|
|
|
 xx |
|
 xx |
|
|
Danske fiskere mister mange penge på ny kvoteaftale
|
|
|
|
Den netop indgåede
kvoteaftale mellem EU og Norge for fiskeriet i Nordsøen, Skagerrak og
Kattegat betyder et voldsomt fald i indtjeningsmulighederne i 2007. Det
vurderer Danmarks Fiskeriforening, der har regnet på, hvor stor betydning de
netop vedtagne kvoter kan forventes at have for fiskeriet i de tre farvande.
Samlet set for de tre farvande – Nordsøen, Skagerrak og Kattegat – bliver
der i forhold til 2006 tale om en nedgang i de forventede indtægter på knap
105 millioner kroner. Beregningen er baseret på de gennemsnitlige
afregningspriser for de forskellige fiskearter fra den 1. januar til og med
den 1. december i år og forudsætter, at priserne forbliver uændrede i 2007.
For torskefiskeriet bliver der med de vedtagne reduktioner på 14 procent
i Nordsøen og Skagerrak tale om et forventet fald i indtægterne på lidt over
26 millioner kroner. Det fordeler sig med knap 16 millioner kroner fra
Nordsøen og lidt over 10 millioner kroner fra Skagerrak.
Stor nedgang i sildefiskeriet
Det forventeligt største tab kommer dog fra sildefiskeriet, hvor
kvotereduktionen for konsumfiskeriet på henholdsvis 25 procent i Nordsøen og
15 procent i de to øvrige farvande samlet forventes at give en
indtægtsnedgang på 66 millioner kroner. Den største nedgang kommer fra
fiskeriet i Nordsøen med knap 54 millioner kroner i forhold til 2006.
Rødspættefiskeriet i de tre farvande vil også samlet opleve en forventet
indtægtsnedgang, selv om der i Skagerrak bliver en forøgelse af kvoten med
11 procent. Den samtidige reduktion af kvoten i Nordsøen på 12,5 procent
giver en samlet nedgang i den forventede indtægt på knap 11 millioner
kroner.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
FiskerForum - 1. december 2006 |
|
|
|
 xx |
|
 xx |
|
|
|
|