|
Niels-Jørgen Olsen er valgt som ny formand for
Kystfiskerudvalget. Det skete på et møde torsdag den 6. oktober, hvor
udvalget var til møde for blandt andet at finde en ny formand efter Kurt
Madsen, der valgte at trække sig fra posten i forrige uge.
Niels-Jørgen Olsen er 48 år og formand i Thorup Strand Fiskeriforening. Han
er selv kystfisker og har siddet med i Kystfiskerudvalget siden dets start.
Udvalget har også fået en næstformand. Det bliver Steen Jensen, der er
formand for Marstal Fiskeriforening.
Den tidligere formand, Kurt Madsen fra Thorsminde-Fjand Fiskeriforening,
bliver siddende i udvalget som menigt medlem. |