En marin miljøhistorie

Fra et historiografisk synspunkt er afhandlingen en marin miljøhistorie. Afhandlingen fremsætter et fælles teoretisk udgangspunkt for et tværvidenskabeligt studium, der kombinerer naturvidenskab og humanvidenskab, mere præcist historievidenskaben og marin økologi. Den tværvidenskabelige tilgang indikerer frugtbarheden ved at kombinere, hvad der er blevet kaldt de to kulturer. Dette sker gennem testningen af en række hypoteser, der hver især bidrager til at etablere et sammenhængende system for udnyttelsen af sild i Nordsøen. Her igennem har afhandlingen vist, at det er muligt ved hjælp af ensartede historiske data sæt at rekonstruere både lange tids serier for fangst per indsatsenhed, catch per unit effort (CPUE) i Nordsøens sildefiskerier og de samme fiskeriers rumlige mønstre. Det har tilsammen gjort det muligt at skelne mellem naturlige og humane påvirkninger af sildene i Nordsøen.

Gennem beregninger af den totale mængde af nordsøsild fanget i perioden c. 1600-1850 er det sandsynliggjort, at de opfiskede mængder ikke har været store nok til signifikant at kunne påvirke bestanden af nordsøsild.

Det er derfor muligt at bruge etablerede index for CPUE til at vise naturlige fluktuationer i Nordsøens sildebestande over 250 år. Desuden har den høje opløselighed i de historiske data gjort det muligt at følge Nordsøsildens historiske migrationsmønstre, både sæsonvist og over længere tidsperspektiver. De historiske fluktuationer i sildebestandene og deres migrationsmønstre harmonerer i høj grad med moderne teorier om miljømæssige påvirkninger af sildene i Nordsøen.
Fra et mere traditionelt historisk perspektiv har afhandlingen for det første bidraget med en beregning af den totale produktion af saltet sild i tønder i Nordsøen. Herunder har afhandlingen identificeret de vigtigste producenter af sild, samt hvordan sildeproduktionen foregik væsensforskelligt i kystbaserede fiskerier og i højsøfiskerier, som det hollandske og de forskellige forsøg på at kopiere den hollandske produktionsmåde.

Desuden viser afhandlingen, hvordan en række faktorer uden for fiskeriet havde stor indvirkning på fiskeriets udvikling. Det drejer sig både om kaperaktivitet og søkrige i Nordsøen og om udviklingen i forbrugsmønstre for saltsild i Nordeuropa. En analyse af sildehandel og de vigtigste markeder for sild viser, at der var en høj grad af intregration i sildemarkedet, og at forbruget af sild per capita aftog kraftigt igennem 1600 og 1700-tallet.

Med hensyn til fiskeristrategiens rolle for ressourceudnyttelse bidrager afhandlingen med en analyse af, hvordan den stramme organisering af det hollandske sildefiskeri fremmede en kooperativ adfærd blandt fiskerne, der svarer til moderne teorier om vidensdeling i fiskerier efter stærkt mobile pelagiske, (fritsvømmende) fisk såsom sild. Desuden viser afhandlingen, at de hollandske fiskere opererede med en stor tilpasningsevne til sildens tidsmæssige og rumlige fluktuationer. Tilsammen har besvarelsen af en række enkelthypoteser gjort det muligt at besvare de tre overordnede spørgsmål:

Drivkræfter bag udnyttelsens af sild

Den overordnede udvikling i udnyttelsen af nordsøsilden blev påvirket af en række politiske, sociale, økonomiske og miljømæssige faktorer. Politisk set havde kapervæsen og regulære søkrige en signifikant negativ indvirkning på sildefiskeriernes produktivitet igennem hele 1600-tallet og igen i forbindelse med revolutions- og Napoleonskrigene i årtierne omkring år 1800. I løbet af 1700-tallet havde den politiske indflydelse en mere fredelig, men dog væsentlig indvirkning på fiskeriet, idet merkantilistisk handelspolitik bremsede de mest eksportorienterede producentlande, mens statslige subsidier blev en støtte for en række nye produktioner af sild.
Sociale forandringer foregik gennem hele perioden i form af en gradvist ændret diæt i Nordeuropa. Efterspørgselen på sild var en meget væsentlig drivkraft for fiskeriets generelle udvikling, og specielt i løbet af perioden 1650-1750 var der tale om et kraftigt fald i efterspørgslen efter saltet sild. Desuden var faldet tilsyneladende kraftigere i producentlandene omkring Nordsøen, end de var i Østersøområdet.
Den væsentligste økonomiske forandring var et skifte fra en produktionsmåde domineret af det stramt organiserede og kapitalkrævende hollandske sildefiskeri hen imod et system, der var baseret på kystnært fiskeri præget af en ringe grad af regulering og stor investeringsmæssig fleksibilitet. De mest succesfulde kystnære fiskerier var i Norge, Skotland og Sverige. Hvad angår den hollandske produktionsmåde diskuterer afhandlingen betydningen af den stærke institutionalisering, som viser sig at have haft fordele og ulemper sammenlignet med de kystnære fiskerier.

Miljømæssige drivkræfter

Nordsøens marine miljø spillede en særdeles dynamisk rolle i et samspil med de oven for nævnte samfundsmæssige drivkræfter. Herunder udviklede sandsynligheden for fangst sig både over tid og rumligt i løbet af perioden 1600-1860. Set over hele fiskesæsonen var fangstraterne set gennem index for CPUE bemærkelsesværdigt stabil i perioden fra 1600-1800. I den følgende periode fra 1814-1850 var der imidlertid markant lavere årlige fangstrater. Idet fiskeritrykket var uden væsentlig betydning, må de lave fangstrater have haft naturlige årsager.
Hvad angår den rumlige fordeling af sildefiskerierne foregik der kontinuerligt forandringer i løbet af undersøgelsens ca. 250 år. Den rumlige fordeling af fiskerierne kan bedst følges i kildematerialet for 1800-tallet. Hollænderne kunne følge silden lige hvorhen, fiskeriet var bedst. Men da store mængder af sild blev langt lettere tilgængelige ved den skotske kyst end på åbent hav ved Shetlandsøerne, tyder resultaterne på, at den hollandske produktionsmåde med store fabriksskibe mistede sin relative rumlige fordel over for de skotske kystnære fiskerier.
Med hensyn til Skotland har kildematerialet ikke gjort det muligt at teste, hvorvidt der tidligere har været lignende perioder, hvor det kystnære fiskeri var relativt mere fordelagtigt end det hollandske fiskeri. Ved både Vestnorge og Bohuslens kyster er der imidlertid historiske eksempler på dette fænomen.
Således var der i perioderne, ca. 1740-1760 og ca. 1820-1850 store forekomster af Atlanto-skandiske sild ved de vestnorske kyster, som gav optimale betingelser for de store kystnære sildefiskerier, der etableredes i disse perioder. Tilsvarende kom store mængder af Nordsøsild helt ind i Skagerrak og tæt forbi skærgårdskysten ved Bohuslen og muliggjorde et stort fiskeri i årene fra 1756-1808. I alle de tre nævnte tilfælde voksede det pågældende kystnære fiskeri til at blive det vigtigste produktionssted for sild i Nordsøen. Således var foranderligheden i hvor og på hvilken måde, det var bedst at producere sild i høj grad dikteret af de miljømæssige kræfter, der styrer bestandsfluktuationerne og den rumlige fordeling af sildene i Nordsøen.
Afhandlingen har dokumenteret, at det historiske klima såsom temperaturforandringer i havoverfladen i Nordatlanten har en betydelig korrelation med, hvor godt fiskeriet har været i den nordøstlige del af Nordsøen i sommermånederne og det begyndende efterår. Dette resultat støtter moderne hypoteser vedrørende klimaets indvirkning på den rumlige fordeling af sild. Man kan sige,
at inden for det foreslåede system for den historiske udnyttelse nordsøsild har efterspørgselen efter sild været en væsentlig drivkraft. Men de klimatisk betingede forandringer i sildenes fluktuationer og rumlige fordeling er en meget væsentlig drivkraft for de forskellige sildefiskeriers relative rumlige potentiale.

Hollandsk nedgang - begivenheder og konjunkturer

Et af de mest stabile træk ved sildefiskeriernes historiske udvikling er den århundredelange tilbagegang for det hollandske sildefiskeri. Denne udvikling har tiltrukket opmærksomhed fra hidtidig historisk forskning, men denne afhandling præsenterer den første marint miljøhistoriske tolkning af fænomenet. Med henblik på at vurdere de forskellige naturgivne og samfundsmæssige drivkræfters indvirkning er det nedenstående inddelt, først i konjunkturelle og begivenhedsmæssige forklaringer og dernæst i strukturelle forklaringer For klarhedens skyld er de begivenhedsmæssige og konjunkturelle forklaringer inddelt i perioder af ca. et halvt hundrede år.
Den første periode ca. 1600-1650 var det hollandske fiskeris storhedstid som altdominerende producent af saltede sild i Europa. På dette tidspunkt udgjorde kapervæsen den væsentligste trussel mod fiskeriet.
I den efterfølgende periode ca. 1650-1710 gik det hollandske fiskeri stærkt tilbage på grund af kapervæsen og i særlig grad som en direkte følge af de engelsk-hollandske krige, samt Den spanske Arvefølgekrig. 1700-tallet var derimod en fredelig periode i Nordsøens historie, men årene fra 1710-1760 mistede hollænderne deres dominerende position på det europæiske sildemarked. I en række europæiske stater blev der gradvist indført høje importafgifter på saltet sild, hvilket påvirkede den eksportorienterede hollandske sildeindustri. Desuden voksede de skotske og norske sildefiskerier og kom til at dominere det store marked for sild i Østersøområdet. Det er sandsynligt, at den væsentligste drivkraft bag ved dette skifte var miljømæssig nemlig et skifte i relativt rumligt potentiale til fordel for de kystbaserede fiskerier.
I perioden 1760-1814 fortsatte nedgangen. I årene ca. 1756-1808 var det rumlige potentiale til fortsat ugunst for den hollandske produktionsmåde, men nu var det ved Bohuslen i det vestlige Sverige, at det dominerende fiskeri foregik. På den politiske arena spolerede revolutionskrigene og Napoleonskrigene det hollandske fiskeri i perioderne 1780-81 og 1795-1813. Samtidigt hermed
fortsatte den generelle merkantilistiske handelspolitik til ugunst særligt for hollænderne, og desuden blev en række konkurrerende fiskerier etableret med statsstøtte i landene rundt om Nordsøen.
Perioden fra 1814-1850 var et absolut lavpunkt i de hollandske sildefiskeriers lange historie. Fangstraterne blev halverede i forhold til de foregående to hundrede år, og samtidig opnåede de skotske og norske kystbaserede sildefiskerier en stor komparativ rumlig fordel sammenlignet med hollænderne. Det kan konkluderes, at de miljømæssige udfordringer for hollænderne var mest massive i denne periode.

Hollandsk nedgang – strukturelle forandringer

En væsentlig strukturel årsag til den hollandske tilbagegang var den faldende efterspørgsel per capita, der fandt sted fra ca. 1650 og frem til afslutningen på Napoleonskrigene. I første halvdel af 1800-tallet ændredes de europæiske samfund hastigt som følge af den industrielle revolution, og efterspørgselen efter saltede sild ser ud til at have stabiliseret sig i denne periode. Det er muligvis sket som følge af en forbedret infrastruktur og gennem åbningen af nye oversøiske markeder, men det vil kræve mere forskning at svare herpå.
På et mere fiskeriinternt niveau kan det konkluderes, at fiskesæsonen i praksis blev kortere efter ca. 1750, hvilket er sammenfaldende i tid med introduktionen af den let modificerede skibstype ’hoekerbuis’, der også kunne anvendes til torskefiskeri om vinteren. Dette kan forklare det samtidige fald i de årlige landinger af sild per skib til trods for at fangstraterne per havdag var stabile. Den stramme organisering af det hollandske fiskeri var en stabil institutionel struktur gennem hele perioden, som havde både positive og negative indvirkninger på udviklingen i den hollandske fiskerisektor.

Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse
Niels Bohrs Vej 9, 6700 Esbjerg

FiskerForum - 31. Januar 2006