Europa-Kommissionen har foreslået foranstaltninger til regulering af indførelse af fremmede arter i akvakulturen for at forebygge de negative virkninger, som sådanne arter måtte få på det omgivende miljø. Fremmede arter såsom regnbueørred og stillehavsøsters har spillet en markant rolle i den europæiske akvakulturs hastige vækst. I visse tilfælde kan indførelse af fremmede arter dog have negative indvirkninger på økosystemerne og medføre et betydeligt tab af biologisk mangfoldighed. Formålet med disse foranstaltninger er derfor at regulere indførelse af sådanne arter gennem oprettelse af en tilladelsesordning. Kommissionens forslag, som der har været bredt samråd om med aktørerne, beskytter ikke blot økosystemerne bedre, men bidrager også til akvakulturens fortsatte udvikling.
”Akvakultur spiller en stadigt større rolle i EU’s fiskerierhverv. Diversificering er en væsentlig forudsætning for, at akvakulturen fortsat kan udvikle sig, og det samme er behovet for et velafbalanceret og sundt miljø. Disse foranstaltninger skal gøre det lettere at forlige de to forudsætninger.” Sådan har Joe Borg, kommissær for Fiskeri og Maritime Anliggender kommenteret forslaget.
|
Hjørnestenen i forslaget er, at der på nationalt plan skal oprettes en ordning, hvorefter der kræves tilladelse til at indføre alle nye arter til akvakulturopdræt. I henhold til de nye foranstaltninger vil alle projekter om indførelse af fremmede arter skulle godkendes af en national rådgivende komité, som skal afgøre, om en foreslået indførelse er en ”rutineindførelse” eller ej. Hvis der er tale om en rutineindførelse, skal der foretages en miljørisikovurdering. Der vil kun blive givet tilladelse til flytninger, der skønnes at udgøre en lav risiko. Hvis risikoen betragtes som middel eller høj, skal den rådgivende komité drøfte med ansøgeren, om der er indført passende risikoreducerende procedurer eller teknologier, der kan reducere risikoen til et tilstrækkeligt lavt niveau.
I tilfælde af ikke-rutineflytning er der i forslaget fastsat karantæneprocedurer, og i visse tilfælde kan de nationale myndigheder også kræve forsøgsudsætning, inden de pågældende arter indføres i fuldt kommercielt omfang. Den foreslåede forordning indeholder også en række krav om beredskabsplaner, overvågningsprocedurer og nationale registre.
Forslagets anvendelsesområde er begrænset til flytning af fiskebestande, der er omfattet af den fælles fiskeripolitik. Akvariefisk er således ikke omfattet af foranstaltningerne. Spredning af parasitter og patogener er allerede omfattet af EU-lovgivningen om dyresundhed, så dette område kommer forslaget heller ikke ind på. Kommissionen er bekendt med de mulige problemer i forbindelse med genetisk modificerede organismer, men mener, at der bedst kan tages hånd om sådanne problemer under den omfattende, men endnu ikke færdigudviklede lovgivning på dette område.
Ved fremmede fiske- og skaldyrsarter forstås arter, som indføres fra et andet område - undertiden en anden verdensdel - til akvakulturanlæg i EU.
Der er et rigtig stort økonomisk potentiale i sådanne arter for den europæiske akvakultur, både som diversificering og på grund af arternes egenskaber, som gør dem mere velegnede til opdræt i fangenskab end ikke-fremmede arter.
Sådanne arters indførelse i de europæiske økosystemer har i visse tilfælde også ført til tab af biologisk mangfoldighed. Ved at lovgive på dette område tager EU et stort skridt fremad i bestræbelserne for at integrere miljøhensyn i den fælles fiskeripolitik.
De nye foranstaltninger skulle ikke medføre urimelige forsinkelser, idet der er fastsat stramme tidsfrister i forslaget. Det er medlemsstaterne der afgør, hvem der skal betale, men det er hensigten, at akvakultursektoren normalt selv skal dække udgifterne. Akvakulturvirksomheder kan oprette sammenslutninger for at deles om udgifterne. Eftersom tilladelser kan gives for op til fem år, skulle udgifterne ikke være nogen hindring for den fremtidige udvikling af akvakultur.
Foranstaltningerne i dette forslag er kommet i stand efter flere års omfattende samråd. De bygger på de frivillige adfærdskodekser, som Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og Den Rådgivende Europæiske Kommission for Indlandsfiskeri (EIFAC) har udarbejdet, samt på de eksisterende EU-instrumenter til beskyttelse af biologisk mangfoldighed. I ”Handlingsplan for biodiversitet: fiskeri” forpligtede Kommissionen sig til at undersøge, hvilken indvirkning det får på miljøet i bredere forstand, at der indføres fremmede arter. I EU’s 2002-strategi for bæredygtig udvikling af europæisk akvakultur indgår der en forpligtelse til at indføre forvaltningsregler for at håndtere sådanne flytningers eventuelle negative virkninger.
Den foreslåede forordning kommer til at bidrage markant til at nå målet om at bremse tabet af biologisk mangfoldighed som opstillet i EU’s sjette handlingsprogram på miljøområdet og EU’s strategi for bæredygtig udvikling. De foreslåede foranstaltninger kommer også til at bidrage til gennemførelsen af EU's internationale forpligtelser i henhold til konventionen om den biologiske mangfoldighed og opfølgningen af verdenstopmødet om bæredygtig udvikling.
|
