Intech International
xx
SeaMaster
xx

Rift om Hundested

Sammenslutningen for Danske Fiskeriforeninger: ”Vi inviterer til samarbejde” Danmarks Fiskeriforening: ”De fortryder udmeldelse”

 

Hundested Fiskeriforening tog en beslutning på generalforsamlingen før jul 2004, som foreningen, ifølge Flemming Kristensen, formand for Danmarks Fiskeriforening, stadig kan nå at fortryde. Inden julen 2005 kan Hundested Fiskeriforening nå at ophæve deres udmeldelse af Danmarks Fiskeriforening.

Steen Jørgensen, formand for Hundested Fiskeriforening, fortæller, at der ved deres generalforsamling i påsken blev fremsat et forslag om, at Hundested skulle melde sig ud af Danmarks Fiskeriforening. Der var enighed om at lægge en udmeldelse ind. Steen Jørgensen siger: ”Vi var frustrerede og mente, at Danmarks Fiskeriforening ikke varetager de mindre fartøjers interesser. Derfor ville vi give dem et vink med en vognstang”.
Til generalforsamlingen var Hundested klar over, at der var en fiskeregulering på vej, men vidste ikke, hvad den gik ud på.
”Vi afholder en ekstra generalforsamling til jul, hvor vi diskuterer udmeldelsen, om vi lader den blive eller trækker den tilbage. Nu, hvor den nye fiskeregulering er kommet, vil vi have endnu mere at diskutere”, siger Steen Jørgensen til FiskerForum.

 

Både fordele og ulemper ved fiskereguleringen

Der er elementer i den nye fiskeregulering, Hundested Fiskeriforening støtter, fx puljerne og at man kender sin årsmængde. Men Hundested finder det utroligt uheldigt, at fiskerne står med valget enten at lukke deres firma eller købe en ekstra båd. Steen Jørgensen mener, at det er fint, der er lagt op til debat om reguleringen, og han synes, de forskellige foreninger selv bør komme med input.
”Hundested foretrækker årsmængder. Det giver en bedre pris, når man selv bestemmer, hvornår man fisker”, forklarer Steen Jørgensen. ”Og ophugning vil give fisk og hjælpe på krisen.”
Hundested foretrækker dog én stor forening. Udmeldelsen af Danmarks Fiskeriforening er derfor ikke en løsning, Hundested bryder sig om, men de fandt beslutningen nødvendig.

 

Hundested inviteres til samarbejde

Birger Rasmussen, formand for Bornholm og Christiansøs Fiskeriforening, hilser Hundested Fiskeriforening velkommen og har planer om at invitere Hundested Fiskeriforening til et samarbejde med Sammenslutningen af Danske Fiskeriforeninger.
Birger Rasmussen © Danmarks Fiskeriforening”Vi er i løbende kontakt med dem omkring den nye regulering, som Hundested Fiskeriforening heller ikke går ind for”. Birger Rasmussen tilføjer, at Sammenslutningen af Danske Fiskeriforeninger ikke laver opsøgende arbejde.
”Da Bornholm og Christiansøs Fiskeriforening meldte sig ud af Danmarks Fiskeriforening var det pga. uoverensstemmelser mellem dem og os og uafhængigt af Grenås udmelding,” forklarer Birger Rasmussen.
Han har ingen idé om, hvorvidt flere fiskeriforeninger vil melde sig ud af Danmarks Fiskeriforening.
”Hvis flere fiskeriforeninger melder sig ud af Danmarks Fiskeriforening, vil der være mere vægt bag de spørgsmål, vi rejser.”

 

Fælles synspunkter

Til spørgsmålet om Hundested Fiskeriforening vil melde sig ind i Sammenslutningen af Danske Fiskeriforeninger, siger Steen Jørgensen, at Hundested vil diskutere sit tilhørsforhold på den ekstra generalforsamling til jul, men tilføjer: ”Vi har mange fælles synspunkter omkring fiskereguleringen.”

 

Flere udmeldelser

Formand for Grenå Fiskeriforening, Leif Hansen, siger til FiskerForum, at han håber, Hundested vil samarbejde med Sammenslutningen af Danske Fiskeriforeninger.
”Jeg er positiv overfor deres udmeldelse, og vi har da haft en kammeratlig snak,” fortæller Leif Hansen. Han mener, at flere muligvis vil melde sig ud af Danmarks Fiskeriforening. ”Mange ringer til mig og siger, at de er utilfredse med den nye fiskeregulering og Danmarks Fiskeriforenings holdning til reguleringen,” forklarer Leif Hansen.
 

”Hundested fortryder”

Flemming Kristensen, formand for Danmarks Fiskeriforening, siger til FiskerForum, at han mener, Hundested Fiskeriforening er kede af deres udmelding af Danmarks Fiskeriforening. Han udtaler, at det er længe siden Hundested Fiskeriforening meldte sig ud, og at de kan nå at ophæve udmeldelsen inden jul 2005.
Flemming Kristensen © Danmarks Fiskeriforening”De ved, de ikke kan få et bedre sted at være, og deres udmelding har i øvrigt ikke noget med den ny regulering at gøre, for deres udmelding skete, inden den ny regulering blev kendt.”
Han fortæller, at Hundested Fiskeriforening dengang meldte sig ud pga. fyringer af folk på gulvet frem for ”høvdinge”. ”Hundested Fiskeriforening mente, at vi ydede en dårlig service,” siger han.
Flemming Kristensen tilføjer: ”Hvert medlem betyder noget. Men det er jo kun få medlemmer, der har meldt sig ud, så rent økonomisk betyder det ikke det store, men politisk.. jo”. Han tilføjer, at hvis flere vil melde sig ud, kan det først ske med virkning fra 2007.

Til Flemming Kristensens kommentar om, at Hundested Fiskeriforening fortryder sin udmelding, svarer Steen Jørgensen: ”Nej, vi fortryder ikke, men det er da en alvorlig beslutning, som vi vil overveje på vores ekstra generalforsamling.”

 

Af Tina Rasmussen
 

FiskerForum - 21. September 2005

 
Scandfish
xx
Danfish 2013 - 9. - 11. Oktober 2013
xx
Alle billeder, tekster og data på FiskerForum er beskyttet af dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder tilhører eller varetages
af FiskerForum. Det er ikke tilladt at kopiere eller bruge tekster, data eller billeder fra FiskerForum uden tilladelse. ©

Fiskerforum • www.fiskerforum.dk • CVR 20075376 • info@fiskerforum.dk • Tlf 9731 1946

www.worldfishingtoday.com :  World Fishing Today - Commercial Fishing News - World Wide

www.fiskeskibe.dk : Forum og galleri for og om erhvervsfiskeriet i skandinavien

www.trawlerphotos.co.uk : Trawler Photos is a forum and online gallery of
photographs and images covering everything to do with commercial fishing

Privatlivspolitik • Siderne ses bedst i 1024 * 768 pixels opløsning

Sommerhuse til lystfiskere | Billige sommerhuse