|
En 49-årig
fisker fra Esbjerg blev lørdag aften dræbt ved en ulykke under fiskeri ved
Helgoland. Ulykken skete på Esbjerg-kutteren E 693 Britta Brock, da
besætningen var i gang med at montere en fiskepumpe på trawlposen for at
pumpe fisk ind. En kraftig frelserline på trawlposen sprang, og da fangsten
og fiskepumpen blev trukket ud over siden på skibet, blev fiskeren ramt og
klemt mellem fiskepumpen og lønningen.
En tysk læge blev med helikopter bragt
ud
til skibet og kunne konstatere, at den 49-årige var dræbt på stedet.
Besætningen sejlede hjem mod Esbjerg med den dræbte ombord, og søndag
formiddag blev mandskabet tilbudt krisehjælp, inden de gik fra borde.
Den dræbtes 11-12-årige datter var med ombord på skibet. Men hun sov, da
ulykken skete, og hun fik ikke noget at vide om ulykken, før Britta Brock
var tilbage i Esbjerg.
Søfartsstyrelsen undersøger ulykken og vil ikke udtale sig nærmere om
omstændighederne, før der foreligger en undersøgelsesrapport. Det forventes
at vare nogle måneder, inden den bliver offentliggjort.
|