Den færøske virksomhed Framherji satser nu målbevidst på opdræt af helleflynder.
Dette til trods for, at andre i den færøske opdrætsindustri har vurderet, at opdræt af helleflynder er forbundet med alt for mange problemer. Sammen med islandske og færøske samarbejdspartnere udsatte Framherji yngel i foråret, og indtil videre er resultaterne gode: - Vi har regnet os frem til, at projektet hænger sammen rent økonomisk, hvis kiloprisen ligger mellem 55 og 60 kroner, siger direktør for Framherji, Anfinn Olsen, til den færøske erhvervsavis, Vinnuvitan.
Han understreger dog, at der er tale om et pilotprojekt, men at fisken trives godt, hvilket giver anledning til optimisme.
|