Fiskeri i hele verden - Titicaca

Konstruktionen af de små sivbåde er et kapitel for sig. Siv på over 5 meter skal strækkes, bøjes og bindes hårdt sammen for at kunne holde sig flydende. Arbejdet er så hårdt og besværligt at det tager en hel måned for en enkelt mand at bygge en båd, og herefter holder båden kun i et halvt år! Det besværlige og langsommelige arbejde er dog absolut nødvendigt, idet bådene bruges til fiskeri og transport mellem øerne, f.eks. når børnene skal i skole, når man skal til den kloge kone osv. Farten er dog ikke noget at prale af i de små sivbåde. Motorer er for dyre i drift, og i stedet for årer bruges lange stave til stagning, så det kan gå ganske trægt med at komme frem.
Titicacas fiskebestand var tidligere rig og meget varieret, men indførslen af opdrættede ørreder har skabt ravage i den økologiske balance. Ørreden spiser nemlig de oprindelige fisk og det har betydet at flere arter er uddøde. Men det er svært at ændre eftersom fisken nu lever frit i søen og der oven i købet udsættes flere og flere opdrættede ørreder.

Set fra fiskernes synspunkt er ørredens succes positivt. Den er nem at opdrætte, den yngler let i det fri, den er relativ nem at fange, og – vigtigst af alt – den giver en god indtægt. Det er da også ørred, sammen en mindre, lokal fisk, der udgør hoveddelen af menukortene på diverse turistrestauranter. Da området omkring Titicaca er det fattigste i Peru og ligeledes i det endnu fattigere Bolivia, er det naturligt at fiskerne udelukkende ser ørredens fremgang i Titicaca som noget positivt og selv hjælper til med at fortsætte denne udvikling ved at opdrætte og udsætte flere og flere fisk. Hensynet til det oprindelige maritime liv må se sig slået af økonomiske interesser – en problemstilling vi kender fra mange andre steder i verden og herhjemme.
Fiskerne på Titicaca lever et primitivt og enkelt liv på samme måde som de har gjort i århundreder. Arbejdsvilkårene og –betingelserne er så forskellige fra de danske, at det kan være svært at forestille sig, og når det trækker op til storm, er det ikke så let bare at lade båden blive på land. I stedet må folkene sætte deres lid til at de kunstige sivøer er bundet så godt fast til søbunden, at de ikke flyder væk.