|
Hirtshals
kutteren HG350 Luna, som var på fiskeri efter hummer i norsk område, er blevet
opbragt af den Norske kystvagt, og bragt med til Bergen for videre
efterforskning i sagen.
Søndag morgen, blev det danske fartøj bordet af det
Norske kystvagtskib Ålesund, for en rutinekontrol af fangst, redskaber og
fangstjournaler.
Den norske fiskerikontrol, kunne ved en gennemgang af
lasten konstatere, at der var et misforhold mellem den anførte mængde
havtaske, og den faktiske mængde i lasten.
Fiskerikontrollen begyndte herefter systematisk at
gennemgå og veje hele lasten for havtasker. Det umiddelbare skøn, forlyder
at være omkring 1 ton havtasker som ikke er korrekt anført i
fangstjournalen.
Gennemgangen af lasten afslørede ligeledes, at der ikke
så ud til at være problemer i forholdet mellem anførte og faktiske mængder
a f andre fisk og hummere i lasten.
Fiskerikontrollen valgte herefter at bringe Luna med til
Bergen i Norge for en nærmere efterforskning i sagen, her vil politiet blive
inddraget i det videre forløb.
Foto: Pål S.
Schaathun
|