TSR Electronic
xx
Danish Fishing Equipment Group
xx

Årets Fisker 2005 i Hvide Sande

Henrik Christensen fik prisen

 

For femte gang kunne prisen som Årets Fisker uddeles ved det traditionelle nytårsarrangement i Hvide Sande på årets sidste hverdag. Bag prisen står Hvide Sande Fiskeauktion, Hvide Sande Fiskeriforening og Ringkjøbing Bank, og med æren følger en check på 5.000 kroner.

Modtageren blev Henrik Christensen, der modtog prisen fra Ringkjøbing Banks filialdirektør i Hvide Sande, Marie Øgendahl.

Prisen som Årets Fisker uddeles på baggrund af indstillinger fra Årets Fisker 2005 i Hvide Sandeet indstillingsudvalg på 8 personer, som bredt repræsenterer fiskerierhvervet i Hvide Sande. En jury, bestående af tre medlemmer udpeget af indstillingsudvalget, har foretaget det endelige valg.

Hvert af de foregående år har udvalget lagt vægt på forskellige temaer i fiskerierhvervet, f.eks. evnen til nytænkning eller arbejdet med at få unge ind i erhvervet. Dette år var temaet ”Den gode forhyrede”, og de begrunder deres valg af prismodtageren således:

Fiskeriet har udviklet sig til et presset og komplekst erhverv, og det kræver meget af den enkelte fiskeskipper. Men skipperen kan ikke gøre det alene, for der er intet fiskeri uden dygtige forhyrede. Forhyrede, som er parate til at tage et medansvar, som er engagerede og endog er villige til at træde til som skipperens afløser.

Henrik Christensen, der i år får titlen som Årets Fisker, har til fulde levet op til de kriterier, der kendetegner en dygtig forhyret. Han har udvist stor ansvarsfuldhed, han er loyal og engageret, han tager ansvaret som afløserskipper og udfylder rollen 100 %. Han er samtidig en dygtig, omgængelig og vellidt person, som er respekteret og afholdt i alle kredse i fiskeriet.

Valget af Henrik Christensen var meget populært, og fra arrangørerne lyder der et stort tillykke til vinderen.

De mere end 100 fremmødte med tilknytning til fiskerierhvervet havde et par hyggelige og fornøjelige timer, hvor der bl.a. var indlæg fra fiskeriforeningsformand Jørgen Christensen, auktionsmester Søren Vejrup, formand for havnen Iver Enevoldsen samt havnechef Erik Clausen inden der afsluttedes med varm suppe.

 

FiskerForum - 2. Januar 2006

 
Safir Shipbrokers
xx
Bagenkop Smede- & Maskinværksted
xx
Alle billeder, tekster og data på FiskerForum er beskyttet af dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder tilhører eller varetages
af FiskerForum. Det er ikke tilladt at kopiere eller bruge tekster, data eller billeder fra FiskerForum uden tilladelse. ©

Fiskerforum • www.fiskerforum.dk • CVR 20075376 • info@fiskerforum.dk • Tlf 9731 1946

www.worldfishingtoday.com :  World Fishing Today - Commercial Fishing News - World Wide

www.fiskeskibe.dk : Forum og galleri for og om erhvervsfiskeriet i skandinavien

www.trawlerphotos.co.uk : Trawler Photos is a forum and online gallery of
photographs and images covering everything to do with commercial fishing

Privatlivspolitik • Siderne ses bedst i 1024 * 768 pixels opløsning

Sommerhuse til lystfiskere | Billige sommerhuse