|
”Grunden til, at vi
gennemfører disse oprydninger er, at fiskerne i årevis har mistet meget
garn under det kommercielle garnfiskeri. Tabte garn på havbunden udgør
en betydelig skjult belastning for fiskeressourcerne, hvilket kaldes
”ghost fishing”,” forklarer Robert Misund.
Fiskeridirektoratet i
Norge har fra den 31. august til 20. september 2006 gennemført den
årlige oprydning af tabte fiskeredskaber med trawleren Soløyvåg.
Oprydningen foregik ud for kysten fra Vest-Finnmark til Møre, skrev
Fiskeridirektoratet i Norge den 24. oktober 2006.
Man fandt bl.a.
·
560
tabte garn
·
1100 meter weire
·
9000 meter med liner
·
4000 meter snurrevod tov
·
2
hele snurrevod
·
1 hel flydetrawl
Fra 1983 til 2006 har Fiskeridirektoratet i Norge i alt samlet 11.354
garn op. Der er også fjernet betydelige mængder af ankre, trawlwirer,
liner, snurrevod osv. Redskaberne kan udgøre en fare for fasthægtning af
nye redskaber, hvis de bliver liggende på havbunden. Hovedårsagerne til
de mange mistede garn er formentlig:
·
Redskabskollision med trawl, snurrevod og liner.
·
Garn sættes
fast i ”hæfter” på havbunden, og den slider dele eller hele
garnrækker
af.
·
Anden
trafik (skibstrafik/seismisk virksomhed) sejler flydebøjer af.
·
Stærk strøm
kan trække garnlænker med flyvebøjer ned, sådan at man ikke får
fat i
garnlænkerne
·
Dårlig
”brydestyrke” på tæller gør, at den slider tællerne under indhaling, og
garnrækkerne mistes
”Det er forskelligt, hvor
store fangstmængder vi tager op i garnene – det er lige fra nul til et
par tusinde kg. fisk,” siger Robert Misund. ”De garn, der er flest fisk
i, er taget op fra større dybder, ca. 500 meters dybde eller mere. Garn,
som sættes på sådan en dybde, er også mindre udsat for, at det bliver
begroet end garn, der fiskes med i lavere vand,” fortæller Robert Misund
til FiskerForum.
Forskning har vist, at
garn på havbunden i en dybde på mere end 500 meter kan fiske i årevis,
efter de er tabt, mens garn i lavere vand, ca. 100-200 meter, kun fisker
i få måneder.
”De sidste år har vi
samarbejdet med Irland og England om garnoprydning vest om de britiske
øer. I dette område har tab af garn vist sig at være et stort problem.
Det er hovedsageligt spanske garnbåde (eller spaniere, der sejler under
andre flag), der står bag fiskeriet. I 2005 og 2006 har både Irland og
England opsamlet betydelige mængder tabte garn i de områder,” siger
Robert Misund.
Robert Misund fortæller,
at Norge ikke har drøftet lignende tiltag med Danmark. Mik Jensen,
ledende fiskeriinspektør i Fiskeridirektoratet i Danmark, siger, at
Danmark ikke pt. har nogen planer om at udføre garnoprydning.
Af Tina Rasmussen |