|
|
|
xx |
|
xx |
|
|
Torsken står tæt i Kattegat
|
|
|
|
To
Læsø-fartøjer har i 2005 været involveret i forsøgsfiskerier for at afprøve
forskellige redskabers evne til at sortere fisk og jomfruhummer.
 Og
resultater fra forsøgene viser, at der i nogle områder af især Kattegat er
rigtigt store bestande af torsk.
På en time har der i gennemsnit over 19-20 slæb været mellem 142 og 1477 kg
torsk over mindstemålet i de to trawl i det forsøgsfiskeri, som FN 72
Nebraska har været involveret i, og FN 234 Canopus har fanget endnu flere
torsk pr. time under sine forsøg, henholdsvis 338, 168 og 333 kg pr. time. |
|
|
På gode pladser
|
|
Danmarks
Fiskeriundersøgelser (DFU), som har forestået forsøg ene i samarbejde med
kommercielle fiskefartøjer, understreger, at tallene ikke kan bruges til en
generel vurdering af størrelsen på torskebestanden i Kattegat, fordi der
især er fisket på pladser, som er kendt som gode fiskepladser for
jomfruhummer, torsk og fladfisk. Men fangsttal fra forsøgene viser, at der
blandt andet på fiskepladser øst og sydøst for Læsø er fangster på mere end
500 kg torsk pr. slæb, i nogle tilfælde over 1000 kg.
- Tallene
viser, at der kan fanges rigtigt mange torsk i Kattegat. På få timer kan man
fange sin halvmåneds-ration, siger Svend Erik Andersen, næstformand i
Danmarks Fiskeriforening.
Han kan konstatere, at svensk forsøgsfiskeri med trawl fra
undersøgelsesskibet Argos i september ikke har givet de samme store
fangster. Det fremgår af det svenske blad ”Yrkesfiskaren” fra 16. december,
at der blev fanget meget store mængder torsk under slæb i Øresund, hvor der
er generelt trawl-forbud. I Kattegat beskrives de svenske fangster derimod
som små, og på nogle pladser blev der slet ikke fanget torsk i trawlen. De
største fangster var i alt på cirka 20 kg torsk på en halv times slæb. |
|
|
Forskellige undersøgelser
|
|
- Det viser
noget om forskellen mellem forskellige former for undersøgelser. Det svenske
forsøg foregik med undersøgelsesskibet Argos uden samarbejde med fiskere. De
danske biologer har været ude med fartøjer, som kender fiskepladserne, og
derfor får de større fangster, siger Svend Erik Andersen.
Han understreger vigtigheden af et tæt samarbejde mellem fiskere og
biologer.
- Hvis vi
ikke samarbejder med biologerne, vil rådgivningen være baseret på alt for
gamle og forkerte data. Her er end nu et eksempel på, at en fiskebestand er
forbedret betydeligt, uden at der er biologer, der opdager det, og Argos
opdagede det heller ikke i surveyet i år. Samtidig kan de tal, der kommer
fra fiskeriet, ikke bruges, fordi de meget små rationer også giver meget små
landinger. Det vil resultere i endnu en rådgivning, der anbefaler nul
fiskeri efter torsk. Hvis der ikke tages metoder i brug, som involverer
fiskeriet, ligesom det er gjort i rådgivningen for tunger, kommer vi aldrig
ud af den nedadgående spiral, som skyldes mangel på korrekte data i den
biologiske rådgivning, siger Svend Erik Andersen med en opfordring til de
europæiske fiskeriministre om ikke at nedsætte torskekvoterne endnu en gang.
|
|
|
Selektivt
|
|
Han kan
samtidig konstatere, at andre forsøg lavet i Nordsøen har givet gode
resultater med frasortering af torsk. Specielt har fiskeri med et 140
mm-vindue i et trawl med 120 mm-masker haft succes med selektivitet. Det
viste sig at lade 17 procent flere torsk under mindstemålet slippe væk end
et trawl uden paneler, og ti procent flere af torskene over mindstemålet
undslap også end i den trawl, der sammenlignes med. For sej og kuller,
hvilling og kulmule er der endnu større reduktioner.
- Den type
resultater er vigtige, for det var
dokumentation for virkningen af selektive redskaber, der dannede baggrund
for, at vi fik tre ekstra havdage i Skagerrak, fremhæver Svend Erik
Andersen.
Danmarks
Fiskeriundersøgelser arbejder fortsat med analyser af forsøgene, og det
færdige materiale vil indgå i kommende biologiske vurderinger af fiskeriet
og fiskebestandene. |
|
|
|
|
|
Hele artiklen kan ses i Fiskeritidende's udgave
Uge 51 - 2005 |
|
|
|
FiskerForum - . December 2005 |
|
|
|
xx |
|
xx |
|
|
|
|
