Hvide Sande Havn
xx
Besrad
xx

Mindre fiskeri, større udbytte

Ved Verdenstopmødet for Bæredygtig Udvikling i Johannesburg i 2002 pålagde EU sig selv at sikre, at fiskebestandene opretholdes eller genskabes indtil niveauer, hvor de kan reproducere sig selv. Derfor har Kommissionen nu fremlagt en handlingsplan om implementering af bæredygtigt fiskeri i EU gennem Maximum Sustainable Yield (MSY). Planen beskriver hvilke de nødvendige skridt, fordelene ved et genskabt havmiljø, samt mulighederne for at håndtere overgangsfaserne for de bestande, der for tiden overfiskes.

MSY er det højeste antal fisk, der kan fjernes fra en bestand, uden at skade dens produktive potentiale. Den bedste måde at opnå dette på er at udnytte bestandene ved moderat fiskeri. Hvis der overfiskes, vil bestanden formindskes og derved vil fiskeriniveauet også falde. De fleste europæiske bestande overfiskes for tiden – omkring 81% af de kendte ressourcer. Ifølge forskere svinger fiskeriniveauet for disse bestande mellem to og fem gange det niveau, der ville give det største udbytte. Overfiskningen har ført til mindre fangster, lavere indkomster for fiskerne, dårligt udbytte i mange fiskerisektorer, og en høj fangstrate af unge fisk.

Udover at forhindre kollaps af sårbare bestande vil planen sikre større bestande, hvilket vil medføre mindre omkostninger og højere profitter for fiskeindustrien. Resultatet vil blive mere stabile fangster, og derved mere sikre ansættelsesforhold og større garanti for velstand for hele fiskeindustrien. Alternativet til MSY-planen er yderligere nedtur og tab for fiskeindustrien. Derfor vil EU senere fremlægge en række langtidsplaner, så alle store fiskebestande i EU og tredjelande sikres på fornuftig vis. Interessenter vil blive inddraget i udviklingen af disse planer.

Når bestande genopbygges, medfører det et mindre fiskeri i kortere perioder, hvorved beskæftigelsen også kan falde i genopbygningsfasen. Medlemslandene må selv håndtere denne transition. De skal også vælge mellem at udvikle små, men mere effektive, fiskerisektorer eller at holde et højere ansættelsesniveau. EU’s rolle er at styre den overordnede udfasning af overfiskningen. Uanset hvad, er det vigtigt at begynde så hurtigt som muligt, da håndteringen herved lettes.

Kommissionen fremlægger vurderinger af indvirkningerne af MSY-planen. Herved kan de kortsigtede negative konsekvenser vejes op imod de langsigtede positive konsekvenser.

 

Kort og godt om den maksimale bæredygtige grænse (MSY)

Forskellen mellem MSY og det nuværende system er, at fokus hidtil har været på at undgå noget negativt, nemlig at bestanden skulle falde under et kritisk niveau. Fokus fremover bliver at opnå positive og brugbare forbedringer. At fiske ved MSY-niveauer betyder at fange den mængde af en bestand, der sikkert kan fjernes, samtidig med at bestandens evne til at producere det maksimale langsigtede, bæredygtige udbytte sikres.

MSY er allerede indopereret i en lang række planer for håndtering af fiskeriet i EU, og det er planen at det skal ligge til grund for fiskeriet af alle bestande fremover. Planen er, at truede bestande ikke bare skal reddes, men også at MSY skal hjælpe med at opnå en succesfuld og bæredygtig udnyttelse af bestande og herved maksimere udbyttet for fiskerisektorerne.

Mange fiskebestande i EU er uden for sikre biologiske grænser. ICES har analyseret udnyttelsen af en række fiskebestande i Nordøstatlanten og resultatet viser, at 81% af bestandene overfiskes og at nogle bestande har en dødelighed, der er fem gange så høj som den, der er nødvendig, for at nå MSY. Denne situation af overfiskning er højst sandsynlig gældende for alle EU-farvande. Netop derfor er det nødvendigt, at bygge fiskeriplanerne på MSY.

MSY vil primært blive implementeret gennem de langsigtede planer, som den fælles fiskeripolitik fremlægger. Disse planer vil angive det fiskeriniveau, hver bestand kan bære, og angive, hvilke årlige ændringer, der kan foretages for at nå målene. Denne gradvise overgang er vigtig for at sikre, at skiftet til MSY ikke vil påvirke sektoren negativt alt for meget over en kort periode inden fordelene indtræder. Herudover vil der blive inddraget tekniske metoder, såsom lukkede områder eller regler angående fiskeriudstyret. Planerne vil blive bygget på de bedste videnskabelige vurderinger, der er til rådighed, og vil også behandle de sociale og økonomiske konsekvenser. Et andet vigtigt princip er konsultationen af interessenter. Planerne vil blive efterset jævnligt (ca. hvert femte år), så de kan tilpasses ændrede forhold.

En MSY-tilgang vil forhindre kollaps af fiskebestande og hjælpe med til at genopbygge svækkede bestande. En stor andel af fisk fanget i EU udsmides hvert år, ofte fordi de er for små eller fanget over den kvote, der er til rådighed. Udsmid reduceres, når fiskedødeligheden mindskes. Når fiskeriet foretages på MSY-niveau, vil andelen af store og mere værdifulde fisk i fangsten være stor, og dette vil medføre mindre udsmid. Desuden vil bifangster af andre arter (såsom delfiner og marsvin) mindskes.

Hvad angår fiskeindustrien, vil det i den indledende fase være nødvendigt at reducere fangsterne, da dette vil lade fiskene vokse mere og dermed resultere i højere værdier og bedre niveauer i det lange løb. Balancegangen mellem fiskeriet og bestandenes produktive kapacitet kan findes ved at reducere fangsterne gradvist. Udviklingen af større fiskebestande vil føre til bedre fiskemuligheder, hvilket betyder, at enhedsomkostningerne falder. Dette medfører større profitter for flåderne og vil øge deres konkurrenceevne. Herved vil EU’s produkter også blive mere konkurrencedygtige i forhold til importerede produkter end tilfældet er i dag.

For at mindske de økonomiske konsekvenser for fiskerisektoren under overgangsfasen til MSY, gives der finansiel støtte til de strukturelle ændringer. Der gives støtte til at tilpasse eller købe fiskefartøjer, genuddanne fiskere til andre jobs, og stimulere økonomisk aktivitet både indenfor ikke-fangst sektoren og udenfor fiskerisektoren. Den nye Europæiske Fiskerifond er oprettet for at give en reel mulighed for at hjælpe med implementeringen af de principper, der blev besluttet i den fælles fiskeripolitik fra 2002, specielt hvad angår nødvendigheden af at reducere fiskeriet og styrke den miljømæssige, økonomiske og sociale bæredygtighed for fiskeriet.

 
 

FiskerForum - 6. juli 2006

 
Vonin
xx
Karstensens Skibsværft A/S
xx
Alle billeder, tekster og data på FiskerForum er beskyttet af dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder tilhører eller varetages
af FiskerForum. Det er ikke tilladt at kopiere eller bruge tekster, data eller billeder fra FiskerForum uden tilladelse. ©

Fiskerforum • www.fiskerforum.dk • CVR 20075376 • info@fiskerforum.dk • Tlf 9731 1946

www.worldfishingtoday.com :  World Fishing Today - Commercial Fishing News - World Wide

www.fiskeskibe.dk : Forum og galleri for og om erhvervsfiskeriet i skandinavien

www.trawlerphotos.co.uk : Trawler Photos is a forum and online gallery of
photographs and images covering everything to do with commercial fishing

Privatlivspolitik • Siderne ses bedst i 1024 * 768 pixels opløsning

Sommerhuse til lystfiskere | Billige sommerhuse