Fred Rasmussen
xx
Triple Nine 999
xx

Mindre nedgang i indtjeningen

 

Det første halvår af 2005 viser en svag tilbagegang i fiskeriets samlede brutto-indtjening – konsumfiskeriet er i fremgang

 

Fiskeriet er ved at få pusten igen, og efter en dårlig start på 2005 er bruttoindtjeningen så småt på vej op igen. Fiskeridirektoratets halvårlige opgørelse viser, at den samlede indtjening i fiskeriet efter det første halvår af 2005 blot ligger to procent under niveauet fra 2004.

Det svarer til et fald på 20 millioner kroner, så den samlede bruttoindtjening for det første halvår af 2005 ender på 1,252 milliarder kroner. Mængdemæssigt er der også tale et fald i forhold til 2004 – faldet er på 22 procent.
Der er dog tale om en positiv udvikling for konsumfiskeriet, som ligger over niveauet for 2004 på samme tidspunkt. Indtjeningen er i forhold til 2004 forbedret med 80 millioner kroner og lander på 1,022 milliarder kroner, hvilket svarer til en stigning på ni procent.

Landingsmængden er også steget – med fire procent – og gennemsnitspriserne går også i den rigtige retning med en stigning på fire procent.

 

Forfejlet tobisfiskeri

Årsagen til det samlede fald i bruttoindtjeningen for dansk fiskeri skal hovedsagligt findes i det forfejlede tobisfiskeri. Her faldt bruttoindtjeningen med 39 procent til 105 millioner kroner, hvilket ikke mindst skyldes, at landingsmængden faldt med hele 40 procent.

Blåhvillingfiskeriet er også gået ned, mens brislingfiskeriet viser en positiv tendens i forhold til 2004. Her er bruttoindtjeningen øget med 36 procent til 50 millioner kroner.

Nedgangen i tobisfiskeriet gør, at bruttoindtjeningen for det samlede industrifiskeri falder med 31 procent og ender på 194 millioner kroner for det første halvår af 2005. Landingsmængderne faldt med 29 procent, mens gennemsnitsprisen blev reduceret med tre procent.

 

FiskerForum - 3. August 2005

 
Nordsabb
xx
Hanstholm Havns Olieforsyning
xx
Alle billeder, tekster og data på FiskerForum er beskyttet af dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder tilhører eller varetages
af FiskerForum. Det er ikke tilladt at kopiere eller bruge tekster, data eller billeder fra FiskerForum uden tilladelse. ©

Fiskerforum • www.fiskerforum.dk • CVR 20075376 • info@fiskerforum.dk • Tlf 9731 1946

www.worldfishingtoday.com :  World Fishing Today - Commercial Fishing News - World Wide

www.fiskeskibe.dk : Forum og galleri for og om erhvervsfiskeriet i skandinavien

www.trawlerphotos.co.uk : Trawler Photos is a forum and online gallery of
photographs and images covering everything to do with commercial fishing

Privatlivspolitik • Siderne ses bedst i 1024 * 768 pixels opløsning

Sommerhuse til lystfiskere | Billige sommerhuse