Fiskeskibe.dk
xx
Fiskeskibe.dk
xx

12 millioner kr. til projekter om bæredygtigt fiskeri

 

Nye fangstredskaber, fiskerimetoder og forvaltningsinstrumenter skal fremme et selektivt og skånsomt fiskeri. Fødevareministeriet har til formålet afsat 30 mio. kroner over tre år, hvoraf der allerede er afgivet tilsagn for 18 mio. kr.. Ministeriet indkalder nu forslag til projekter for de resterende 12 mio. kr.
Fiskerierhvervet, forskere, virksomheder og andre interesserede har mulighed for at søge tilskud under udviklingsprogrammet. Målet er at fremme et mere bæredygtigt dansk fiskeri, blandt andet ved at gøre det nemmere at fange præcist de arter og størrelser af fisk, som fiskerne må lande. Fødevareministeriet prioriterer projekter, der relativt hurtigt fører til konkrete og anvendelige resultater.
Programmet består af fire elementer til udvikling:

  • Udvikling af nye fangst- og fiskerimetoder
  • Udvikling af nye forvaltningsinstrumenter
  • Udvikling af fiskeriets egen kodeks for bæredygtigt fiskeri
  • Beskrivelse og definition af fiskeriets økologiske bæredygtighed


Denne ansøgningsrunde fokuserer på projekter, der indenfor de fire ovenstående elementer tager udgangspunkt i havdagesystemet og Den Ny regulering af det demersale fiskeri og virkningerne heraf.
Det er et væsentligt kriterium, at projekterne giver forslag til konkrete forvaltningsmæssige initiativer på kort sigt. Fødevareministeriet lægger desuden vægt på, at fiskerne selv er med til at sætte spillereglerne for et skånsomt fiskeri. Derfor bliver projekter, som erhvervslivet selv deltager i, prioriteret.
Udviklingsprogrammet hører under Fiskeriprogrammet, der er et EU-program med national medfinansiering. Derudover indgår midler fra Innovationslovens kapitel 3 - forsøgsfiskeri i udviklingsprogrammet. Programmet er udviklet af Fødevareministeriet. Herudover har adskillige danske institutioner og organisationer haft mulighed for at komme med input.

Nye projektforslag skal sendes til landfisk@dffe.dk senest den 15. februar 2006.

Hele udviklingsprogrammet, ansøgningsskema samt vejledning findes på Direktoratet for FødevareErhvervs hjemmeside. www.dffe.dk

 
 
 

Ovenstående meddelelse er gengiver uredigeret fra Direktoratet for
FødevareErhverv hjemmeside og er uden ansvar for FiskerForum.

Fiskerdirektoratets hjemmeside : www.dffe.dk

 
 

FiskerForum - 20. December 2005

 
Henry Allt i Allt
xx
Gunnar Utbults Fiskekonsult
xx
Alle billeder, tekster og data på FiskerForum er beskyttet af dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder tilhører eller varetages
af FiskerForum. Det er ikke tilladt at kopiere eller bruge tekster, data eller billeder fra FiskerForum uden tilladelse. ©

Fiskerforum • www.fiskerforum.dk • CVR 20075376 • info@fiskerforum.dk • Tlf 9731 1946

www.worldfishingtoday.com :  World Fishing Today - Commercial Fishing News - World Wide

www.fiskeskibe.dk : Forum og galleri for og om erhvervsfiskeriet i skandinavien

www.trawlerphotos.co.uk : Trawler Photos is a forum and online gallery of
photographs and images covering everything to do with commercial fishing

Privatlivspolitik • Siderne ses bedst i 1024 * 768 pixels opløsning

Sommerhuse til lystfiskere | Billige sommerhuse