Bredgaard Bådeværft Aps
xx
Rødvig Motor A/S
xx

Triple Nine - Nyhedsbrev - Juni 2006

 

Ny lossepumpe sparer energi

Det nye lossepumpeanlæg i Esbjerg er i brug.

Selve pumpen er monteret på en kran, der kan række 17 meter ud over kajkanten, og den har en kapacitet på ca. 200 tons i timen.

- Så nu kan vi også i Esbjerg, ligesom i Thyborøn, modtage de helt store skibe med blåhvilling fra for eksempel Norge og Irland, fortæller produktionsdirektør Christian Bisgaard.

Sidste år modtog TripleNine mellem 60 og 70.000 tons blåhvilling alene fra norske skibe, og Christian Bisgaard håber således, at man med de nye muligheder i Esbjerg fremover vil kunne øge de samlede tilførsler af blåhvilling til TripleNine betydeligt.

Der spares energi
- Det er en fordel for helheden, at lossepumpen benyttes, for der spares megen energi ved at bruge pumpen i forhold til de traditionelle sugelossere, oplyser TripleNine’s kajformænd Jens Emil Jensen og Hans Ole Thomsen. - For det første bruger selve pumpen kun halvt så megen energi pr. losset ton fisk. For det andet kommer der ikke nogen luft fra lossepumpen til afbrænding i det termiske forbrændingsanlæg, hvilket selvfølgelig også sparer energi.

Western Endeavour, der på forsøgsbasis lossede blåhvilling til TripleNineOgså til selvlosning
Det nye pumpelosseanlæg i Esbjerg er også indrettet til selvlosning.

Denne funktion blev afprøvet for første gang allerede i marts måned af irske Western Endeavour, der på forsøgsbasis lossede blåhvilling til TripleNine på denne måde.

Western Endeavour var allerede i marts først til at afprøve selvlossefunktionen på TripleNine’s nye pumpelosseanlæg.

Det nye anlæg er forsynet med en kran, der kan række 17 meter ud over kajkanten.

 

Der er i år mere end 500.000.000.000 1-årige tobis!

Adm. direktør Nils Chr. Jensen skriver:
Adm. direktør Nils Chr. Jensen skriver:Den 8. maj i år konkluderede den Internationale arbejdsgruppe bag tobis-beregningerne, at 2005-årgangen er på 500 milliarder eller derover.

Efter 3 års venten på et hæderligt tobisfiskeri er dette en meget glædelig meddelelse, så det tyder på, at det faktisk var sollys, vi for nogen tid siden kunne skimte for enden af tunnelen - ikke et modkørende eksprestog.

I skrivende stund venter vi så på, at EU’s Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Fiskerikomite (STECF) gennemgår beregningerne og vurderer sikkerheden i disse. STECF giver så sin anbefaling videre til EU-Kommissionen, og er STECF enig i biologernes konklusion, vil det udløse frit fiskeri inden for en kvote på 600.000 ton. Vurderer de derimod årgangen til at være under 500 milliarder, bliver kvoten på 300.000 ton med en indsatsbegrænsning i lighed med 2003.

Vi kan glæde os over, at fiskerne melder om mange tobis, og at der nu er kommet godt gang i fiskeriet - så godt, at vi for at sikre rigelig kapacitet til fiskernes landinger har besluttet at genåbne to produktionslinier i Afd. I i Esbjerg, der ellers har været lukket ned siden august sidste år.

Høje priser
Brændstofpriserne er imidlertid stadig skyhøje, og det er en faktor, som har stor indflydelse på rentabiliteten i fiskeriet.

Men salgsprisen på fiskemel er heldigvis fortsat historisk høj, hvilket betyder, at det godt kan betale sig at fange tobis. Skulle vi have afregnet som for et år siden, ville det have set sort ud for dansk industrifiskeri.

Markedskræfterne regerer
Prisforholdet mellem fiskemel og soja er nu over 5, hvilket betyder, at mange af vore trofaste kunder har skiftet fiskemel ud med billigere proteinkilder. Det er specielt vore kunder inden for landbrugssektoren, der ikke kan honorere de stigende priser på fiskemel.

Vi er i en situation, hvor markedskræfterne regerer, og det er udbud og efterspørgsel, der sætter prisen. Hvor længe dette kan fortsætte, kan man kun gætte på, men der er ikke noget, der tyder på, at prisen på fiskemel falder i nær fremtid.

Så i håbet om et godt tobisfiskeri vil jeg ønske alle vore andelshavere, kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere en rigtig god sommer.

 

Dårlig lugt skyldtes ikke TripleNine

En voldsomt generende lugt omkring Hjertingvej i Esbjerg kunne med sikkerhed ikke stamme fra TripleNine.

- Den 3. maj modtog vi en klage over lugtgener fra en beboer på Hjertingvej, der dagen forinden omkring kl. 9.30 og kl. 19.20 havde følt sig voldsomt generet af en lummer, rådden, sødlig lugt, der havde været meget ubehagelig, fortæller miljøchef Ewan Worck Nielsen.

Han fik straks verificeret, at produktionen hos TripleNine kørte, som den skulle. Så det ville være usandsynligt, at lugten skulle stamme herfra.

Desuden er det fra Dansk Meteorologisk Institut bekræftet, at vinden på det nævnte tidspunkt kom fra en øst/sydøstlig retning med en hastighed på mellem 4 og 8 knob.

En eventuel lugtudledning fra TripleNine ville således være drevet direkte ud over havet, mens lugt fra kilder med lave luftudkast (skorstene) vil have en tendens til at cirkulere i nærområderne.

- Det er altså ikke altid, at dårlig lugt i Esbjerg stammer fra TripleNine, konstaterer miljøchefen.

 

Coaching til mestre skal sikre godt arbejdsmiljø

En tilfredshedsundersøgelse blandt medarbejderne i Thyborøn er faldet positivt ud, men giver alligevel anledning til nye initiativer.

I forbindelse med arbejdspladsvurderingerne på fabrikken i Thyborøn, i hvilken forbindelse man jo også skal forholde sig til det psykiske arbejdsmiljø, har sikkerheds- og samarbejdsudvalget besluttet at sætte ekstra fokus på medarbejdernes trivsel.

Det oplyser produktionsdirektør Christian Bisgaard.

- Derfor engagerede vi os med konsulenter fra AM-Gruppen, der nu har haft alle medarbejdere i Thyborøn til en personlig samtale af ½-3/4 times varighed, fortæller han videre.

AM-Gruppens konklusion er, at TripleNine’s medarbejdere ligner de fleste andre virksomheders medarbejdere, hvad trivsel på arbejdspladsen angår. Og der findes også hos TripleNine små rester af fusionsfrustrationer blandt medarbejderne, der nok er blevet forstærket af de efterfølgende ændringer i organisationen og i kommunikationsmønstrene.

Fokus på mellemledere
- Men det ligner som sagt meget billedet i andre virksomheder, der har været igennem en fusion, ligesom vi har, siger Christian Bisgaard. - På basis af AM-Gruppens rapport har vi alligevel besluttet at øge fokus på vore mellemledere, og jeg vil således i nærmeste fremtid tage en snak med vore mestre og give dem en coaching omkring, hvordan vi i ledelsen opfatter deres rolle, og hvad de kan gøre for at forbedre arbejdsmiljøet og medarbejdernes trivsel.

produktionsdirektør Christian Bisgaard.- Billedet af trivslen hos vore medarbejdere i Thyborøn ligner meget billedet fra tilsvarende andre virksomheder, siger produktionsdirektør Christian Bisgaard.
TripleNine overholder lugtgrænser i Thyborøn

Som tidligere nævnt i 999 NYT overholder TripleNine lugtgrænserne i Esbjerg, og dette er ligeledes tilfældet i Thyborøn.

Her er der for nylig gennemført lugtmålinger og beregninger, og i slutningen af april har miljøchef Ewan Worck Nielsen sendt en rapport til Ringkøbing Amt, der dokumenterer, at fabrikken ikke overskrider den gældende grænse på 20 lugtenheder i boligmæssig bebyggelse.

- Samtidig skal vi imidlertid ifølge bestemmelserne fremkomme med en redegørelse for de tekniske muligheder og de involverede omkostninger ved at reducere lugten til kun 10 enheder i boligmæssig bebyggelse. Og denne opgave arbejdes der i øjeblikket med, forklarer Ewan Worck Nielsen.

 

Få - men seriøse - besøgende

Helge Lyng Pedersen, Thyborøn, repræsenterede TripleNine på fiskerimessen Norway Fish & Aqua i Bergen. Og trods færre besøgende end forventet er han godt tilfreds med forløbet.

- Vi fik igen gjort opmærksom på os selv blandt specielt de norske skippere og redere, og vi kunne konstatere, at der var stor interesse for at høre om mulighederne for at lande i Thyborøn og hos TripleNine i det hele taget, fortæller Helge Lyng Pedersen. - Det var jo også en god lejlighed til at få hilst på vore gammelkendte leverandører, der fortsat tilkendegiver, at de meget gerne fortsat vil lande hos os.

- Men vi må jo erkende, at der stadig er meget stor konkurrence og stigende priser på dette marked, tilføjer Helge Lyng Pedersen, og i sidste ende er det jo Norsk Sildesalgslag, der bestemmer, hvilken havn der får den enkelte last. Men så er det jo også en forudsætning, at vi er med i opløbet.

 

Produktionsafdeling I genåbnes i tobissæsonen

Efter en langsom start finder fiskerne nu mange tobis i Nordsøen. Derfor er det besluttet at genåbne produktionsafdeling I i Esbjerg, der ellers på grund af indskrænkninger i flåden og mangel på fisk har været lukket ned siden august i fjor.

Bestyrelsesformand Erik Bonde Pedersen glæder sig over meldingerne fra fiskerne på havet, om at de finder mange tobis. - Hvis tendensen i de landinger, vi har oplevet i slutningen af maj måned, kan holde 5-6 uger endnu, så er jeg med de forholdsvis høje priser på fiskemel fuld af fortrøstning til, at vi kommer til at opleve en fornuftig tobissæson i år, siger han. - Men det er jo, som alle ved, også en nødvendighed for fiskerne.

Bestyrelsesformanden oplyser videre, at den pæne tilførsel af tobis har afstedkommet en beslutning om at skaffe en yderligere produktionskapacitet på 2.000 tons i døgnet ved at genåbne to produktionslinier i Afd. IJeg håber, vi kan holde de to ekstra produktionslinier godt beskæftiget i hvert fald juni ud, hvorefter de vil blive lukket ned igen, når tobissæsonen rinder ud, siger Erik Bonde Pedersen. i Esbjerg, der hver har en kapacitet på 1.000 tons i døgnet.

- Jeg håber, vi kan holde de to ekstra produktionslinier godt beskæftiget i hvert fald juni ud, hvorefter de vil blive lukket ned igen, når tobissæsonen rinder ud, siger Erik Bonde Pedersen.

- Med de aktuelle høje priser på fiskemel er jeg fuld af fortrøstning til, at vi får en rimelig tobissæson i år, siger Erik Bonde Pedersen.

 

Nu kører vi på E-fakturering

Efter flere begyndervanskeligheder har PBS nu udviklet et driftssikkert system til håndtering af E-fakturaer, og det har TripleNine nu installeret i sit Axapta-system.

- Og nu er hele systemet også integreret i vores indkøbsmodul, så nu kan vi endelig helt og holdent gå over til at behandle alle vore ind- og udgående fakturaer elektronisk, fortæller økonomichef Freddy S. Christensen. - Men for at systemet skal virke helt perfekt, kræver det selvfølgelig, at også vore kunder og leverandører går over til at anvende E-fakturaer. Så vil der hos alle parter kunne spares 15-20 kr. i håndteringsomkostninger pr. faktura - eller for TripleNine’s vedkommende omkring 50.000 kr. allerede det første år og derefter væsentligt mere.

- Så vi må håbe, at vore samhandelspartnere hurtigt kommer med på vognen, tilføjer Freddy Christensen.

Mange penge at spare - også for kunder og leverandører
Hvis TripleNine modtager almindelige papirfakturaer, vil man indtil videre indscanne dem i systemet, så de derefter kan viderebehandles som E-fakturaer.

Økonomichef Freddy S. Christensen- Men der er mange penge at spare ved total E-fakturering, så vi vil gerne have systemet til at fungere hurtigt. I nærmeste fremtid vil jeg derfor kontakte alle vore leverandører og forklare dem om systemet og de fælles fordele, som det medfører. Og så håber jeg, at rigtig mange kommer hurtigt med, siger Freddy Christensen.

Økonomichef Freddy S. Christensen: - Der er mange penge at spare ved E-fakturering, så jeg håber, at vore samhandelspartnere kommer hurtigt med.

 

Alle losseaktiviteter i Esbjerg er flyttet til 4. bassin

Her er der nu seks sugelossere og den nye pumpelosser til rådighed. Det er også en økonomisk fordel.

- Og det kan vi sagtens klare os med, fortæller produktionsdirektør Christian Bisgaard. - For bare over de seneste 2-3 år er den esbjergensiske flåde reduceret fra ca. 30.000 tons til ca. 16.000 tons i dag, og i Thyborøn er flåden reduceret fra 18-19.000 tons for få år siden til ca. 12.000 tons i dag.

- En anden grund til, at vi kan klare os med omkring det halve antal losseanlæg i forhold til tidligere, er, at vi nu har tilladelse til at losse hele døgnet i Esbjerg, tilføjer Christian Bisgaard. - Det skyldes, at vi miljømæssigt kan overholde støjgrænserne, og hertil kommer, at de første otte timer er til normal takst i henhold til den nye aftale med lastoptagerne, hvilket selvfølgelig giver vore leverandører et større incitament til at udnytte hele anlæggets kapacitet.

Koncentrationen af losseaktiviteterne i 4. bassin sparer iflg. Christian Bisgaard fabrikken og dermed andelshaverne for 3-4 millioner kroner årligt i vedligeholdelsesomkostninger.

 
 

Ovenstående meddelelser er gengiver uredigeret fra
TripleNine Fish Protein og uden ansvar for FiskerForum.

 
  TripleNine Fish Protein a.m.b.a.
Fiskerihavnsgade 35
6700 Esbjerg
Tlf. 79 12 09 99
 

FiskerForum - 31. Marts 2006

 
Smed Marine Service
xx
Scandic Service
xx
Alle billeder, tekster og data på FiskerForum er beskyttet af dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder tilhører eller varetages
af FiskerForum. Det er ikke tilladt at kopiere eller bruge tekster, data eller billeder fra FiskerForum uden tilladelse. ©

Fiskerforum • www.fiskerforum.dk • CVR 20075376 • info@fiskerforum.dk • Tlf 9731 1946

www.worldfishingtoday.com :  World Fishing Today - Commercial Fishing News - World Wide

www.fiskeskibe.dk : Forum og galleri for og om erhvervsfiskeriet i skandinavien

www.trawlerphotos.co.uk : Trawler Photos is a forum and online gallery of
photographs and images covering everything to do with commercial fishing

Privatlivspolitik • Siderne ses bedst i 1024 * 768 pixels opløsning

Sommerhuse til lystfiskere | Billige sommerhuse