Trawl Camera
xx
bedding.dk
xx

Ministeren i dialog med fiskerne

 

Fiskerikontrollen

Hvide Sande d.18/6 kl 0900. Hej, vi er just ankommet med en last tobis til Esbjerg. Vi kunne have nået højvande i Hvide Sande søndag formiddag, men der var ikke vand nok problem nr 1.

Så ville vi vente til søndag aften på højvande kl 21.00, losse med det samme og sejle igen. Men det kan vi ikke da vi er plinget ud,og først kan få losset mandag morgen kl. 0600. "problem nr 2."

Det betyder at vi mister en dags tobis fiskeri. Igår fangede vi 40 tons på en halv dag, og vores makker 80 tons hele dagen. Det betyder en dagløn på 8000 kr for mit vedkommende, hvem kan jeg sende en regning på mit tab til. FISKERIKONTROLLEN???.

Ydermere bliver mandskabet på flere skibe sat 1 % ned i hyre på grund af de høje brændstof priser,deriblandt mig selv."problem nr 3."

Det fremmer ikke problemet med mangel på fiskere at de bliver sat ned i løn, så hvis fiskeriet skal have en fremtid så synes jeg i skal gøre lidt ved dette problem, for skipperen kan ikke forrente et skib uden mandskab. mvh Henrik Vejlgård.

 
 
 

Kære Henrik Vejlgård

Tak for dine tre problemer.
1) Vores kontrol af industrifiskeriet er accepteret af EU-Kommissionen og de andre EU-lande, og det er en forudsætning for fiskeriet. Da systemet blev indført i sommeren 1996 blev det sagt til er-hvervet, at kontrollen ikke kunne kontrollere industrilaster på alle tider af døgnet året rundt. Der blev derfor indgået aftaler med de forskellige modtagere af industrilaster om i hvilke tidsrum, der må losses. Udgangspunktet er, at alle fartøjer i princippet kan losse døgnet rundt. Problemet opstår for de enkelte fartøjer, der bliver plinget ud. Her er tidsrummet, hvor kan losses nedskrevet i aftaler, der er indgået mellem de enkelte modtagere og Fiskeridirektoratet. Jeg føler mig ret sikker på, at Triple Nine har meddelt deres leverandører, hvornår der kan losses, og hvornår der ikke kan losses alt efter om fartøjet er plinget ud eller eller ej.

2) Det er ærgerligt for dig, når nu der er gang i fiskeriet, og du er indstillet på at gøre en indsats. Men det er altså ikke muligt at få erstatning, hver gang fiskerireguleringen eller kontrollen lægger begrænsninger for indsatsen

3) Lønnen til fiskerne - må I klare via overenskomsten. Og alligevel, jeg regner selvfølgelig med, at Ny Regulering giver en bedre indtjening og bedre fartøjer, således at fiskerne får den løn, de har fortjent for et hårdt og vigtigt arbejde og en arbejdsplads, de kan være tilfredse med.

Mvh fødevareminister Hans Chr. Schmidt

 
 
 

FiskerForum - 27. Juni 2006

 
Scan Steering
xx
Nordsabb
xx
Alle billeder, tekster og data på FiskerForum er beskyttet af dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder tilhører eller varetages
af FiskerForum. Det er ikke tilladt at kopiere eller bruge tekster, data eller billeder fra FiskerForum uden tilladelse. ©

Fiskerforum • www.fiskerforum.dk • CVR 20075376 • info@fiskerforum.dk • Tlf 9731 1946

www.worldfishingtoday.com :  World Fishing Today - Commercial Fishing News - World Wide

www.fiskeskibe.dk : Forum og galleri for og om erhvervsfiskeriet i skandinavien

www.trawlerphotos.co.uk : Trawler Photos is a forum and online gallery of
photographs and images covering everything to do with commercial fishing

Privatlivspolitik • Siderne ses bedst i 1024 * 768 pixels opløsning

Sommerhuse til lystfiskere | Billige sommerhuse