Faktisk går 2005-dommen helt tilbage til en sag i 1991, hvor Frankrig blev dømt for ikke at have imødegået forpligtigelserne til at beskytte truede fiskearter og specielt endnu ikke udvoksede fisk. Siden har Kommissionen fulgt situationen tæt, og har bl.a. selv foretaget inspektioner for at besigtige udviklingen. Af mangel på fremskridt bad Kommissionen i 2002 EU-domstolen om at idømme Frankrig dagsbøder à ca. 2 millioner kr. indtil forpligtigelserne blev opfyldt. I juli 2005 blev Frankrig så også dømt til at betale et engangsbeløb på 150 millioner kr., og i stedet for dagsbøderne blev der pålagt halvårlige bøder på ca. 450 millioner kr. I dommen blev der lagt vægt på de alvorlige konsekvenser af Frankrigs manglende opfyldelse af reglerne. |
Kommissionens rolle var herefter, at vurdere hvorvidt situationen pr. 12. januar 2006 havde levet op til domsafsigelsen. I denne analyse konkluderede Kommissionen, at Frankrig har gjort fremskridt, men endnu ikke kunne anses for at have opfyldt alle elementer af domsafsigelsen. De manglede tiltag omfatter fiskerikontrol, hvor både kvantiteten og kvaliteten af inspektionerne til havs, i havnene, ved transport, ved markedsførelse og ved salg har været på et uacceptabelt lavt niveau som følge af underbemanding, dårlig træning af inspektorer, og generelt utilstrækkelige ressourcer. Kommissionen opdagede endda, at når inspektionerne fandt overtrædelser af reglerne blev disse ikke altid rapporteret skriftligt. Derudover blev lovovertræderne ikke engang stillet til ansvar for deres handlinger. Samtidig har der manglet en overordnet strategi og dermed har håndtering og deling af allerede indsamlede informationer været for dårlig. Manglen på effektiv kontrol efterlader for store muligheder for fortsat illegalt fiskeri. Frankrig har iværksat visse tiltag, men disse har indtil videre ikke haft nogen effekt og både antallet og omfanget af disse tiltag har været utilfredsstillende. På baggrund af disse beviser besluttede Kommissionen, at Frankrig inden juli i år skal have opfyldt forpligtigelserne. Kommissionen er dog overbevist om at dette er muligt, og vil gøre sit yderste for at bistå landet.
Mulighederne for idømmelse af bødestraf blev indført med Maastricht-aftalen. Formålet med dette sanktionsmiddel er at få medlemsstaterne til at respektere den fælles lovgivning. De penge, der fås ind på denne måde, bruges i det almindelige EU-budget, og går under betegnelsen ”Andre indtægter for Fællesmarkedet”. Pengene er ikke øremærket noget formål, men bruges blot til at dække det generelle budget.
Sagen mod skal Frankrig ses i lyset af de vedvarende overtrædelse, der allerede førte til den første dom for 15 år siden!
|