Økonomisk rapport om den europæiske fiskeflåde 2005 (de nordiske lande og Benelux)

Danmark

I 2004 defineres den aktive økonomiske fiskeflåde, som fartøjer, der har en årlig indtjening på mindst 30.160€. Disse fartøjer indbragte 97,7% af den samlede indtægt i dansk fiskeri. De vigtigste elementer i den danske fiskeflåde er små og mellemstore trawlere, vod og hildingsgarn. Tilsammen står disse fartøjer for 83,8% af indtægten. Tallene for hele flåden indeholder også forskellige former for fartøjer med flere formål, bundtrawlere, rejetrawlere, muslinge-opmudringsfartøj og fartøjer, der bruger fast udstyr.

Det overordnede resultat for dansk fiskeri 2004 blev atter engang mindre end året før. Brutto-output faldt med 5% pga. et generelt fald i priserne for alle fiskearter undtagen makrel. For industrielle fisk var prisen 17% lavere end året før. Brændstofpriserne steg med 14% og det finansielle bruttoflow blev 25% mindre end i 2003, hvilket resulterede i en negativ nettoprofit på –57 millioner €.
For de første 8 måneder af 2005 faldt indtægterne med 29% udelukkende pga. det reducerede antal landinger. For spisefisk er priserne i 2005 højere end for året før, men landinger er ligeledes her reduceret for torsk og fladfisk, undtagen for almindelig søtunge. For sild er både landinger og priser øget, så brutto-outputtet fra sild i de 8 første måneder af 2005 var 84% højere end for de samme måneder året før. Brændstofprisen er stadig høj og udgør en alvorlig trussel mod fiskernes indkomst.

Norge

Den norske fiskeflåde er meget heterogen og bestod i 2004 af ca. 8200 fartøjer. Ud af disse arbejdede 1913 året rundt. Disse fartøjer er kendetegnet af stor variation i størrelse og arter, og stod i 2004 for 89% af værdien af de totale landinger. Et fartøj i den aktive flåde er i gennemsnit 18,6 m, kører med en 467 kW motor, og har en tonnage på 43 GRT (1566 fartøjer) eller 872 GRT (335 fartøjer). Gennemsnitsalderen er 23 år og besætningen består af 4,9 mand. De vigtigste arter er torsk (24% af de totale landinger) og sild (21%), men mange andre arter fanges under forskellige kvoter.

Højere priser for næsten alle vigtige arter er hovedårsagen til det forbedrede økonomiske resultat i 2004 i forhold til 2003. For torsk og sild var stigningen i førstehåndspriser på henholdsvis 12% og 31%. For pelagiske arter faldt volumen med 2% og værdien steg med 22%, mens volumen for de demersale arter stig med 3% og værdien steg med 13%. Pga. den forstærkede norske krone afspejler alle omregningerne til euro ikke helt realiteterne.
Fangsterne i 2005 forventes at være stabile sammenlignet med 2004. Fiskepriserne steg (specielt for sild), så indtægterne forventes også at stige og højst sandsynligt også profitten. Brændstofintensive fartøjer risikerer dog at få denne ekstra profit mere end opvejet af de stigende brændstofpriser.

Sverige

Den svenske fiskeflåde består af 1672 fartøjer med 45.700 GT. Fartøjer under 12 m, der bruger passivt udstyr, står for 57% af flådens antal fartøjer. I økonomisk henseende producerer fartøjer over 24 m den største værdi af landingerne. Flåden opererer hovedsagelig i Det Baltiske Hav, hvor 55% af den totale fangst sker. Andre steder er Nordsøen (18%), Skagerrak (14%), Nordatlanten (9%) og Kattegat (5%). I 2004 fangede de svenske fartøjer omkring 268.000 tons fisk til en værdi af 91 millioner €. Torsk udgør 24% af de totale landinger, efterfulgt af fisk, der bruges til reduktionsformål (20%), sild og brisling til mennesker (19%), nordlig reje (pandalus borealis) (11%) og krebs (7%).

En kombination af øgede brændstofpriser og et fald i værdien af landingerne pga. lavere priser og lavere landingsvolumen, har gjort af hovedparten af flåden er økonomisk presset. Situationen er mest alvorlig for fartøjer over 24 m i den pelagiske sektor og for fartøjer i ferskvandssektoren, hvor pengestrømmen er negativ. For de demersale trawlere over 24 m og pelagiske trawlere under 24 m er den økonomiske situation forbedret indenfor det sidste år. Antallet af fartøjer i flåden er faldet, og brutto-tonnagen og motorkraften er øget en anelse.
TAC’erne for 2005 steg med 5% og gennemsnitsprisen med ca. 10% gennem de første 10 måneder af 2005. Pga. de stigende brændstofpriser ventes de totale omkostninger også at stige. Det totale antal fartøjer vil falde som følge af den mindre rentable forretning.

Island

I 2004 var der 1468 aktive fartøjer i Island, hvoraf der var 42 frisk fisk-trawlere, 36 frysetrawlere, 31 pelagiske trawlere, 406 både over 10 GT og ca. 956 både under 10 GT. Flåden fisker for det meste i islandske farvande, men også i den norske zone af Barentshavet, den russiske zone og Flemish-graven. Fiskerisektoren har altid været vigtig for den islandske økonomi, selvom andre industrier vokser i betydning. Fiskeri og forarbejdning udgjorde 9,3% af BNP i 2004 og 7,6% af beskæftigelsen. Fisk og skaldyr stod for 38,5% af landets totale eksport. Den totale værdi af landingerne i 2004 var 792 millioner €.

Den økonomiske situation forværredes i 2004 sammenlignet med 2003. Der var et fald på 2,2% af landingsvolumen. Fiskepriserne faldt med 5,7% og faldet i eksportpriserne var 2,5%. Brændstofpriserne steg med 26%.
I 2005 var den totale fangstmængde i Island 2% større indtil slutningen af juli end for samme periode året før. Dette indebærer dog store forskelle arterne imellem. Fangst af dybthavs rødfisk og rejer er kollapset. Fangsten af dybthavs rødfisk var kun det halve af mængden i 2004 og rejefangsten faldt med 65%. Torskefangsten faldt en smule, mens fangsten af kuller og sej steg med 25%, og fangsten af andre rødfisk med mere end en tredjedel. Der var en lille stigning i fangsten af sild, mens den faldt for blå hvilling. Rejeforarbejdningsvirksomheder har delvist imødegået faldet i fangst med øget import af rejer til indenlandske formål. I de første 9 måneder af 2005 var det SDR-dominerede prisindeks for fiskeprodukter over 9% højere end i den tilsvarende periode i 2004. Den højere pris i udenlandsk valuta udmøntes i en bedre vekselkurs, der forbedredes med næsten 11% mellem disse to perioder. Prisindekset i kroner var i gennemsnit 2% lavere i 2005 end året før.

Finland

Der er 3393 registrerede fartøjer i den finske fiskeflåde, selvom ikke alle sammen er i brug. Og selvom der var mange fiskere tjente kun en del af dem så meget på fiskeri, at de kunne betragtes som kommercielle fiskere i 2004. Disse fiskere stod for over 90% af den samlede værdi og volumen af de totale landinger.

Et øget antal landinger gav øget indtægt, og rent økonomisk forbedredes flåden samlet set. Bruttoværdien steg sammenlignet med sidste år, men nettoprofitten faldt pga. det større antal aktive fartøjer.
Større kvoter giver bedre muligheder for fiskeriet i 2005, men priserne på pelagiske arter er faldet i løbet af det første halvår og brændstofpriserne har nået deres højeste leje, hvilket giver et konstant pres på fiskeriindustriens overskud.

Holland

Den hollandske fiskeflåde består mestendels af bundtrawlere og frysetrawlere. Den vigtigste art for de store bundtrawlere er søtunge, rødspætte og andre fladfisk. De små fartøjer fanger rejer. Alle disse arter fanges fortrinsvis i Nordsøen og i kystområderne. Fiskene landes frisk. Den mest almindelige fiskerimetode er bundtrawl. For de 17 frysetrawlere er sild, sardin, hestemarkrel, blå hvilling og makrel de vigtigste arter. Frysetrawlerne fisker i EU og Vestafrika, og alle fangster landes frosne.

De totale landingsværdi faldt i 2004 med ca. 4%, og volumen af landingerne faldt med 1%. Landinger af pelagiske fisk var en anelse større, mens landinger af de fleste demersale fisk og rejer var lavere end i 2003. Priserne på alle vigtige demersale og pelagiske fisk og rejer faldt med 5-10%. Alle segmenter fik underskud i 2004 undtagen bundtrawlere <24m og trawlere >24m. Det totale antal fartøjer, kapacitet og arbejdsstyrke forblev konstant.
I 2005 var kvoterne for rødspætte 20% mindre end i 2003 og 7% større for søtunge. Priserne for vigtige demersale fisk faldt med næsten 10% i de første 8 måneder, mens volumen af landingerne faldt med 15%. Rejeprisen faldt med 12%, mens volumen af landingerne faldt med 21%. Den totale indtægt for bundtrawlere forventes at være 10% mindre i 2005 end i 2004. Kvoter for pelagiske fisk er på samme niveau som i 2004. Landinger af pelagiske fisk af frysetrawlere i de første 8 måneder var en anelse større end i 2004. Indtægter for denne del af fiskeflåden forventes at stige en smule pga. højere priser. De totale omkostninger forventes at stige til et væsentligt højere niveau i 2005. Høje brændstofpriser vil kun delvist kompenseres gennem en mindre andel til besætningen. De fleste dele af flåden forventes at opleve et tab i 2005.

Belgien

De vigtigste arter set i forhold til landingsvolumen er fladfisk (rødspætte, søtunge og lemon-søtunge), torsk og skaldyr, som hovedsagelig fanges i Nordsøen, men andre fiskeområder er lige så vigtige (Det Irske Hav, den østlige Engelske Kanal og det Keltiske Hav). Belgiske fartøjer fangede omkring 23.600 tons fisk i både 2004 og 2003. Omkring 12% af fangsten landes på udenlandsk grund, hovedsagelig hollandske havne. De fleste fartøjer bruger bundtrawl.

Rent økonomisk forværredes situationen betragteligt i 2004. Værdien af landinger faldt med 5%, hvilket skyldes faldende priser siden 2003. Brændstofpriserne steg med gennemsnitligt 19% i løbet af året, hvilket resulterede i et overordnet tab for flåden som helhed.
På grund af de højere brændstofpriser faldt antallet af fangstture, hvilket betød færre landinger af rødspætte og søtunge i de første 9 måneder af 2005. Priserne forblev stabile eller faldt for de vigtigste størrelsesklasser. Det overordnede billede af 2005 er dermed temmelig dystert.