An Environmental History of
North Sea Ling and Cod Fisheries 1840-1914

Denne afhandling præsenterer en marin miljøhistorie om Bohusläns langline fiskeri efter lange (Molva molva) og torsk (Gadus morhua) i Skagerrak og Nordsøen, 1840-1914. To spørgsmål bliver undersøgt:

1. Bestandsstørrelse: Hvor store bestandene af lange og torsk i 1870'erne?
2. Fiskeflåde-dynamik: Hvad var drivkræfterne i fiskeriet?

Centrale teoridannelser fra historiske og økologiske studier testes i afhandlingen.

Fiskeflåde-dynamik

Udviklingen i det svenske langline fiskeri sammenlignes med Ray Hilborn og Carl Walters' teori for fiskeriers udvikling, som forudsiger overudnyttelse og overkapitalisering. I Hilborn og Walters' model reagerer fiskerne på faldende fangstrater ved at sejle til fjernere fiskepladser og ved at introducere med effektive fiskeredskaber.
Overordnet bekræfter afhandlingen, at udvidelsen af det svenske langlinge fiskeris aktionsradius og dets teknologiske innovationer fandt sted p.g.a. dalende fiskebestande. De svenske fiskere anlagde ikke en rendyrket mine-strategi, men fangstraterne var særdeles vigtige for deres valg af fiskepladser.
I 1850'erne og begyndelsen af 1860'erne blev nye fiskerier initieret på de fjerne, men meget produktive fiskepladser Jäderen og Storeggen ud for Norges vestkyst. Fartøjerne blev overført til disse fiskegrunde p.g.a. de store bestande af især lange.
Perioden fra 1890 til 1914 var ligeledes karakteriseret af en territoriel udvidelse af langline fiskeriet. De svenske fiskere introducerede udfasede britiske sejl-smakker, og fokuserede på de fjerne fiskepladser ved Shetland. Selvom smakkerne var umoderne i Storbritannien, overgik de de gamle svenske fartøjer. Høje fangstrater for lange var en vigtig katalysator for Shetlandsfiskeriet. På samme tid var lange-bestanden i Skagerrak i tilbagegang, hvilket var en drivende faktor i fiskeriets geografiske ekspansion. Dette er i overensstemmelse med Hilborn and Walters' model.
Det lykkedes bohuslänske fiskere, at opretholde lange-fangsterne gennem hele perioden fra 1859 til 1914 ved en geografisk udvidelse af fiskeriet og ved teknologiske innovationer.

Inerti i valget af fiskeplads

Afhandlingen dokumenterer, at fiskestrategier på kort sigt blev bestemt af lokale netværk. Det sociale aspekt af flåde-dynamikken bliver overset i Hilborn og Walters' model. Afhandlingen viser fiskernes inerti i valget af fiskepladser. Ofte blev fiskerne på samme fiskeplads på kort sigt, trods dalende fangstrater. Inertien skyldtes de lokale netværk, som udviklede en speciel tilknytning til bestemte fiskepladser. Det var vanskeligt at finde de bedste fiskepladser, og derfor var den lokale viden om fiskepladserne vigtig for fiskerne. Når Hilborn og Walters benægter kooperative aspekter i fiskerier, overser de vigtige sociale aspekter. Det svenske case studium viser vigtigheden af fiskernes sociale netværk for deres valg af fiskestrategier og herunder fiskepladser.
Når fiskerne på lang sigt skiftede fiskepladser, skete det som følge af dalende fangstrater. De fleste ændringer var således en reaktion på skuffende fangstrater. Dette er i overensstemmelse med Hilborn og Walters' model.

Den sociale organisering

Denne afhandling sætter spørgsmålstegn ved den maritime etnolog Olof Hasslöfs fortolkning af den sociale organisering i kystsamfund. Hasslöf kontrasterer uafhængige, kooperative og demokratiske fiskere med en hierarkisk organisation, hvori kapitalister på land kontrollerer fiskeriet. Afhandlingen argumenterer, at denne model er for simpel til at opfange den komplekse, sociale virkelighed i kystsamfund. I de bohuslänske fiskelag var der en høj grad af økonomisk ulighed. Således viser analysen, at der var mange alternative, sociale organiseringer mellem Hasslöfs to ekstremer.
Endvidere spillede faktorer, der var eksterne i forhold til de lokale kystsamfund, en stor rolle for udviklingen i det bohuslänske langline fiskeri. I 1860'erne fandt et fiskeriselskab fra Göteborg den meget produktive Storeggen fiskeplads. Introduktionen af smakker i 1890'erne fandt også sted med assistance fra en Göteborg købmand. Ligeledes bidrog statslig støtte til fiskeriets geografiske ekspansion.
I modsætning til Hasslöfs idealisering af fiskelagene, argumenterer denne afhandling, at lagene ikke garanterede fiskerne de bedste arbejdsbetingelser til søs. Mange langlinelag var parate til at løbe store risici, eksempelvis når de sejlede til Ålesund om vinteren.
I det tyvende århundrede var det svenske langline fiskeri forældet. Trods introduktionen af smakker, oplevede sektoren en kraftig tilbagegang i forhold til andre sektorer. Hasslöfs ideale fiskelag fortsatte i en stagnerende fiskerisektor.
Mens Hasslöf idealiserede de bohuslänske fiskelag, adresserede han ikke spørgsmålet om fiskeriets påvirkning af økosystemet. Dette studie viser, at den grundlæggende fiskeriteknologi i det nittende århundrede havde en signifikant indvirkning på Nordsøens og Skagerraks lange-bestand. Dette sætter det svenske fiskeri i et ganske andet lys.

Historiske bestandsstørrelser

Afhandlingen dokumenterer, at der fandtes en meget betydelig bestand af lange i Skagerrak og den nordøstlige Nordsø i 1870'erne. Talrige kvantitative og anekdotiske vidnesbyrd viser, at lange var den vigtigste art for de svenske langline-fiskere fra 1830'erne til 1914. Bestandsberegningerne er konservative, og den faktiske bestand kan meget vel have været større. Lange-bestanden har oplevet en langsigtet tilbagegang i Skagerrak og den nordøstlige Nordsø. I dag er lange-fangsterne i Skagerrak helt ubetydelige, og arten har kun moderat kommerciel betydning i den nordlige Nordsø. Kilder fra datidige biologer viser, at gennemsnitsstørrelsen på lange blev reduceret i løbet af perioden 1840-1914. Dette indikerer, at den basale langline-teknologi, som de svenske fiskere gjorde brug af, havde en betydelig indflydelse på bestandene. Lange er sårbar overfor fiskeritryk.
Afhandlingen sætter spørgsmålstegn ved grundlaget for den nuværende fiskeriforvaltning, der er kendetegnet af historisk kortsyn. I dag findes der ingen forvaltningsplan for lange, og der bliver ikke gennemført nogen bestandsberegning for arten. Dette er overraskende, set i lyset af den store betydning denne art havde historisk set. For øjeblikket er Nordsøens fiskeriforvaltning baseret på tidsserier, der kun går tilbage til 1960'erne. Forvaltere og de fleste biologer overser de langsigtede forandringer af økosystemet. Dette studie dokumenterer, at det er god grund til at medtænke sådanne forandringer.
Afhandlingen har ligeledes estimeret bestanden af torsk i Skagerrak og den nordøstlige Nordsø i 1872. Desværre er beregningerne behæftede med usikkerhed. Beregningerne indikerer ingen markant ændring af torske-bestanden fra 1870'erne i forhold til den nuværende situation. En mulig hypotese er, at lange og torsk konkurrerede om de bedste habitater og om føde. Muligvis overtog voksede torsk bestandene, i takt med at lange-bestaden blev reduceret af langline fiskeriet.
Afhandlingen dokumenterer betydelige forandringer af Nordsøens økosystem i et langt tidsperspektiv. 1800-tallets Nordsø gav fiskerne muligheder for fangster, der ikke længere er til stede. Afhandlingens vigtigste bidrag er foreningen af økologiske, økonomiske og sociale analyser. Den sociale og økonomiske dynamik i fiskeriet kan ikke forstås uden at medtænke økologi.

Bragt med tilladelse fra : Centre for Maritime and Regional Studies