Der er for mange fiskere, de konkurrerer om for få fisk, og fiskeriet
bidrager ikke til samfundets økonomi i det omfang, det kunne. Sådan ser
billedet ud flere steder i Norden ifølge rapporten "Økonomien i de nordiske
fiskerier". Rapporten er finansieret af Nordisk Ministerråd og Nordisk
Embedsmandsgruppe for Fiskeripolitik og er blevet til i et samarbejde mellem
Norges Fiskerihøgskola, Akureyri Universitet i Island, Livsmedelsekonomiska
Instituttet i Sverige og Fødevareøkonomisk Institut i Danmark.
|
På baggrund af caseundersøgelser af trawlerfiskeri i Island, kystfiskeri i
Norge, partrawlerfiskeri i Færøerne, stimefiskeri i Sverige og
muslingefiskeri i Danmark mener forskerne bag rapporten, at der tegner sig
et overordnet billede af flåder, der er for store og for ineffektive, og af
fiskebestande, der overfiskes.
Om de overordnede resultater siger en af forfatterne bag rapporten, adjunkt
ved FOI Max Nielsen:
”Selv om det er min vurdering, at landene i Norden kunne tjene store summer
på at forvalte deres fiskerier bedre, så er det samtidig vigtigt at
understrege, at der er meget store forskelle på, hvor god økonomien er på
tværs af fiskerier og nationer.”Og han fortsætter:
”Rapporten tegner på den måde ikke kun et dystert økonomisk billede af
fiskeriforvaltningen i Norden. Vi har opstillet et billede af, hvor mange
penge det på længere sigt er muligt at tjene, men der er tale om et ideal,
som det kan være vanskeligt at leve op til, når der skal være plads til en
række politiske hensyn. Alligevel kan vi konstatere, at flere fiskerier,
specielt muslingefiskeri i Danmark, men også trawlerfiskeri i Island,
allerede giver et godt afkast. Forvaltningen af disse fiskerier er gode
eksempler for andre.”
Forskerne forudser dog, at det kan blive noget af en hestekur for de mindre
effektive fiskerier at tilnærme sig de økonomisk bedste. Det kræver nemlig,
at fiskeriforvaltningen skal begrænse fiskeriet mere, f.eks. ved hjælp af
kvoter eller havdage.
|
