|
|
|
 xx |
|
 xx |
|
|
Triple Nine - Nyhedsbrev - April 2006
|
|
|
Puljeordning igen til næste år?
|
|
Der blev næsten total tilslutning til den puljeordning,
som det lykkedes TripleNine at etablere.
Det fortæller bestyrelsesformand Erik Bonde P edersen.
- Nu har vi jo fået IOK på brisling, der kan handles fra 1. november, og i
2007 får vi formodentlig IOK på alle industriarter, så teoretisk set burde
der jo egentlig ikke være behov for en puljeordning til næste år, siger Erik
Bonde Pedersen.
- Men tildelingen af IOK'erne er jo også baseret på en lidt tilfældig
baggrund, så nogle skibe får tildelt for megen fisk og nogle for lidt. Så
hvis kvoten skal fiskes effektivt op, så er der sikkert også til næste år
behov for en puljeordning, men det er altså endnu uafklaret, tilføjer Erik
Bonde Pedersen.
Han mener på den baggrund, at man bør bruge indeværende år til at samle
erfaringer, så man er godt forberedt til en eventuel puljeordning til næste
år. |
|
|
Mere smidigt
|
|
- For selv om IOK-ordningen jo burde kunne regulere
fordelingen af fisken indbyrdes mellem fiskerne, så kan det være et problem,
at vi i 2007 får en ny sølov, der bl.a. indebærer, at Fiskeribanken får
mulighed for at få pant i hele skibet, forklarer Erik Bonde Pedersen. - Det
betyder, at hvis fiskeren ønsker at udveksle mere end 20% af sin kvote, så
kan det blive en meget tung vej igennem systemet.
- Derfor kunne det måske fortsat være mere smidigt at udveksle fisk i en
puljeordning, selv under IOK-systemet, mener TripleNine's
bestyrelsesformand. |
|
|
En mærkelig juridisk forhindring
|
|
På den seneste generalforsamling i TripleNine Fish
Protein a.m.b.a. blev ledelsen opfordret til at undersøge mulighederne for,
at TripleNine kunne opkøbe passive fisk og lægge dem ind i puljen
- Men på dette område har vi åbenbart bevæget os direkte in i en juridisk
jungle, fortæller bestyrelsesformand Erik Bonde Pedersen. - For efter den
nye fiskerilov kan alle andre puljeselskaber, der er etableret som for
eksempel et IS, et ApS eller et A/S, få lov til at opkøbe ledig fisk. Men et
amba, som vi jo er, kan åbenbart ikke få lov til det, selv om vi jo er ejet
af fiskerne på samme måde som de andre.
- Det er temmelig uforståeligt, og vi har da også rejst sagen over for
direktoratet, hvorfra vi dog i skrivende stund endnu ikke har fået et
endeligt svar, siger Erik Bonde Pedersen.
- Hvis sagen ikke løser sig, vil vore leverandører altså til næste år
maksimalt kunne udveksle 20% af deres kvote, hvis vores puljeordning ikke
fortsætter, fastslår formanden. |
|
|
|
Administrerende direktør Nils Chr. Jensen skriver: |
Hvor mange tobis er der?
|
|
Tobisfiskeriet starter jo officielt d. 1. april, og det med en begrænset
indsats, indtil antallet af 1-årige tobis er bestemt. Herefter skal EU
vedtage dette års kvote.
Udfaldet af biologernes undersøgelser er af afgørende betydning for os, for
vi er, om nogen, afhængige af tobisfiskeriet. Det er derfor vigtigt, at
biologerne finder frem til, at bestanden har det så godt, at den kan tåle et
sædvanligt fiskeritryk. I tørre tal betyder det, at der skal findes mere end
500 milliarder 1-årige tobis. |
Et godt samarbejde med biologerne er nødvendigt
|
|
Det er også vigtigt, at samarbejdet med biologerne kommer
til at fungere i lighed med sidste år, så et eventuelt unødigt stop i
fiskeriet kan undgås. Det ville jo være katastrofalt, hvis der er mange
tobis, og fiskeriet går godt, at indsatsen målt i KW er brugt, før
biologerne har opgjort biomassen.
Tilsvarende hvis sæsonen er skubbet, og fiskeriet går trægt, kan der jo være
behov for at spare på indsatsen.
Et stop i begge situationer kan måske undgås med et tæt samarbejde mellem
biologer og fiskere omkring det aktuelle fiskeri. |
|
|
Markedet er fortsat lovende
|
|
Peru har allerede solgt betydelige mængder af den
kommende produktion til bl.a. Kina.
Det islandske loddefiskeri blev i år meget begrænset.
Der er et stigende behov for fiskemel og -olie til fiskeopdræt i Europa og
Chile.
Disse faktorer er blandt de væsentligste årsager til, at prisniveauet forsat
er historisk højt.
Bagsiden af medaljen er, at landbrugssiden falder fra.
Fiskemel, som normalt koster 2,5 gang så meget som soja, koster nu mere end
4 gange så meget. Det betyder, at fiskemelet i mange foderblandinger, også
foderblandinger til fisk, bliver reduceret eller helt erstattet med
billigere proteinkilder.
Det er som nævnt fiskefoderproducenter, der pt. har et øget behov for
fiskemel, og vi får forespørgsler fra alle steder i verden. Situationen
minder meget om de forhold, der hersker under en El Nino, så efterspørgslen
efter fiskemel og fiskeolie overstiger her og nu udbuddet.
Betingelserne for, at vi kan få et tilfredsstillende tobisfiskeri, er til
stede. Og på den baggrund vil jeg gerne ønske alle andelshavere og
medarbejdere en god tobissæson. |
|
|
Thyborøn skal IKKE lukkes!
|
|
Rygtesmede i Thyborøn har skabt usikkerhed om fabrikkens
fremtid.
- Men jeg må på det kraftigste tilbagevise sådanne påstande, siger
produktionsdirektør Christian Bisgaard. - Det har aldrig været på tale, at
lukke nogen af vore to fabrikker i hverken Esbjerg eller Thyborøn, og der er
heller ikke nogen tanker om det.
- I øvrigt ville en lukning af såvel Esbjerg som af Thyborøn iflg.
selskabets vedtægter kræve, at fiskerne i den pågældende havn selv var enige
om det, så alene dette faktum udelukker vist i sig selv en sådan teoretisk
mulighed, tilføjer han. |
|
|
Lus i skindpelsen
|
|
Fra Thyborøn bekræfter bestyrelsens næstformand, Helge
Lyng Pedersen, at der i bestyrelsen aldrig har været tale om at lukke
produktionen i Thyborøn. Og han henviser ligeledes til TripleNine's
vedtægter, der umuliggør dette, medmindre det skulle være et ønske fra
Thyborøn-fiskerne selv.
- Jeg ved ikke, hvem der har interesse i at sætte lus i skindpelsen ved at
starte disse ondsindede rygter, siger Helge Lyng Pedersen. - Men det fremmer
i hvert fald ikke arbejdet på fabrikken. Tværtimod skaber det stor
usikkerhed blandt medarbejderne og forstyrrer i høj grad arbejdsroen. Så jeg
håber, at vi nu én gang for alle har fået manet disse rygter i jorden. |
|
|
Det siger vedtægterne
|
|
I vedtægterne for TripleNine Fish Protein a.m.b.a.
fremgår det af § 15 bl.a., at
beslutning om nedlæggelse af væsentlige produktionsanlæg eller om væsentlige
investeringer i andre virksomheder kun kan vedtages af generalforsamlingen,
såfremt mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede stemmer for, og mindst
2/3 af de stemmeberettigede fra område Nord og samtidig mindst 2/3 af de
stemmeberettigede fra område Syd stemmer for beslutningen. |
|
|
TripleNine søger flere fremmede landinger
|
|
Derfor deltager virksomheden på den internationale
fiskerimesse Norway Fish & Aqua i Bergen i dagene 20. - 22. april.
- Det er endnu mere aktuelt end tidligere, at vi gør en helhjertet indsats
for at få suppleret vore egne leverandørers tilførsler med fremmede
landinger, fortæller bestyrelsens næ stformand, Helge Lyng Pedersen,
Thyborøn. - Der er for tiden et mindre udbud og en større efterspørgsel
efter industrifisk, så det er alles kamp mod alle på dette marked.
- Men vi kan da heldigvis konstatere, at vi her i Thyborøn har et godt navn
blandt de udenlandske fiskere og redere, der virkelig værdsætter den
service, vi kan give dem, når de lander deres fisk her, fortsætter Helge
Lyng Pedersen.
Han oplyser, at han alene i år mange gange er blevet kontaktet og også haft
flere besøg af repræsentanter for udenlandske fiskere, der meget gerne vil
lande i Thyborøn. |
|
|
Gamle kontakter skal plejes
|
- Så vi er meget ofte på banen, siger Helge Lyng Pedersen, - men som bekendt
er det jo i sidste ende prisen, der er afgørende, og her overbyder man altså
hinanden for tiden.
- Men det er jo en forudsætning, at man får buddet, tilføjer han. - Og
derfor er det også af stor
betydning, at vi opretholder og plejer vore gamle kontakter blandt de
udenlandske fiskere og redere. Det er da også hovedformålet med vores
deltagelse på Norway Fish & Aqua.
- Vi kan heldigvis konstatere, at vi har et godt navn blandt de udenlandske
fiskere og redere, siger Helge Lyng Pedersen.I bestræbelserne på at
tiltrække flere fremmede landinger til TripleNine deltager virksomheden
ligeledes på fiskerimessen i Glasgow i maj måned i år. |
|
|
Nu kører Intranettet
|
|
TripleNine's interne elektroniske informationssystem, der
bl.a. også indeholder ledelsessystemet, er i drift fra den 1. april i år.
Det oplyser TripleNine's udviklingschef, Hans Otto Sørensen.
Intranettet er et område på det interne edb-net, som alle Tr ipleNine's
ansatte har adgang til fra alle PC´ere i virksomheden.
Det skal iflg. Hans Otto Sørensen bruges til at komme videre med
ledelsessystemet og til intern kommunikation i det hele taget, idet det er
en direkte forbindelse, hvor man kan kommentere og foreslå rettelser til de
procedurer, der er beskrevet.
I øjeblikket er virksomhedens personalehåndbog og sikkerhedshåndbogen samt
referater fra sikkerheds- og samarbejdsudvalget, SISU, tilgængelige på
Intranettet, og fremover vil også arbejdsplads-brugsanvisninger være at
finde her.
-
Intranettet skal bruges til at komme videre med ledelsessystemet og til
intern kommunikation i det hele taget, siger Hans Otto Sørensen. |
|
|
Bedre energiudnyttelse og mindre forurening
|
|
Det er, hvad TripleNine's miljøchef håber på som resultat af renoveringen af
en af de kulfyrede kedler på fabrikken i Thyborøn.
- Den pågældende kedel blev efter renoveringen sat i drift i februar i år,
men den er endnu ikke finjusteret, så der er ikke foretaget
præstationsmålinger med hensyn til energiudnyttelse samt udledning af
kvælstofforbindelser og støv, oplyser miljøchef Ewan Worck Nielsen.
- Hvis præstationerne ser lovende ud, så vil den anden kulfyrede kedel på
fabrikken i Thyborøn også blive renoveret, siger miljøchefen.
Han
fortæller, at baggrunden for renoveringen dels er et ønske fra TripleNine's
side om at opnå en energigevinst, dels et krav fra Ringkøbing Amt om en
reducering af udledningen af støv og kvælstofforbindelser.
- Og der er jo en klar sammenhæng mellem disse to ønsker, siger Ewan Worck
Nielsen. - For jo bedre vi kan udnytte kullene, jo større miljøgevinst får
vi i form af mindre udledning.
Ewan Worck Nielsen. - Jo bedre vi kan udnytte kullene, jo større
miljøgevinst får vi. |
|
|
|
Ovenstående meddelelser er gengiver uredigeret fra
TripleNine Fish Protein og uden ansvar for FiskerForum. |
|
|
 |
|
TripleNine Fish Protein a.m.b.a.
Fiskerihavnsgade 35
6700 Esbjerg
Tlf. 79 12 09 99 |
|
|
|
|
FiskerForum - 31. Marts 2006 |
|
|
|
 xx |
|
 xx |
|
|
|
|