Fiskernes udgifter til
brændstof er ca. en 1/3 af forbrugerpriserne”.
Der er typer af ressource-
og energivenlige fiskerier (vod, garn, kroge etc.) hvor energipriserne
ikke spiller nogen væsentlig rolle. Disse fiskeriformer er i forvejen
under et alt for stort ressource pres fra de energislugende trawlere,
hvorfor skal disse langt mere bæredygtige fiskerier nu ikke have lov til
at høste de konkurrencefordele der følger i kølvandet på højere
energipriser? Prisen på olien er den mest effektive beskyttelse disse
fiskere har mod trawlerne.
En stor bomtrawler bruger
2-3000 tons dieselolie om året. De 1000 tons rødspætter den fanger kan
fanges af 7-8 vodfartøjer, med et samlet olieforbrug på 500 tons. Hvis
oliepriserne nu er skyld i, at bomtrawlerne må opgive, vil det
miljøvenlige fiskeri, havmiljøet, ressourcerne og klimaet kun vinde ved
det.
Fiskerne betaler nu ca. 3
kr. for en liter dieselolie, det er ca. 1 kr. mere end normalt. Det viser
også, at trawlfiskeriet er en økonomisk meget skrøbelig fiskeriform. Og da
alt peger i retningen af, at vi skal lære at leve med de energipriser vi
har, ser Levende Hav ingen grund til at give disse trawlere mere kunstigt
åndedræt end de har fået til dato.
Dertil kan lægges, at
modsat EU fiskerne, må fiskerne fra ex. Afrika, betale den fulde pris for
olien. Det er dybt uretfærdigt i samtidig med at EU’s fiskere får mia. i
tilskud til køb af fiskerettigheder i farvandene ud for de afrikanske
lande.
Levende Hav ser ingen gode
grunde til at give EU fiskerne mere økonomisk støtte, og slet ikke til de
store trawlere, som både på ressource- og energisiden har dokumenteret, at
de har fremtiden bag sig.