|
|
|
 xx |
|
 xx |
|
|
Store reduktioner af kvoterne i 2007
|
|
|
|
De danske fiskere skal leve med voldsomme reduktioner i
fiskerimulighederne i 2007 i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Det står fast,
efter at EU og Norge i dag fredag indgik en aftale om kvoterne for en lang
række arter i de tre farvande. |
|
|
|
|
|
For torskens
vedkommende bliver der tale om en reduktion af kvoterne på 14 procent i
såvel Nordsøen som Skagerrak, mens Kattegat ikke er omfattet af aftalen.
Her bliver kvoten først fastsat i forbindelse med Ministerrådsmødet i
december i Bruxelles.
For rødspætter går det både op og ned. I Nordsøen skæres kvoten ned med
12,5 procent i forhold til i år, mens den i Skagerrak bliver hævet med
11 procent.
For sild bliver der tale om voldsomme reduktioner i konsumfiskeriet. I
Nordsøen bliver kvoten reduceret med 25 procent, mens den i Skagerrak og
Kattegat bliver reduceret med 15 procent. For bifangsterne i alle tre
farvande bliver der indført en reduktion på 25 procent.
EU-kvoten i norsk farvand for havtaske bliver også reduceret – med 5,7
procent – de øvrige kvoter i norsk zone er uændrede. Den anden vej –
altså norske kvoter i EU-zone – bliver der tale om en stigning på ikke
mindre end 88 procent af den norske brislingekvote i Nordsøen, mens
Norge også får en forskningskvote på 20.000 tons af tobis i Nordsøen.
På den positive side går kuller-kvoten i Nordsøen op med 5,4 procent,
mens der bliver tale om uændrede kvoter i Nordsøen for mørksej og
hvilling. Kuller i Skagerrak og Kattegat går også op med 5,4 procent,
mens rejekvoten stiger med 3,8 procent i forhold til i år. For brisling
og hvilling i Skagerrak og Kattegat er der tale om uændrede kvoter.
|
|
Kilde: Danmarks Fiskeriforening |
|
FiskerForum - 1. december 2006 |
|
|
|
 xx |
|
 xx |
|
|
|
|