|
14.-16.
september er der igen fokus på fiskeriets interesser på HAWFISK
International, som afholdes for tredje gang. Allerede nu kørt før ferien er
mere en 80% af det samlede messeareal solgt og udstillerlisten tæller et
bredt udvalg af udstyr og tjenesteydelser fra leverandører i ind- og udland.
Fiskeriminister Hans Chr. Schmidt kommer og forestår den
officielle åbning torsdag den 14. og han er efterfølgende inviteret til at
deltage i debatforummet ” Har fiskeriet en fremtid?”. Ligeledes er der på
messens anden dag et interessant program med temaer som sporbarhed,
kvalitetsstyring, certificering, ny hygiejne lovgivning, køling og frysning
etc.
Messens
direktør Lars Steffensen udtaler ” Det er vigtigt at vi skaber rammerne for
udstillerne, så det er besværet værd at tage på messe. Det gør vi blandt
andet med samarbejdspartnere som kan bidrage med fagligt indhold. Herigennem
skal vi tiltrække endnu flere besøgende og sikre at ”kvaliteten” af
besøgende får betydning for udstillerne” og han fortsætter ” I 2004 have vi
et besøgstal på rundt 9000 og vi forventer os meget af messen igen i år. Vi
annoncerer nationalt og internationalt i fagblade og lokalaviser, laver
desuden direct markedsføring mod fiskerne i Norge og Danmark. I år laver vi
desuden en udvidet ”schuttle bus” med ruter fra Skagen–Hirtshals-Hanstholm
samt en som kommer sydfra Hvidesande–Thyborøn-Hanstholm.”
En
delegation fra Kina er muligvis undervejs og arrangøren håber, at det lykkes
at få de sidste detaljer på plads snarest mulig. Lars Steffensen slutter ”
Vi bruger mange ressourcer på at udvikle denne mødeplads for fiskeriet og vi
har fået mange tilkendegivelser fra vores tidligere udstillere om, at netop
HAWFISK har et godt miljø, hvor der er god basis for at møde både nuværende
og potentielle kunder fra ind – og udland” På messens hjemmeside
www.hawfisk.dk er
der mulighed for tilmelding og yderligere informationer. |