Forskning fra Shetland indikerer at skaldyrs-fiskeriet er i bedring
Forskningsprojektet fra NAFC Marine Center i Shetland har kørt siden 2000
og har bygget på datamateriale fra fiskeres logbøger, stikprøver udtaget fra
lokale fiskerifartøjer og fra fabrikker, og på mindre forskningsprojekter
for industrien -skriver www.fishupdate.com
De sidste to år er alt data samlet for at frembringe solide vurderinger af
bestandene ved hjælp af internationalt accepterede metoder. Disse
vurderinger udgør, sammen med information om landinger og fiskeriintensitet
samt andet biologisk data, basis for beslutninger angående mængden af
fiskeri. Sammenholdt med information fra lokale fiskere har NAFC beskrevet
forskelle i avlsmønstre for visse krabber fra den østlige og vestlige kyst
på øerne, og har også opdaget et lavt niveau af dødelighed ved udsmidning
fra dette fiskeri. Forskningen har ligeledes vist, at den almindelige
trompetsnegl modnes ved en større størrelse end det nationale minimumskrav
for landinger (MLS). Derfor har Shetland nu hævet denne grænse.
Den sidste nye vurdering angående bestandene er netop færdig og viser, at
skaldyrsfiskeriet omkring Shetland er i god bedring, selvom øget fiskeri i
visse sektor dog endnu frarådes.
Det anvendte data er noget af det bedste for skaldyrsbestande i Europa og
giver mulighed for meget mere nøjagtige vurderinger end de nationale
vurderinger. Dette er en ekstremt vigtig ressource for den lokale industri
og derfor er det fortsatte logbogskrav for certificerede fiskere fortsat
nødvendig. Det fortsatte forskningsarbejde skal sikre, at Shetland også for
fremtiden vil være førende indenfor planlægning af skaldyrs- og kystnært
fiskeri.