Marigold Industrial
xx
Trawl Camera
xx

Utilfredshed med historik-ændring

 

Næstformanden i Danmarks Fiskeriforening, Svend Erik Andersen, er meget utilfreds med, at det i sidste øjeblik er besluttet at ændre på historik-perioden i den politiske aftale om en ny regulering af det danske konsumfiskeri.

- igennem hele udvalgsarbejdet med rapporten om anbefalinger har vi lagt vægt på en historik, der kan sprede fiskeriet ud over flere år, så det kan give et så varieret billede af fiskeriet som muligt. Og det er man så kommet så langt fra som muligt med valget af historik fra 2003 til 2005, siger Svend Erik Andersen.

Han har siddet med i hele udvalgsarbejdet med den rapport, der dannede grundlaget for de politiske forhandlinger om en ny regulering – herunder anbefalingen af hvilken periode med fiskeri der skal udgøre grundlaget for den fremtidige tildeling af andele til hver fisker.

Rapporten anbefalede en periode, der gik fra og med 2000 til og med 2004 – i alt fem år. Den politiske aftale siger, at det skal gælde fra 2003 til 2005, så det kun bliver tre år.

Svend Erik Andersen mener, at rapportens anbefaling af historik-periode ville gøre det muligt at finde en historik, som gav et mere passende billede for det enkelte fartøj – blandt andet fordi tanken var, at man skulle smide det bedste og det dårligste af de fem år væk og så tage gennemsnittet af de tre andre år.

Af den politiske aftale fremgår det endvidere, at man vil vægte de tre valgte år forskelligt, så 2005 vægter mest – 50 procent – mens 2004 skal vægtes med 30 procent og 2003 med 20 procent. Og det vil give store problemer, mener Svend Erik Andersen.

- jeg tror, det vil give flere atypiske fartøjer, og jeg tror, det vil give en anden og mindre håndterbar type af atypiske fartøjer.

Som eksempel nævner han sin egen forening, Strandby Fiskeriforening, hvor han er formand. Den politiske historik-periode vil give en mere skæv fordeling af andelene for tunger og brisling i Skagerrak og Kattegat, fordi der i 2005 tilfældigvis var en anden ordning.

Svend Erik Andersen får opbakning til sin kritik af den ændrede historik-periode fra formanden for Danmarks Fiskeriforening, Flemming Kristensen, der mener, at ingen fiskere i dag aner, hvordan deres kvoter kommer til at se ud.

- det var ikke vores idé, og jeg er meget ked af, at vi ikke er taget med på råd, siger han med henvisning til, at ændringen tilsyneladende blev foretaget i en sen nattetime mellem tirsdag og onsdag i denne uge, da Fødevareminister Hans Christian Schmidt forhandlede sin aftale på plads med Rregeringen og Dansk Folkeparti.

 

FiskerForum - 27. Oktober 2005

 
LAG Fyn
xx
Kirk Larsen
xx
Alle billeder, tekster og data på FiskerForum er beskyttet af dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder tilhører eller varetages
af FiskerForum. Det er ikke tilladt at kopiere eller bruge tekster, data eller billeder fra FiskerForum uden tilladelse. ©

Fiskerforum • www.fiskerforum.dk • CVR 20075376 • info@fiskerforum.dk • Tlf 9731 1946

www.worldfishingtoday.com :  World Fishing Today - Commercial Fishing News - World Wide

www.fiskeskibe.dk : Forum og galleri for og om erhvervsfiskeriet i skandinavien

www.trawlerphotos.co.uk : Trawler Photos is a forum and online gallery of
photographs and images covering everything to do with commercial fishing

Privatlivspolitik • Siderne ses bedst i 1024 * 768 pixels opløsning

Sommerhuse til lystfiskere | Billige sommerhuse