|
Hr. Minister, jeg er som kystfisker meget bekymret for
min fremtid. Vi lil gerne have helt klar besked, om vi får de 10% torsk og
tunge som måske kan redde en del af os. Du siger jo ganske vist at de store
ikke kan købe de små kystfiskere ud, men problemet er at kystfiskerne ikke
melder sig som kystfiskere, fordi de kan se at det ikke er rentabelt med de
få fisk, de måske får, derfor sælger de ud til de kapital stærke store
skibe. |
|
"Jeg kan bekræfte, at de fartøjer, der melder sig ind i
kystfiskerordningen vil få tildelt en ekstra mængde torsk og tunge. Mængden
er beregnet som 10 % af kystfartøjsgruppens fiskeri i 2003. De præcise tal
for hvad, der vil blive lagt oven i kystfartøjernes egen FKA, kan du se i
Fiskeridirektoratets reguleringsbekendt-gørelse nr. 51 i § 44, hvor der står
følgende:
§ 44. Til kystfiskerordningen afsættes med virkning fra den 1. januar 2007
følgende andele af den danske rådighedsmængde:
- 14,9 ‰ af torsk i Nordsøen.
- 20,5 ‰ af torsk i Kattegat.
- 31,8 ‰ af torsk i Skagerrak.
- 38,7 ‰ af torsk i Østersøen og Bælterne.
- 29,3 ‰ af tunge i Skagerrak og Kattegat.
- 14,2 ‰ af tunge i Nordsøen EF-farvande.
Som du selv er inde på, så er det frivilligt, om man vil
melde sig til kystfisker-ordningen, men når man er inde, er man bundet til
ordningen i 3 år. Den ekstra mængde, der bliver tildelt kystfiskerne
betyder, at der bliver flere fisk til den enkelte kystfisker, såfremt
kystfiskergruppen reduceres. Jeg mener derfor, at kystfiskergruppens
størrelse kan finde en fornuftig balance. Det er klart, at med den
overkapacitet, vi har i fiskeriet i dag, vil der ske en generel reduktion af
antallet af fartøjer. Det vil omfatte både de fartøjer, der er inden for og
uden for kystfiskergruppen." |