I perioden januar-november 2005 var bruttoindtjeningen ved det danske fiskeri på 2.728 mio. kr., hvilket var 9 % højere end i 2004.
Der blev ilandbragt 851.000 tons, hvilket var 15 % mindre end i samme periode sidste år. Bruttoindtjeningen ved konsumfiskeriet, ekskl. blåmuslinger, var 331 mio. kr. højere end i fjor, og udgjorde 2.282 mio. kr., hvilket svarede til en forøgelse på 17 %. Der var en forøgelse i de tilførte mængder på 8 %.
I industrifiskeriet blev bruttoindtjeningen på 383 mio. kr. svarende til en reduktion på 18 % sammenlignet med sidste år, og de ilandbragte mængder var 21 % mindre end i fjor.
I fi - skeriet efter tobis var bruttoindtjeningen på beskedne 111 mio. kr., hvilket svarede til en reduktion på 47 % sammenlignet med samme periode sidste år.
Bruttoindtjeningen ved fi - skeriet efter brisling udgjorde 233 mio. kr. svarende til en forøgelse på 42 % i forhold til sidste år, og bruttoindtjeningen i fiskeriet efter blåhvilling var på 23 mio. kr. svarende til en reduktion på 61 %. Mængden af ilandbragte torsk var 3 % lavere end i fjor.
Bruttoindtjeningen ved torskefiskeriet udgjorde 405 mio. kr., hvilket svarede til en forøgelse på 10 % i forhold til sidste år. Den gennemsnitlige kilopris blev forøget med 13 % til 16,78 kr./kg.
I Østersøen blev de ilandbragte mængder reduceret med 8 %, og bruttoindtjeningen udgjorde 214 mio. kr., hvilket var 10 % mere end sidste år. Gennemsnitsprisen blev på 13,25 kr./kg. mod 11,11 kr./kg. sidste år. I Kattegat/Skagerrak var bruttoindtjeningen 6 % mindre end sidste år, og udgjorde 66 mio. kr.
De ilandbragte mængder blev reduceret med 4 %, og gennemsnitsprisen blev reduceret fra 22,69 kr./kg. sidste år til 21,21 kr./kg. i år. I Nordsøen blev de ilandbragte mængder forøget med 19 %, og bruttoindtjeningen steg med 22 % til 125 mio. kr. Gennemsnitsprisen var på 24,90 kr./kg. mod 24,41 kr./kg. i fjor.
I fiskeriet efter anden torskefisk udgjorde bruttoindtjeningen 93 mio. kr., hvilket var 6 % mindre end i fjor. Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter mørksej udgjorde 33 mio. kr., svarende til en forøgelse på 8 %, og bruttoindtjeningen i fiskeriet efter kulmule udgjorde 25 mio. kr., hvilket var 4 % højere end sidste år. Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter kuller udgjorde 15 mio. kr. svarende til en reduktion på 40 %.
Bruttoindtjeningen ved rødspættefiskeriet blev på 245 mio. kr. svarende til en reduktion på 4 % i forhold til i fjor. Der var en reduktion i de ilandbragte mængder på 12 %, og gennemsnitsprisen steg med 8 % til 14,64 kr./kg. I forhold til i fjor var der en fremgang i bruttoindtjeningen ved tungefiskeriet på 40 %, og tilførslerne steg med 30 %.
Bruttoindtjeningen udgjorde 115 mio. kr. I fiskeriet efter sild udgjorde bruttoindtjeningen 340 mio. kr., svarende til en forøgelse på 57 %. De ilandbragte mængder blev forøget med 24 %, og den gennemsnitlige kilopris blev forøget med 24 % til 2,09 kr./kg.
I gruppen anden fisk blev bruttoindtjeningen forøget med 26 % til 415 mio. kr. Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter makrel udgjorde 298 mio. kr. svarende til en fremgang på 41 % i forhold til sidste år. Gennemsnitsprisen steg med 56 % til 12,82 kr./kg.
Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter havtaske udgjorde 57 mio. kr. svarende til en fremgang på 2 % i forhold til sidste år.
Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter jomfruhummer udgjorde 293 mio. kr., svarende til en forøgelse på 24 %. De ilandbragte mængder var på niveau med sidste år, og gennemsnitsprisen blev forøget med 24 % til 63,13 kr./kg.
I gruppen andre krebs- og bløddyr steg bruttoindtjeningen med 33 % til 119 mio. kr. Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter hesterejer udgjorde 78 mio. kr., hvilket var en forøgelse på 48 % i forhold til sidste år.
Bruttoindtjeningen i blåmuslingefiskeriet blev reduceret med 33 % til 62 mio. kr., og fangstniveauet blev reduceret med 31 % til 63.000 tons. Prognosen for hele 2005 viser, at på grund af bl.a. pris- og kvoteforhold er det sket et mindre skift i, hvilke arter der er de økonomisk vigtigste arter.
Torsk er stadig den vigtigste. Næst vigtigst er nu sild mod rødspætte i fjor, tredje vigtigste art er stadig jomfruhummer, mens makrel er fjerde vigtigste art mod sild i fjor, og endelig er brisling femte vigtigste art mod makrel sidste år.
|
